R�dderne af kreativitet og genialitet

Link: https://www.supermemo.com/articles/genius.htm

Indhold

Bibesk�ftigelse historier

  • H�j IQ er i h�j eftersp�rgsel
  • Natur-vs-pleje dilemma l�st
  • Hvad er intelligens?
  • computing hjernen
  • Hvad er det s�rlige ved et geni hjernen?
  • Arbejde ud geni
  • Smart og dumt at l�re
  • Forudsige fremtiden
  • Hvad er kreativitet?
  • Ingredienser af kreativitet
  • Personlighed faktor
  • Kreativt milj�
  • Negative og positive f�lelser
  • Livslang l�ring: Genf�dsel af den Ren�ssance mand
  • Store Geni Fejlslutninger
  • Resum�: Genius Tjekliste
  • Genius FAQ
  • Biologiske grundlag af geni
  • downs syndrom
  • Ord
  • ekspertsystemer
  • Ideafisher
  • Johannes Gutenberg
  • Charles Darwin
  • Thomas Edison og Nicola Tesla
  • Steve Wozniak
  • Tim Berners-Lee
  • Polgar s�stre
  • William James Sidis
  • et Geni i skak
  • Intelligent bortfalder

Inds�tter relateret til SuperMemo

H�j IQ er i h�j eftersp�rgsel

Intelligens, kreativitet og genialitet er generelt betragtes som meget v�rdifulde aktiver af det menneskelige sind. Som en st�rk positiv sammenh�ng mellem IQ og median indkomst, de fleste mennesker vil gerne �ge deres IQ, forbedre kreativitet, eller acceptere at blive kaldt et geni. Undtagelser fra denne regel er f�, og de fleste centreret omkring en p�stand om, at intelligens kan v�re en hindring p� vejen mod en universel lykke. Her er et par eksemplariske argumenter mod den menneskelige intelligens, der er anf�rt af kritikere af geni:

  • h�j intelligens afsl�rer eksistentielle sandheder og som s�dan er meget depressive
  • h�j intelligens forhindrer atavistiske nydelse af relationer
  • h�j intelligens er en kilde til misundelse og andre d�rlige f�lelser i andre
  • h�je intelligens f�rer til umenneskelige adf�rd og mest avancerede former for ondskab

I denne artikel vil jeg stiltiende ignorere ovenst�ende krav og antage, at du gerne blive mere intelligente, kreative eller innovative. Jeg tror, at det kan p�vises, at en stigning i viden og kreative kr�fter, kan statistisk f�rer til mere "godhed" (se: Godhed af viden). Jeg vil stiltiende antager i hele denne tekst at opn� kreative geni er et �nskeligt m�l.

Natur-vs-pleje dilemma l�st

Mange b�ger om psykologi l�gger en betydelig v�gt p� natur-vs-nurture debatten. Psykolog sp�rge, hvilke faktorer der er afg�rende i forhold til at udvikle menneskers adf�rdsm�ssige kendetegn: den genetiske baggrund eller uddannelse og opdragelse? For s� vidt som til intelligens, b�de genetik og opdragelse afg�rende for det endelige resultat. Brug af reductio ad absurdum vi hurtigt opdage, at vi endnu ikke har registreret et tilf�lde af en succes i videnskab af en person, der ber�res med downs syndrom, dvs vi kan nemt vise, at genetik kan kv�le intellektuelle udvikling. P� samme tid, ser vi, at personer uden uddannelse og den menneskelige kontakt kan blive ber�vet evnen til at l�se, tale eller adf�rd abstrakt t�nkning, dvs vi kan vise, at manglende uddannelse kan v�re lige s� �del�ggende for den menneskelige hjerne (se: Vildtlevende b�rn).

power of genetics p� hjernens funktion er illustreret af lidelser, s�som downs syndrom (mental retardering), ord (l�sning problemer), amusia (problemer med at genkende lyde og musik), unipolar og bipolar lidelser (depression og maniodepressiv lidelse), og mange flere. Disse faktorer p� den ene side viser, at vi kan ved f�dslen v�re handicappet i s�gen efter geni. P� samme tid, adf�rdsm�ssige behandlinger, der anvendes i alle de anf�rte tilf�lde, viser den enorme effekt af tr�ning i at udvikle kompensation for handicap.

Hvis du ser p� den menneskelige hjerne fra 100.000 �r siden, vil du ikke se meget forskel, n�r der sammenlignes med dagens hjerner. Endnu tr�ning og uddannelse, samt evnen til at kommunikere og arbejde kollektivt, har l�ftet det menneskelige potentiale til ufattelige niveauer. Se gr� mellemv�rker for mere viden om muligheder og begr�nsninger for den menneskelige hjerne.

Hele denne artikel, gr� sk�r vil give yderligere illustrativt materiale. Alle sk�r er valgfrit! Disse er de historier, der enten kan forklare vigtige punkter ved eksempel eller blot tjene som en kilde til yderligere inspiration. R�kkef�lgen af sk�r er vilk�rlig. Hvert s�t g�r en separat og uafh�ngig l�sning. Nogle kan kr�ve mere viden p� et givet omr�de (fx biologi, design og videnskab, etc.). Du beh�ver ikke at l�se gr� sk�r, til at forst� teksten. Du kan l�se alle sk�r nu, senere eller slet ikke,

downs syndromAf medf�dte lidelser, der p�virker intellektuelle kapacitet, downs syndrom er den mest udbredte og bedst unders�gte. Downs syndrom er et begreb, der anvendes til at omfatte en r�kke genetiske sygdomme, som trisomi 21 er den mest repr�sentative (95% af tilf�ldene). Trisomi 21 er eksistensen af den tredje kopi af kromosom 21 i celler i hele kroppen af den ber�rte person. Andre downs syndrom lidelser er baseret p� gentagelser af de samme delm�ngde af gener (fx forskellige translokation p� kromosom 21). Afh�ngig af den aktuelle �tiologi, mental retardering kan variere fra mild til sv�r. Trisomi 21 resultater i over-udtryk af gener, der er lokaliseret p� kromosom 21. En af disse er superoxid dismutase gen. Nogle (men ikke alle) unders�gelser har vist, at aktiviteten af enzymet superoxid dismutase (SOD) er forh�jet i downs syndrom. SOD omdanner ilt radikaler, for at brintoverilte og vand. Ilt radikaler produceret i celler, der kan v�re skadelige for cellul�re strukturer, og det er derfor vigtig rolle for SOD. Men den hypotese, der siger, at n�r SPADESTIK aktivitet stiger uforholdsm�ssigt, at enzymer, der er ansvarlige for fjernelse af hydrogen peroxid (fx glutathion peroxidase), celler, der lider af en peroxid skade. Nogle forskere mener, at behandling af downs syndrom neuroner med frie radikaler skraldemanden i v�sentlig grad kan forhindre, neuronal degeneration. Oxidative skader til neuroner resulterer i en hurtig hjernens aldring, der svarer til Alzheimers sygdom. Et andet kromosom 21 gen, der kan pr�disponere downs syndrom enkeltpersoner til at udvikle Alzheimers sygdom er det gen, der koder forl�ber af amyloid protein. Neurofibrillary tangles og amyloid plaques er almindeligt forekommende i b�de downs syndrom og Alzheimers enkeltpersoner. Lag II i entorhinal cortex og subiculum, begge er af afg�rende betydning for hukommelse konsolidering, er en af de f�rste, der rammes af skader. Et gradvist fald i antallet af nerveceller i hele cortex f�lger. for Et par �r siden, Johns Hopkins forskere skabt en gensplejsede mus kaldet Ts65Dn (segment�r trisomi 16 mus) som en fremragende model til at studere downs syndrom. Ts65Dn mus har gener p� kromosomerne 16, der er meget lig det menneskelige kromosom 21 gener. Med dette dyr model, er de n�jagtige �rsager, der for�rsager Ned syndrom neurologiske symptomer vil snart v�re belyst (for den fantastiske genetiske videnskab i aktion, se: Cytogenetik Ressourcer Ts65Dn herunder billeder af "Down syndrom mus"). Naturligvis, Ts65Dn forskning er ogs� sandsynligt, at meget gavn Alzheimer ' s research.

Uanset de faktiske molekyl�re �rsag, over-udtryk af kromosom 21 gener s�tter b�rn med downs syndrom i umiddelbar ulempe sammenlignet med normale b�rn. Deres IQ sj�ldent g�r ud over 60. Hjernen hos b�rn med Down syndrom er som regel sm� og underv�gtige. Lillehjernen og hjernestammen er us�dvanlig lille. S� er den overlegne temporale gyrus. Deres intellektuelle potentiale, er yderligere begr�nset ved en r�kke lidelser, s�som tilbagevendende infektioner, sygdomme, hjerteproblemer, nedsat synsevne osv. Genetik er en sand vejsp�rring her. Mennesker med downs syndrom har (indtil nu) aldrig blive store videnskabsm�nd, forfattere, politikere, osv.

P� samme tid, medicinsk behandling, er befordrende for, familie milj�, erhvervsuddannelse osv. i stadig stigende grad kan producere fremragende forbedring i den overordnede udvikling af downs syndrom b�rn. P� den ene side, downs syndrom viser, at vi ikke kan springe over genetiske begr�nsninger, og p� den anden, det viser, at intens tr�ning kan producere mirakler uanset udgangspunkt. Konklusionen er, at den optimale vej til topkvalitet g�r via mental tr�ning uafh�ngig af genetiske begr�nsninger

Hvad er intelligens?

Du vil finde mange definitioner af den menneskelige intelligens, hvoraf de tre f�r mest ud af den daglige brug af ordet:

  1. probleml�sning evne - effekten af det menneskelige sind til at bearbejde information og l�se problemer. N�r du ser en lys videnskabsmand med bred viden og mange opdagelser, at hans kredit, kan du sige: Denne person er virkelig intelligent! Kig p� hans post! til At bruge en computer-metafor, den videnskabsmand, der er udstyret med den bedste hardware og software, der kan k�bes for penge. Han eller hun er bedst muligt rustet til probleml�sning
  2. processorkraft - den r� nimbleness og smidighed i det menneskelige sind. N�r du ser en smart studerende hurtigt at l�re nye ting, t�nke logisk, l�se g�der og uhyggelig vis humor, kan du sige: Dette fyr er virkelig intelligent! Se, hvor hurtigt hans hjerne reagerer! De studerende har en hurtig processor, der er installeret, og hans RAM er en lyn adgang tid. Han kan dog stadig behov for et par �r til at "bygge" god software gennem �rs studier. IQ-tests fors�g p� at m�le denne form for intelligens i indvinding af viden. Det er vanskeligt at forbedre behandling power af uddannelse kommer af lignende grunde som det faktum, at programmering kan ikke fremskynde processor
  3. intelligens potentielle - potentiale til at udvikle intelligens i sanser, der er anf�rt ovenfor. N�r du ser et lille barn, der viser en r�kke talenter, og ser ud til at v�re p� en lige vej til at blive en adr�t studerende eller en produktiv forsker, kan du sige: Dette barn er virkelig intelligent! Himlen er gr�nsen for ham. kid er udstyret med h�j kvalitet extensible hardware-infrastruktur. Han er den bedste vej til at n� h�jeste intelligens b�de i form af regnekraft (Definition 2) og probleml�sningsevner (Definition 1)

I denne artikel vil jeg s�tte fokus p�, hvordan i retning af at udvikle den intelligens, i den forstand, at probleml�sning evne (dvs Definition 1). Efter alt, er hele form�let med uddannelse er at forbedre vores probleml�sning evne, dvs evnen til at optimalt besvare sp�rgsm�l s�som Hvad skal du spise til aftensmad? Hvad job at tage? Hvordan til at bygge en bedre mus-f�lde? Hvad skal min holdning til abort? Hvilket part skal jeg stemme p�? osv.

H�j IQ er velkommen, men det g�r op for, at kun en br�kdel af intelligens (Definition 1). S� meget som en hurtig processor st�r kun for en br�kdel af, hvad vi forventer af en god computer.

Senere i artiklen, vil jeg argumentere for, til st�tte for videnskabeligt indlysende erkl�ring: veltilrettelagt tr�ning kan producere fantastiske resultater i styrke intelligens (Definition 1). Men denne erkl�ring er overraskende lidt forst�et i brede befolkning. Det falder i den kategori af videnskabelige fakta, som kan finde flere skeptikere end troende. Naturligt, at vox populi betyder ikke aflede opm�rksomheden fra sagens udvikling, gensplejsning, kloning, Big Bang theory, sociocybernetics, neuropsykologiske fortolkning af tanke og bevidsthed, osv. Men for at g�re det indlysende mere ford�jeligt, jeg vil bruge computeren som metafor til at illustrere de byggesten, af intelligens og genialitet

It hjernen

De neurale netv�rk i hjernen kan ses som mentale hardware. Det omfatter medf�dte ROM-hukommelsen samt yderst plast RAM. Den medf�dte ledninger og struktur af hjernen kan groft sagt sammenlignes med en ROM-hukommelse. Hvis du stopper med at spise for en dag, programmet er gemt i din ROM vil g�re dig opleve sult. Ting vi l�re i livet kan betragtes som software, der er gemt i RAM.

Hvis du er i tvivl om en mental ROM findes pr�ve f�lgende eksperiment: se p� sk�rmen, holde dine �jne �bne, ophold bevidst, men pr�v ikke at opfatte billedet p� sk�rmen. Synes umuligt? Pr�v nu at l�gge ansigtet af en elsket person ved hj�lp af kraften i din fantasi. Det er nemt for de fleste mennesker. Her er dine RAM i aktion for at l�gge over en ROM-tvungen opfattelse. Du kan selv forestille dig, at r�re ved dele af den imagin�re face. Endnu sk�rmen nedenunder ikke synes klar til at g� v�k. De impulser fra nethinden ramte den visuelle cortex, og du kan g�re lidt ved det.

Viden er kodet i modificerbare styrken af forbindelser mellem neuroner p� en lignende m�de som bits er gemt af elektriske ladninger i celler af RAM-hukommelse. Vores software kan groft sagt sammenlignes med en ekspert system. Et ekspertsystem er et program, der kan bruges i probleml�sning som producerer en medicinsk diagnose. En ekspert system er bygget op af to komponenter: faktuel viden og en slutning motor. De nogenlunde svarer til data og software i en computer eller for at viden og fornuft i den menneskelige hjerne.

ekspertsystemerekspertsystemer er edb-programmer, der overtager jobbet fra en ekspert p� et h�jt specialiseret omr�de som medicinsk diagnose, produktionsstyring, kriminelle profilering, osv.. En ekspert system er fodret med data, og det er opgave er at besvare sp�rgsm�l som: "Hvad er listen af de mest sandsynlige sygdomme, som patienten lider af?", "Hvilke forbrugsstoffer skal v�re bestilt n�ste?" eller ", Som lovovertr�dere i databasen matcher den profil, der er beskrevet kriminalitet?". Ekspert-systemer giver en glimrende metafor for at studere menneskelig probleml�sning og give ledetr�de for fremme af kreativitet.

En ekspert system, er som regel bygget af en knowledge base (samling af fakta, der repr�senterer faktuel viden) og en slutning motor (samling af regler, der repr�senterer empiriske viden). Et ekspertsystem kan gemme fakta s�som "E. coli-bakterier er ikke resistente over for norfloxacin" "E. coli, der kan for�rsage urinvejsinfektioner". Det kan ogs� gemme opdaterbar forhold, s�som: "Smerter under vandladning er forbundet i X% af tilf�ldene med urinvejsinfektion" (hvor X er et tal, der opdateres j�vnligt som ekspert-system forbedrer sin viden), eller "E. coli er en �rsag til Y% af urinvejsinfektioner". ekspert system kan ogs� gemme regler, s�som "Hvis A er et antibiotikum) og B er en bakterie) og (patienten er smittet med B) derefter (foresl�r, at administration af En)". Nogle regler kan v�re fuzzy, dvs det er relevant med en vis grad af sandsynlighed for, eller at producere et givet udfald med en given sandsynlighed, for eksempel, "If (patient smittet med E. coli), s� (sandsynligheden for succes med norfloxacin er P%)" " eller "If (sandsynligheden for E. coli-infektion er st�rre end P%), s� (brug norfloxacin)". Ved at analysere de forhold, der er gemt i databasen og fakta fodret i ekspert-system, ekspert-system kan bruge sin slutning regler om at besvare sp�rgsm�l om den optimale behandling med antibiotika. Det kan ogs� generere sandsynligheden profil af den vellykkede gennemf�relse af de enkelte antibiotika. Selv om forskellen mellem statiske og fakta hvis-s� - regler i en ekspert-system er meget klart, der er ingen skarpe virkeligheden-reglen forskel i den menneskelige hjerne som bruger neurale repr�sentationer til lagring af viden. Men forskellen mellem fakta og regler er meget v�rdifulde i at forklare forskellen mellem smart og dumt at l�re.

Ekspertsystemer er altid baseret p� at lagre store m�ngder af information. De er bygget ved at kigge p� de menneskelige eksperter i aktion og konkludere, om deres argumentation. En viden ingeni�r eller en ekspert, selv skal formulere de regler, der er anvendt for at n� frem til en l�sning p� et problem. Der er derfor en meget direkte parallel mellem en ekspert og en menneskelig ekspert i aktion.

Meget af ekspert t�nkning er meget enklere end hvad der sker i et barns hjerne i l�bet af almindelige spil! Grunden til dette er, at vi er medf�dt st�rke computing-maskiner og apparater til visuel forarbejdning, for foreningen, til at analysere bev�gelse, for rumlig orientering, for fonologisk analyse, for sprog parsing, osv. Et barn at genkende en simpel ba-ba sprog kan v�re sv�rere at efterligne i en computer end en ekspert botaniker genkende et af tusind arter af planter. Som Marvin Minsky', udtrykker det: Det kan v�re sv�rere at v�re en novice, end at v�re ekspert! Et program skrevet i 1961 af James Slagle kunne l�se calculus problemer, der er normalt givet til college studerende. Dette program var i stand til at score En p� MIT eksamen. Dette program er n�dvendige for kun omkring et hundrede algebraiske regler til at l�se alle de n�dvendige calculus problemer! Calculus gennemsyrer engineering og udg�r en del af grundlaget for den industrielle verden. Det er ogs� et klassev�relse mareridt for mange studerende. Men i virkeligheden er meget simpel og kompakt. Enkelhed af calculus st�rkt illustrerer, hvad vores hjerner ikke var f�dt til at g�re. Det viser ogs�, hvilke nye bef�jelser, som vores hjerner kan erhverve med en forholdsvis lille indsats, hvis den nye viden, der er valgt p� den rigtige m�de. Algebra kan tjene som en model af abstrakthed af regler. Efter alle, det er baseret p� symboler, der kan betyde noget: et fly eller en fugl, eller bare noget. Som n�vnt i denne artikel, abstrakthed af regler, der er gemt i den menneskelige hjerne danner grundlaget for kreativ t�nkning.

Hvad en ekspert behov for at vide, kan faktisk v�re enkel. Men det er ofte ikke let at opdage eller eksplicit formulere det i f�rste omgang. Mange studerende kan have problemer med tandsten p� grund af den simple kendsgerning, at nogle regler for calculus er meget heuristisk og findes ikke i matematik b�ger. God (eller snarere h�rde arbejde) de studerende med at erhverve disse regler implicit ved at l�se en lang r�kke calculus opgaver. Fattige studerende kunne nemt fange, hvis deres b�ger eller l�rere eksplicit formuleret de uklare regler, fx hvis du ser disse to symboler p� venstre, skal du g� til den regel, X, snarere end at spilde tid p� de resterende fem andre muligheder, der kan koste dig en time hver. Menneskelige eksperter synes at v�re mere intuitivt end computere. Men dette kommer kun fra det faktum, at de anvender de regler, som de selv har sv�rt ved at formulere. Der er ingen kvalitativ forskel mellem menneske eller en computer ekspert i at respektere. Intuition er ikke en magisk kraft. Intuition er en evne til eksplicit at udtrykke viden, der allerede er forbundet i de neurale netv�rk i hjernen.

Som med uklar af de regler, der ligner usikkerhed, der kan omfatte den faktiske anvendelse af inferens regler: probleml�sning strategi. En kreativ person, vil ofte ikke v�re i stand til klart at sige, hvordan og hvorfor han eller hun kommet frem til en l�sning. N�r du senere at skrive en videnskabelig artikel om en l�sning p� problemet, skaberen vil ofte n�dt til at se en klar vej til den l�sning, selv om han har helt sikkert kommet i m�l f�r. Ekspert-systemer kan bruge forskellige strategier s�som data-drevet afledning kaldet videresend k�de (g�r fra fakta til en konklusion, fx der f�lger symptomer fra en sygdom database), m�l-drevet afledning kaldet tilbage k�de (g� tilbage fra m�let til at teste en hypotese, fx at teste for en sygdom, der f�r symptomer), s�gning (anvendelse af simple regler gentagne gange over et stort antal kombinationer, der kunne give en l�sning), og forskellige kombinationer af disse strategier. Som for probleml�sning strategi, den menneskelige hjerne er endnu sv�rere at simulere. Normalt s�ger plads til store problemer er enorme, og ingen enkel strategi, der kan bruges (ellers ville problemet ikke v�re et problem i f�rste omgang). S� er den heldige geni streg, den geniale forening, indsigt, gennembrud, osv. er intet andet, end at anvende den rigtige regel, at de rigtige data p� det rigtige tidspunkt. Det "rigtige tidspunkt" her henvises til de forskellige stater i hjernen p� forskellige tidspunkter. Hjernen fungerer associatively og to eller flere neuronale samlinger skal v�re aktive p� samme tid for foreningen at blive dannet. Archimedes kunne have t�nkt p� volumen, n�r du indtaster sin badekar, f�r han r�bte: Eureka! Newton ' s hjerne m� have blevet sensibiliseret over for tyngdekraften, da han blev ramt af en faldende frugt. James Watt m� have haft sin motor-effekt neuroner forst�rkede, n�r man ser p� en raslende kedel. Millioner af mennesker ser elkedler dagligt, men at de snarere m� ikke t�nke p� en dampmaskine som et resultat. Det geniale gennembrud kommer fra en sammenslutning af ideer i hjernen. I form af en ekspert-system, den rigtige regel skal anvendes p� den rigtige s�t af fakta. Den bedste udtryk til at beskrive menneskelige probleml�sning er heuristisk s�gning. Vi anvender tilbud, de regler, der benytter det bedste-s�gning regler, som kan v�re genstand for en anden lag af meta-regler, der er implicit indpasses i de sn�rklede af de neurale kredsl�b i hjernen.

Konklusionen er, at viden er n�glen til at l�se et problem. I s�rdeleshed, meget abstrakt empiriske viden er central for en kreativ s�gen efter l�sninger. De fjernelse af sammenh�ngen mellem viden og geni kan v�re skadelige. Den forvirring, som normalt kommer fra det faktum, at lagrer v�rdil�se data er ikke differentieret fra lagrer nyttige regler. Mange mennesker fejlagtigt undlader at anerkende den associative str�m af menneskelige hukommelse og konkludere, at afh�ngige af eksterne kilder til oplysninger, der kan v�re tilstr�kkeligt i deres s�rlige omr�de af aktivitet. Som et resultat, lagrer opfattes som en dum handling. Nogle artikler p� supermemo.com illustrere dette problem:

  • i verden I dag, er oplysninger, der i s� rigelige m�ngder, og kan ses s� let, som det er n�ppe n�dvendigt at t�mmer ens hukommelse med det (fra SuperMemo er Ubrugelig)
  • Det b�r v�re nok til at skabe i vores hukommelse, nogle form af et indeks af den globale rigdom af oplysninger (fra Ingen kraft i verden .)

De vigtigste ting, vi kan l�re af ekspertsystemer er, at omfattende viden hj�lper med at l�se problemer. Vi l�rer ogs�, at den m�de, vi repr�senterer viden kan afg�re det vellykkede resultat af probleml�sning. Konklusion: vi er n�dt til at holde p� at l�re, og vi skal v�re s�rlig opm�rksomme p�, hvordan vi repr�senterer ting i vores hukommelse til at sikre, at vi kan forst� konsekvenserne af de ting, vi l�rer.

For et hurtigt kursus om grundl�ggende begreber af ekspertsystemer og Kunstig Intelligens til at se: ABC i AI

Faktuel viden er lavet af fakta. En faktum kan have en form for "Jimmy Carter blev valgt til USA 's pr�sident i 1976? " eller "Abraham Lincoln blev myrdet i 1865". Inferensmaskine er baseret p� empiriske viden. Empiriske viden, der er lavet af et s�t af regler. I mods�tning til statiske forhold, regler kan anvendes til fakta til at producere flere fakta, p�stande, udsagn, s�tninger, formler osv. For eksempel, en regel kan sige ", Da den 22-�ndring, en amerikansk pr�sident ikke kan tjene mere end ti �r" (dvs to begreber, plus to �r af mulige tr�k). Fra en kendsgerning "Jimmy Carter var pr�sident" og fra en regel "Formanden ikke kan fungere i mere end 10 �r" vi kan udlede ny viden: "Pr�sident Carter serveres ikke mere end 10 �r". I matematik, et faktum kan sige, at x=3 og en regel kan sige, at x+x=2*x. Ved at anvende den regel, at den omst�ndighed, kan vi konkludere, at 3+3=2*3. Regler kan s� bruges til at udlede nye fakta, og de nye regler. Hvis vi ved, at x+x>x (x>0) s� vi ogs� f�r en ny regel: 2*x>x. I l�bet af probleml�sning, vores hjerne vil ofte udvikle nye regler og gemme dem i hukommelsen. Disse nye regler vil udg�re en meget v�rdifuld del af din viden, og vil beslutte, om din kreative kr�fter. Rene Descartes sagde: "Hvert problem, at jeg har l�st det blev en regel, der serveres bagefter til at l�se andre problemer"

Bortset fra deklarativ fakta og regler, som vi kan l�re i en l�rebog, vores nervesystem omfatter ogs� andre former for viden. For vores analyse vil vi prim�rt har brug for at skelne: medf�dt viden og procedurem�ssige viden. Medf�dt viden kan v�re i forhold til regler, der er gemt i vores ROM. For eksempel, , n�r du f�ler en br�ndende smerte i fingre, tr�kke armen. Procedurem�ssige viden er viden, som er erhvervet ved trial and error via straf og bel�nning stimuli. For eksempel, n�r vi k�rer p� cykel, hver gang vi mister balancen, en information er blevet sendt til de motoriske system for ikke at gentage de seneste tiltag, der b�r betragtes som en fejl. P� samme tid, den gl�de af j�vn k�rsel, styrker kredsl�b, der er ansvarlig for sekventiel stimulation af muskler, der er involveret i cykling.

Bortset fra inferensmaskine, vores hjerne er udstyret med en form for "indblanding motor". Vores hjerne er programmeret til overlevelse. Det er meningen at g�re dig s�ge efter kilder af vand n�r du er t�rstig eller reagere med interesse til en attraktiv repr�sentant for det modsatte k�n. Vi er drevet af instinkter og f�lelser. F�lelser hjulpet mennesker med at overleve tusindvis af �rs evolution. Men f�lelser ogs� blande sig med den intellektuelle indsats. Isaac Newton kan v�re det klogeste videnskabelige sind af det 17 �rhundrede, men de sidste 25 �r af sit liv var pr�get af en bitter kamp med Leibnitz over deres krav p� at have opfundet den calculus. Alan Turing, far til den ber�mte Turing-Test, har beg�et selvmord ved at cyanid forgiftning under byrden af intolerance bragt frem af hans homoseksualitet. Hans sind kan have v�ret p�virket af en hormonbehandling, der skulle "helbrede" ham af homoseksualitet. Selv den st�rste sind kan v�re fanget af en st�rk hormoner eller lavere niveau hjernens kredsl�b. F�lelser kan bogstaveligt dr�be geni.

Her er en sammenfatning af de computer-metafor for det menneskelige sind. Terminologi er defineret her, vil blive anvendt i resten af denne artikel:

Hardware - hjernen

Infrastruktur - hjerne-komponenter: cortex, thalamus, lillehjernen, basalganglier, osv.
ROM - medf�dt viden (fx h�jdeskr�k)

Software - viden

Deklarativ viden - l�reb�ger viden

Fakta - fx Mary er et pilotprojekt,

Regler - fx Alle slanger er krybdyr, formel til at l�se kvadratiske ligninger osv.

Procedurem�ssige viden - f�rdigheder (fx at spille klaver, touch typing, sv�mning, osv.)

Interferens - f�lelser, instinkter, reflekser (fx sult, t�rst, orgasme, osv.)

positive f�lelser (fx passion, grin, gl�de, iver, energi, osv.)

negative f�lelser, instinkter, reflekser (fx vrede, misundelse, had, ondskab, osv.)

I ovenst�ende lys, vi kan forenkle geni til f�lgende:

Genius er baseret p� god hardware, fremragende viden, st�rk motivation, og minimum en negativ indblanding.

Med andre ord:

  1. det er nyttigt at v�re velsignet med en sund hjerne (hardware - )
  2. denne hjerne, der skal v�re genstand for en livslang tr�ning i at erhverve nyttig viden (); esp. probleml�sning viden
  3. vidende hjernen skal v�re drevet af en st�rk motiverende faktorer (- drev), herunder positive f�lelser (lidenskab, begejstring, k�rlighed, osv.)
  4. godt-drevet vidende hjernen skal undg� negative interferens fra medf�dte svagheder og destruktive f�lelser (fx par ting cloud-dommen s� d�rligt, som vrede, og nogle ting er s� distraherende, som elsker)

Hvad er det s�rlige ved et geni hjernen?

Ved hj�lp af "forenklet hjernen model" ovenfor, jeg vil pr�ve at lede efter faktorer, der bestemmer et geni hjernen, og hvordan disse faktorer kan v�re p�virket.

Et geni hjernen i aktion, vil kunne l�se et problem, hurtigt finde et passende s�t af regler, og udlede en l�sning. Faktisk, hastigheden af behandlingen af regler er ikke s� kritiske som f�rdighed i at v�lge de relevante regler ved h�nden. For et geni gennembrud, hastigheden er som regel ganske uv�sentligt. Det tog Darwin fem �r til at indsamle data i l�bet af sin Beagle tur til at komme op med en vision af den evolution�re proces. Men det tog ham 20 �r at indsamle alle n�dvendige materiale, og udtalelser f�r m�nstre modet til at offentligg�re Om arternes oprindelse. bogen har �ndret vores opfattelse af den menneskelige race for altid. Det er sv�rt at udpege en enkelt gennembrud eller en genistreg. Darwin ' s argumentation var ikke helt hurtig heller ikke. Endnu Darwins indflydelse p�, hvordan menneskeheden blev monumental

Biologiske grundlag af geni Mennesker er forskellige i deres hjerne magt. Nogle f�r en biologisk head start, andre kan f� handicappede fra den tidlige barndom. I kan ikke understreges nok, selvom at den optimale vej mod maksimal pr�station er altid gennem uddannelse. Udgangspunktet er ikke, der er relevante for at v�lge h�rdt arbejde at l�re bane. Det er ogs� vigtigt at vide, at der i de fleste tilf�lde, mentale begr�nsninger kan overvindes. Nogle af de store handicap, s�som downs syndrom eller skader i hjernen, kan udg�re en formidabel udfordring. Men praksis viser, at en stor del af befolkningen kan se et problem, hvor det ikke eksisterer. Mange mennesker skriver til mig om deres problemer med hukommelsen, bare for at opdage (fx med SuperMemo analytiske v�rkt�jer), der kvalitativt deres hukommelse, ikke adskiller sig fra deres j�vnaldrende. Hvad der normalt forhindrer mennesker i at n� intellektuelle h�jder er personlighed og milj� (skole, familie, etc.). Mange lever ikke op til deres potentiale, blot p� grund af manglende motivation eller troen p� deres egne kr�fter. Andre mislykkes p� grund af for�ldrenes uopm�rksomhed. Disse faktorer er statistisk set langt mere vigtigt end medf�dte begr�nsninger.

Forskere har studeret Einsteins hjerne til at se efter de spor, som hans geni. Ved en overfladisk unders�gelse, de kunne n�ppe finde nogen. Senere viste det sig, at nogle omr�der i hans hjerne var faktisk bedre udviklet og n�ret af en rig struktur af glial-celler, dvs hjerne-celler, der er, blandt andre, der er ansvarlige for det rette milj� for neuroner til at arbejde i. Alligevel er det sv�rt at pr�dikat om, hvorvidt alle disse forskelle var medf�dt eller var snarere et resultat af sin uddannelse i abstrakt t�nkning.

Anatomiske unders�gelser viser, at forskellige omr�der af den menneskelige hjerne kan v�re meget forskellige i st�rrelse mellem individer. Men det er ikke let at finde sammenh�nge mellem disse forskelle og mentale kr�fter. I mennesker med et normalt udvalg af IQ, m�ngden af hjernebarken kan variere to gange mellem en person og den n�ste. S� kan omfanget af forskelle i metabolisk priser i samme organ. Lignende forskelle er blevet fundet mellem disse kritiske hjerne strukturer, som hippocampus, entorhinal cortex og amygdala. Forbindelser mellem hjernehalvdele kan dramatisk varierer i volumen (fx syv-fold forskel for den forreste commissure). Venstre ringere-parietale lobule (lige over �rerne i parietal cortex) er st�rre hos m�nd, og de blev ogs� fundet til at v�re st�rre i Einsteins hjerne s�vel som i hjernen af matematikere og fysikere. P� den anden side, de to sprog omr�de af cortex: Broca og Wernicke omr�der er st�rre hos kvinder, hvilket kan forklare, hvorfor kvinder kan v�re s� overlegen i sprogbehandling og verbale opgaver. St�rre m�nd har st�rre hjerner, men de er ikke klogere.

En racistisk f�lsomme emne lavere SAT-test scores blandt sorte og Hispanics i USA har v�ret genstand for debat i en �rr�kke. Forskellene kan ikke forklares ved, at den materielle status for familier eller nabolaget faktor. Stanford psykologi professor Claude Steele har gennemf�rt afsl�re fors�g, hvor de sorte studerende kunne g�re lige s� godt p� den test, s� l�nge de ikke var til at vide, at de er ved at blive scoret.

Selv om vi kan pege p� forskelle baseret p� k�n eller etnicitet, den ultimative forskel i den kreative potentiale er langt mere afh�ngige af den opdragelse, uddannelse og elevens personlighed. Som forklaret i Geni i Skak, trods skak er en "mandlige spil", kvindelige skakspiller, Judit Polgar, udviklet kompetencer, der er overlegne i forhold til dem af 99.99997% af den mandlige befolkning.

N�r vi pr�vede at se, om studerende IQ g�r det lettere at g�re sig godt i undervisning og i eksamen, opdagede vi, at nogle personlighed faktorer har st�rre betydning. En lille gruppe af elever har l�rt med SuperMemo, og den vigtigste succesfaktor var perfektionisme tr�k, ikke den faktiske IQ (Wozniak 1994, Gorzelanczyk et al. 1998). Mest optimistisk, SuperMemo og hukommelse forskning viser, at vores hukommelse virker p� samme m�de p� de helt grundl�ggende molekyl�re og synaptic niveau. Vores glemmer, er beskrevet af den samme, glemme kurve, hvis stejlhed er hovedsagelig bestemt af viden repr�sentation. Som analysen af succes historier med SuperMemo viser, vigtigste at l�re forskelle mellem individer kan findes i (1) personlighed (udholdenhed, behovsuds�ttelse, optimisme osv.) og (2) viden repr�sentation f�rdigheder. En uges kursus i huskeregel teknikker umiddelbart illustrerer, at viden repr�sentation f�rdigheder kan l�re meget hurtigt faktisk. Disse kompetencer ogs� udvikles i forhold til den m�ngde af l�ring, som det fremg�r af forskelle mellem prim�r -, sekund�r -, bachelor-og kandidat-niveau. Alle brugere af SuperMemo, medmindre primet p� forh�nd, kan du starte med at bygge klodset samlinger af undervisningsmateriale, der er ganske vanskeligt at fastholde i hukommelsen. I l�bet af m�neder, de fleste brugere udvikle rimelig strategier for, hvordan viden skal v�re repr�senteret for at minimere indsatsen for l�ring (se: 20 regler for at formulere viden i l�ring).

At producere banebrydende ideer, mest v�rdifulde regler er dem, der er meget abstrakt (dvs l�srevet fra en bestemt genstand). De b�r v�re anvendelig til en bred vifte af problemer. Dette er grunden til, at de forskellige grene af matematik skal undervises til studerende i alle erhverv. Logik, sandsynlighedsregning eller statistik er meget abstrakt og meget relevant. Den samme formel logik kan v�re grundlag af snesevis af andre meget abstrakte regler. Overraskende mange fagfolk finder det sv�rt at skelne mellem konjunktioner som OG, ELLER OG/ELLER, XOR. Lad alene forskellen mellem deduktion og induktion, som danner grundlag for videnskabelige unders�gelser, samt ud fra logiske (l�s "korrekte") t�nker om s�danne enkle valg i livet, som at v�lge den rette m�rke af korn til morgenmad

Regel abstrakthed: Hvis du l�re reglen "Hvede indeholder 340 kcal per 100 gram" det er kun g�ldende for hvede. Hvis du indsn�vre begrebet hvede til et enkelt begreb (alts� ikke korn, alle arter af planen kaldes "hvede"), denne regel kan fortolkes som en kendsgerning. Men den regel, "de Fleste korn indeholder 330-360 kcal per 100 gram" er probabilistisk, der g�lder for b�de hvede og majs. Den sidste regel er mere abstrakt, og statistisk set er mere v�rdifuld i probleml�sning (dvs du kan bruge andet regel i flere forhold end de hvede regel)

Anvendeligheden af reglerne, ikke kun afh�nger af deres udtrykke betydning. Den faktiske repr�sentation af reglen i den menneskelige hjerne er altafg�rende! Den samme regel i hovedet p� et geni kan finde et dusin flere ans�gninger, end der kan b�res ud af en indsats for en almindelig crammer. Den f�rdighed at l�re de regler, den rigtige m�de er en kritisk komponent af geni. Genetisk komponent kan spille en mindre rolle her. Mange mennesker synes, at det er vanskeligt at repr�sentere viden i deres sind p� en m�de, der kan f�re til et geni gennembrud. Forst�else de rigtige former for uddannelse for abstrakt repr�sentation af reglerne i det menneskelige sind, der kan bringe um�delige fordele for menneskeheden i de kommende �r.

Lad os bruge vores computer-metafor for at illustrere problemet:

Hvis vi tager denne regel: "hvis HardDiskSpace<5MB s� skaffe(HardwareAlert('L�be t�r for harddiskplads')"

Hvis du skriver denne artikel til MS Word og gemme den i en doc fil, reglen vil v�re s� ubrugelig som en regel proppet i din hukommelse, uden forst�else. Men den samme regel, der er kodet i hardware monitor DLL kan v�re en velsignelse for sikkerheden af data, der er gemt p� din computer. Den m�de, vi repr�senterer regler i vores hjerne, der bestemmer deres anvendelighed.

Af samme grund, jeg begyndte denne artikel med en computer-metafor. P� denne m�de fors�gte jeg at repr�sentere instituttet kendskab til denne tekst i en form, der let kan forst�s af alle. Reglerne udtrykker jeg forh�bentlig kan v�re lettere at ford�je, og butik i dit sind med en mere konkret og langsigtet fordel. Med passende repr�sentation, ingen videnskabelig teori er kompleks. Alle store teorier blev f�dt i det menneskelige sind. Einstein, Turing, G?? eller Heisenberg ikke beh�ver at v�re natur lysere end dig. Men, de var i stand til at arrangere brikkerne i puslespillet i deres sind p� en s�dan m�de, at de let kunne se lyset. Der er intet i sagens natur komplekse i relativitetsteorien, s�tning af ufuldst�ndige eller usikkerhed princippet. Nogle teorier kan v�re mere omfangsrige end andre. Nogle kan v�re omfattende nok, i deres ford�jelig simpel repr�sentation, til at afskr�kke mange fra at grave i. En vigtig konklusion: Ingen produkt af den menneskelige tanke er i sig selv komplekse eller uforst�eligt. Forskellen mellem let emner og sv�rt, n�r altid kan forklares ved repr�sentation og volumen.

Abstrakthed opfordrer til, at s�rligt godt valgt repr�sentation. Det faktum, at dinosaurerne udd�de for 65 millioner �r siden, kan kr�ve nogen s�rlig tilgang. Abstrakt matematik, p� den anden side, kan blive introduceret til en elev i en r�kke m�der, der varierer i deres effektivitet med mange st�rrelsesordener. Der er mange flere studerende, som frygter, algebra end dem, der sk�lve for en litteratur klasse. Symboler af algebra ikke har specialiseret hjernens kredsl�b til at behandle og forenkle dem. Elevens problemer med algebra kan som regel spores ned til en utilstr�kkelig uddannelse i matematik p� alle klassetrin. Derfor, en motivation faktor, der bygger op til en anden h�mmende lag. Tilfredsstillelse i at l�se en fremragende roman er �jeblikkelig. Fordelene ved matematiske kr�ver god beherskelse af det r� grundl�ggende, begyndende med den lille tabel og bel�b. Vi har ikke v�ret i stand til at finde mange genveje fra det grundl�ggende niveau matematik til l�sning af differentialligninger. Dog, endnu for et par �r siden, kunne man h�re fra mange: Computere? Det er ikke for mig. Jeg har aldrig v�ret god til tekniske emner. I dag, de samme mennesker, surfe p� nettet i timevis. Seniorer, der str�mmer til nettet i hobetal. Vi har haft held med at forenkle den m�de, folk se og bruge computere. Vi har �ndret den m�de computing er repr�senteret i offentlige mening.

Bl� sk�r i denne artikel er dedikeret udelukkende til brugere af SuperMemo. Hvis du ikke er bruger, kan du springe over disse.Populariteten af SuperMemo vs. viden repr�sentationSuperMemo er stadig langt fra at v�re bredt accepteret. Der venter stadig et �jeblik til at blive pakket p� en m�de, der er ford�jelig for en gennemsnitlig borger. Dens problem er dens repr�sentation i den offentlige mening. Det er overraskende sv�rt at forklare fordelene ved SuperMemo. Pr�v at overbevise dine klassekammerater eller kolleger p� arbejdet med at bruge SuperMemo til at opleve denne vanskelighed f�rste h�nd. Det er endnu mere vanskeligt at forklare selve programmet, og hvordan man bruger det. Og det er langt den sv�reste at �del�ggelsen beg�et den l�rte viden ved at give op spaced repetition. Uden at finde en formel for enkelhed og popul�re appel, SuperMemo vil for l�nge forblive et v�rkt�j til at kun dem med den h�jeste intellektuelle ambitioner

I at erhverve viden, aldrig sige "denne artikel eller bog, der er for sv�rt for mig". N�r notering b�ger han havde l�st i sin ungdom, Charles Babbage, opfinderen af den f�rste mekaniske computer, skrev: "Blandt disse var Humphry Ditton s 'Fluxions, som jeg kan g�re noget". Vi at vide, at Babbage var den sidste person, du ville har mistanke om at have problemer med matematiske tekster. Hvis du ser tekst, som "du kan g�re noget", skal du g� til den f�rste s�tning, og analysere det. Oftest end ikke, det er bare den forfatter, der bruger sproget, eller struktur, der enten er uhensigtsm�ssig eller ikke matcher dit nuv�rende viden p� omr�det. Hvis du st�der p� problemer, og der er ingen forklaring, ingen introduktion, eller hvis fagtermer l�ber ud af feltet uden en egnet ordliste, kan du trygt undskyldning for din forst�else problemer. Fors�g ikke at grave i avanceret kemi artikel, uden at den grundl�ggende kemi baggrund. Hver fjerde ord kan falde ud af dit ordforr�d r�kkevidde. Det kan tage m�neder eller �r at opbygge en n�dvendig baggrund! Mindst af alt, er skylden din egen opfattelse. Bare holde p� at arbejde h�rdere, og en dag vil du se lyset.

Hvis du har sv�rt materiale, ikke spilder tid til depression eller fortvivlelse. Abstrakthed er i sagens natur sv�rere at ford�je end almindeligt fakta. Metodisk at analysere �rsagerne til, som du ikke kan fatte givet materiale. Enten materialet er d�rligt pr�senteret, eller du har brug for ny viden, som kan l�se dit problem. V�r t�lmodig og husk: Alt er sv�rt f�r det bliver nemt! Hvis du er en bruger af SuperMemo 2004, se Besk�ftiger sig med kompleksiteten i SuperMemo 2004 senere i denne artikel

Der Arbejder ud geni

H�je resultater i alle felter, der kr�ver timevis af tr�ning. Dette refererer til musik, skak, videnskab, sport og hvad der ikke er. Jeg helhjertet abonnere p� den ber�mte udtalelse af Edison: "Genialitet er 1% inspiration og 99% perspiration". Uddannelse kan have en mirakul�s virkning p� den menneskelige hjerne. Det betyder ikke s� meget, hvor godt du var udstyret med genetik. Du fik ikke noget bedre valg end at forpligte dig til en livslang kursus i l�ring. Hvis du er i et mindretal, der viser identificerbare genetiske begr�nsninger, du muligvis er n�dt til at finpudse din rutine til dine s�rlige behov; dog, hvis du allerede er kommet til dette punkt i denne artikel, helbred tillader det, du er meget sandsynligt, at v�re udstyret med alle de grundl�ggende intellektuelle komponenter til at bygge geni.

Et Geni i skak Det er en skam, at ikke alle dem, geni skak hjerner havde v�ret tilstr�kkeligt ansat i gavn af denne planet. Men de giver alle meget v�rdifulde materiale for at studere den menneskelige hjerne magt. Der er et par grunde til skak, der er s� v�rdifuldt at studere. Skak regler er klare. Den konkurrencem�ssige pr�station er m�lbare. Enkelte spil er tilg�ngelige for unders�gelse flytte-af-g� p� Internettet. Sidst, men ikke mindst, skak er ofte forbundet med en aura af geni, og verden champions generere masser af sp�nding, der resulterer i til en lang r�kke b�ger og unders�gelser p� videnskabeligt og popul�rt-videnskabelige platforme. I disse betingelser, kan vi studere faktorer, som kan hj�lpe nogle mennesker med at n� processorkraft, der er sv�rt at matche med den nuv�rende computerteknologi.

Skak er et fantastisk metafor for kreativitet. Skakbr�t positioner svarer til fakta og relevant flytter svarer til empiriske regler (se: fakta og regler). De mere abstrakte regler, flere positioner, de kan l�se. De mere abstrakte regler, du f�r, jo mindre er ren og sk�r beregning din hjerne n�dt til at g�re i spillet skak. Derfor, jo bedre er dine skak score. flyt regler vil ofte v�re baseret p� m�nstergenkendelse regler, der kan filtrere komplekse position i enkelt identificerbare m�nstre. Jo bedre din arsenal af m�nstergenkendelse regler, jo mere relevant dit flytte reglerne bliver. De regler, der er n�glen til skak-geni.

Britisk skakspiller og forfatter Jonathan Levitt foresl�et en formel, der forbinder skak scorer med IQ (Levitt Ligning Elo ~ (10 x IQ) + 1000). Selv om formlen repr�senterer ikke en eksakt videnskab, det er en god illustration af forskellen mellem to begreber af intelligens og genialitet: en af de virkelige mentale regnekraft og andre af potentiale til at udvikle det. Levitt ' s formel bestemmer den omtrentlige maksimale skak score for en given IQ under foruds�tning �rs omfattende uddannelse. Form�let med IQ er at destillere medf�dte mentale f�rdigheder fra ekspertise. Selv om det aldrig er fuldt ud muligt, folk med lidt ekspertise i alle markerede felt kan stadig vise en h�j IQ, som er vejledende for h�je intellektuelle potentiale. I skak, tilf�je nye anerkendelse og flytte regler hukommelse vil plateau med tiden, og kvaliteten af rokader dem i forhold til den maksimale koncentration vil bestemme champion. Der er dog ingen erstatning for h�rde arbejde p� den m�de, at succes i skak. Ingen m�ngde af lateral t�nkning eller transcendental m�gling vil hj�lpe. Skak spiller hjerne har brug for at v�re udstyret med arsenal af tusindvis position m�nstre. Skak scorer afspejler den sande behandling p� en spillere hjernen i de smalle speciale i skak. I det virkelige liv, h�j IQ er velkomne, men, hvad der vil bestemme en persons succes i et givet omr�de, er den faktiske evne til at l�se problemer i det p�g�ldende omr�de. Denne evne er altid relateret til viden, f�rdigheder og ekspertise. En af de st�rste genier i det sidste �rhundrede, Herbert Simon (Nobelprisen i �konomi, 1978) har viet hele sit liv til at studere ekspertise og foreslog en anden (meget ru) formel: det tager 10 �r for en person at n� toppen-rang niveau inden for alle omr�der af ekspertise (det v�re skak, medicinsk diagnose eller botanik). Dette tal afspejler, at vi har en tendens til at m�le menneskers pr�stationer i forhold til de resultater, andre personer i samme klasse. Med klassisk l�ring, metoder, viden, tendens til at plateau efter en periode, hvor de glemmer sats bliver sammenlignelige med k�bet sats. I dag, dette plateau kan overvindes med spaced repetition (se: SuperMemo og at linearizes erhvervelse af viden i livet. Simon ' s 10-�rs periode afspejler den omtrentlige erhvervelse plateau i ikke-line�r l�ring. Hvis en person arbejder h�rdt nok, vil han sejle t�t p� sin maksimale tilegnelse af viden potentiale i mere eller mindre ti �r. Hans viden og f�rdigheder, som sammenlignet med deres j�vnaldrende, vil s� v�re mest m�rkbar. P� grund af loven om aftagende afkast, stigning i ekspertise vil ikke v�re s� let at l�gge m�rke senere. Levitt ' s formel links, det intellektuelle potentiale udtrykkes med IQ med det maksimale niveau af ekspertise p� omr�det, udtrykt ved skak score. Herbert Simon ' s "formel" passer godt med skak. De klareste stjerner i skak Bobby Fischer og Judit Polgar begge fik deres grand master titler i lige under ti �r. Nogle sk�n s�tte antallet af position m�nstre, der er anerkendt af en stormester p� 50.000 euro. Dette er mere eller mindre lige s� meget viden som du stiger i takt med flere-timer-om-dagen omfattende l�ring i den periode p� ti �r i et felt (eller i en meget kortere periode i SuperMemo).

En vigtig del af succes i skak er den m�de, hvorp� skak viden er repr�senteret i hjernen. Optimal repr�sentation kan ikke beskrives med ord, men det er erhvervet med tiden via de iboende egenskaber af neurale netv�rk, der er ansat i behandlingen af skakbr�t konfigurationer. Herbert Simon bem�rket, at stormestre vis enorm fordel i forhold til amat�r spillere i deres evne til at huske eller genkende meningsfuld positioner i skak. P� samme tid, deres fordel i alle, men fordamper, n�r det kommer til lagrer meningsl�s positioner (dvs dem, der er ikke sandsynligt, at resultatet fra et rigtigt spil). Stormestre se skakbr�t i deres s�rlige m�de. De bruger deres egen repr�sentation. Deres eget sprog. Deres eget m�nster anerkendelse. Denne s�rlige repr�sentation er n�glen til at komme v�k fra den kompleksitet af skak, og en reduktion spil til (relativt) simpelt spil om at anvende tusindvis af huskes regler af en vindende strategi. Som med lagrer resultatet af 199 x 199, gode regler g�re det muligt at erstatte lange beregninger med en hurtig genfinding af en l�sning, eller at anvende en r�kke af blot et par velsiddende regler. Det er ogs� derfor det er s� sv�rt at skrive computerprogrammer, der kunne matche grandmaster f�rdigheder. Disse non-verbale f�rdigheder er sv�rt at oml�gge til vedvarende algoritmer.

I det v�sentlige, skak uddannelse er baseret p� lagrer positioner og bev�ger sig (se: smart vs dum at l�re, hvis ordet lagrer rejser en opposition her). En skakspiller hjerne ubevidst udvikler en specifik skak sprog, som den udtrykker begivenheder p� br�ttet. Dette sprog er en form for viden, repr�sentation, der, som det altid er tilf�ldet i l�ring spiller en central rolle i succes. N�r dette indre sprog udvikler sig og bliver spillerens anden natur, er alle spil analyseret og spillede, efterlader et spor af huskes skak viden i afspillerens hukommelse. Over �r, spiller hukommelse fungerer som en effektiv m�nstergenkendelse computer. Et kig p� skakbr�t, som resulterer i en hurtig fremfinding af relevante m�nstre fra hukommelse og en hurtig analyse af ikke-s�-mange-relevant flytte regler og deres resultater. I mods�tning til Deep Blue slog Kasparov, som jonglerer med 200 millioner positioner per sekund i sin digitale hukommelse, en skak-afspiller, med en h�j fejlprocent, hurtigt g�t bedste tr�k i en proces, der er sv�re at kopiere i en computer.

Af mange sammenkobling faktorer, personlighed af en skakspiller kan v�re en af de vigtigste faktorer for hans eller hendes ultimative succes. Baseline IQ kan fasts�tte realistiske loft af pr�station. Men det er h�rdt arbejde og tr�ning, der g�r en god skakspiller. For dette, du har brug for en virkelig neurotiske personlighed med en ekstrem passion for spillet. Omhyggelig analyse af spillet og en meget konkurrencedygtig �nd er afg�rende ingredienser. Det er den personlighed, der viser en spirende spiller ind i en computer-gerne opn� en maskine, hvor skak gennemsyrer alle aspekter af et menneskes liv. Tr�ning, turneringer, spil analyse, og den h�jeste realisering er centrale punkter i en skak-champion ' s sind, hele hans dag. Med uddannelse, yderligere kvaliteter udvikle: the art of fusion, og skak ekspertise. On-demand-koncentration spiller en st�rre rolle i skak end i andre omr�der af kreativ aktivitet. En skak-spilleren skal n� toppen koncentration p� det rigtige tidspunkt og til at opretholde et h�jt niveau af spillet processorkraft, indtil det n�ste skridt er valgt. P� den anden side, succes inden for naturvidenskab, teknik, forretning, etc. vil stole p� kvaliteten af det kreative output er uafh�ngig af den hastighed, som det er n�et. Mere som i korrespondance skak. Hvis du kan producere et bedre resultat i 3 timer p� at t�nke p�, end et andet geni i 3 minutter til at t�nke, at du stadig kan n� frem til en bedre forretningsplan, en bedre videnskabelig teori, en bedre algoritme, der er bedre design, bedre markedsf�ring id�, etc. Din oprettelse over mange �r vil samle dem trinvis point. I kreativitet, kvalitet t�ller mere end hastighed

I skak, er det let at bem�rke, at der rent statistisk er det bedre at v�re J�disk, middelklasse, m�nd og for top pr�station. Den J�diske faktor er mere at g�re med hjemmet og familien v�rdier snarere end med genetik. Den mandlige faktor kan have mere at g�re med gener; men Judit Polgar kunne stadig sl� 99.99997% hanner af denne planet (dvs dem alle undtagen nogle f�). Derudover kvinders motivation til at g� ind skak verden er elendige (at d�mme ud fra mindre glamour og offensiv pr�mie tilbud), og demotiverende at forlade det, er langt st�rre (se sp�rgsm�let om �gteskab og b�rn i Polgar s�stre inds�t). Sandsynligvis, k�n og race, som baseline IQ, kan p�virke sv�rt at m�le loft resultater; dog, i praksis, at de synes ligegyldig. Det er kvaliteten og m�ngden af tr�ning, der vil afg�re udfaldet

I sidste ende den korte formel for geni i skak er: (1) konkurrencedygtige personlighed, der f�r �n til at arbejde h�rdt og i stand til at n� den h�jeste koncentration p� kritiske tidspunkter, og (2) den resulterende h�rdt arbejde, der f�rer til mastering tusinder af meget abstrakte skakbr�t regler

Tilsvarende foruds�tninger er sandt for kreativitet generelt: det hele begynder med rage til master og �r af uddannelsen i retning af en probleml�sning ekspertise p� et givet omr�de

En veltilrettelagt tr�ning regime har vist sig at f�re til en bem�rkelsesv�rdig fremgang i mennesker, der lider af forskellige medf�dte begr�nsninger for hjernens funktion. Hjernens utrolige evne til at kompensere for den begr�nsede funktionalitet af dens komponenter kan blive godt illustreret ved en fremragende prognose for b�rn med hemispherectomy (dvs kirurgi, hvor halvdelen af hjernen er fjernet). Hvis hemispherectomy er gennemf�rt tidligt nok, den kn�gt er tilb�jelige til at vende tilbage til et normalt liv. P� grund af hjernens symmetri, en skade p� det samme omr�de p� begge sider af hjernen kan v�re sv�rere at kompensere, men stadig ikke umuligt.Ord er en genetisk baserede tilstand, hvor behandling kan udg�re en s�rlig udfordring i en ellers lyse mennesker. Dyslectics vis reduceret aktivitet i deres sprog center p� venstre side af deres hjerne. I ordblindhed, uddannelse kan v�re meget frustrerende, men den h�jre hjernehalvdel, kan kompensere for begr�nsninger i venstre side. At opleve tr�ngsler dyslectic uddannelse, afhente pennen i din ikke-dominerende h�nd og skriver nu for det brev, som har ventet i �revis p� at blive skrevet. Ikke bare slug det v�k, fors�ge at matche hastigheden af din dominerende h�nd. Se den smerte? I �vrigt, Edison var en dyslectic ogs�. Og s� var Einstein

Ordblindhed Mennesker, der har sv�rt ved at l�se uden at v�re andet intellektuelt handicappede er sagt, lider af ordblindhed. At studere ordblindhed er meget v�rdifulde for forst�elsen af intelligens og kreativitet. Det viser styrken af medf�dte ledninger af hjernen i at udvikle mentale f�rdigheder. P� samme tid, det kan vise, hvordan medf�dte begr�nsninger kan overvindes ved hj�lp af den kompenserende effekt i hjernen. Ordblindhed er for�rsaget af en manglende evne til at h�ndtere sproglig information i visuel form.

5-15% af befolkningen kan blive diagnosticeret som lider af forskellige grader af ordblindhed. Dens vigtigste manifestation er en vanskelighed i at udvikle l�se-f�rdigheder i folkeskolen b�rn. Disse vanskeligheder skyldes en nedsat evne til at linke op med visuelle symboler med lyde. I fortiden, ordblindhed var fejlagtigt troede, at have en motiverende baggrund. Forskere studere hjerner af dyslectics har imidlertid fundet, at i l�ser opgaver dyslexics vis reduceret aktivitet i den venstre inferi�re parietal cortex. Ellers dyslectics er kendt for at ofte vise h�jere end den gennemsnitlige intelligens. En r�kke af lyse hjerner siges at have lidt af varierende grader af ordblindhed. Disse omfatter Einstein, Edison, Alexander Graham Bell, Faraday og mange andre. Dyslectics kan vise en naturlig modvilje mod at l�se, og som f�lge heraf, at kompensere ved at udvikle unikke mundtlig kommunikation, inter-personlige og ledelsesm�ssige kompetencer. Derfor s� mange fremtr�dende Direkt�rer liste mindre til sv�r ordblindhed blandt deres barndom handicap. Disse omfatter Richard Branson (Virgin Virksomheder), Henry Ford, Ted Turner (AOL - Time Warner), John Chambers (Cisco), samt fremtr�dende statsm�nd: Winston Churchill, George Washington, Thomas Jefferson, John F. Kennedy og andre. M�ske af samme grund, mange dyslexics har en tendens til at tage p� kunst (fx Tom Cruise eller Whoopi Goldberg)

Listen ovenfor viser, at dem, der l�ser vanskeligheder i barndommen kan ogs� klare sig godt med deres mangel senere i livet og blive ivrig l�sere og dygtige forfattere. Forskning viser, at intens tr�ning i dyslectics hj�lper dem til at bruge den h�jre del af deres hjerne til at overtage begr�nset funktionalitet i den venstre del. Endnu et par ugers intens fonologisk tr�ning (f.eks bryde ned og �ndre de lyde, der skal producere forskellige ord) kan bidrage m�rkbart til at forbedre l�sef�rdigheder. I mods�tning til normale voksne, fonologisk tr�ning viser stigning i aktiviteten i den rigtige temporoparietal cortex. Denne del af hjernen fungerer i den fysiske opgaver, og kan v�re den vigtigste kompenserende struktur i fonologisk tr�ning. Dette er s�ster region venstre temporoparietal cortex er ansvarlig for visuel bev�gelse behandling, som er underaktiv i mange dyslexics. Den tidligere fonologisk regime er taget, jo bedre er det samlede resultat. Avancerede hjernescanninger kunne identificere b�rn i risiko for dysleksi, f�r de selv kan l�se.

I 1979, anatomiske forskelle i hjernen hos en ung ordblind er blevet dokumenteret. Albert Galaburda fra Harvard Medical School har bem�rket, at sprogcentre i dyslectic hjerner viste mikroskopiske fejl kendt som ectopias og mycrogyria. B�de p�virker den normale seks-lag struktur af cortex. En ectopia er en samling af neuroner, der er skubbet op fra lavere kortikale lag til det yderste. En microgyrus er et omr�de af cortex, der kun indeholder fire lag i stedet for seks. Disse fejl p�virke forbindelse og funktionalitet af cortex i kritiske omr�der i forbindelse med lyd og visuel behandling. Disse og lignende strukturelle abnormiteter, der kan v�re grundlag af den uundg�elige og sv�rt at overvinde vanskeligheder i l�sning.

Flere genetiske omr�der p� kromosomerne 1 og 6 er blevet fundet, der kan v�re knyttet til ordblindhed. Efter al sandsynlighed, ordblindhed er et konglomerat af lidelser, der alle p�virker ens og besl�gtede omr�der af cortex. Med tiden, videnskab, er tilb�jelige til at identificere og klassificere alle de enkelte suborders med fordele for vores forst�else af, hvordan lav-niveau genetiske fejl kan p�virke ledningerne i hjernen og �ge eller reducere en s�rlig del af menneskets mentale kapacitet.

Om dagens modeller af ordblindhed, er korrekte eller ej, det vigtigste lektie for ordblindhed er, at mindre genetiske �ndringer, der p�virker de lagdeling af cortex i et mindre omr�de af hjernen, kan den p�l�gge den medf�dte begr�nsning p� den samlede intellektuelle funktion. P� samme tid, ordblindhed viser, at hjernen udviser en st�rk evne til at kompensere for sin medf�dte eller erhvervede begr�nsninger, og intensiv tr�ning, kan ofte resultere i mirakul�s turnabouts

Smart livslang uddannelse er en vigtig del af formel for geni! Selvom den genetiske baggrund eller sundhed kan handicap et mindretal, med den optimale strategi for at maksimere den intellektuelle magt er stadig den samme: s� meget kvalitet l�ring som muligt. L�ring er for dit geni, hjernen arbejder p�. Commit dig selv til tunge l�ring for livet i dag! V�r sikker p�, at det er smart at l�re (som fremh�vet i n�ste afsnit). Geni af rumlig symmetri, Buckminster Fuller sagde: jeg er ikke et geni. Jeg er bare en enorm bundt af erfaringer. Se ogs�: Praksis kan g�re en perfekt geni

De fleste gennemsnitlige studerende i dag kunne overraske Aristoteles med deres evne til at drage konklusioner i mange omr�der af videnskaben. De ville grine af den store filosof ' s teorier. Deres hjerner er bedre primet for videnskabelig t�nkning end hjernen af de st�rste filosof af 4. �rhundrede B. C. i verden I dag, din IQ eller foldning af din hjernebark er v�rdifulde aktiver, men de er i sidste ende mindre vigtigt end din evne til at l�se problemer. Denne evne er baseret p� viden. Og viden er i sagens natur acquirable. �n ting m� du ikke glemme selv: G�r din l�ring smart:

Smart og dumt at l�re

At bygge geni, din l�re programmet skal v�re baseret p� h�j anvendelighed af nye f�rdigheder og viden. Hvis du kan huske det hele telefonbogen (dvs en stor s�t af fakta), vil du ikke v�re meget t�ttere p� et geni, sind og din probleml�sning evne vil kun stige lidt (for det meste gennem den gavnlige effekt af hukommelse uddannelse p� sundheden af din hjerne). P� den anden side, en simpel formel forforventet payoff kan p�virke alle beslutninger, du foretager i probleml�sning og i livet i almindelighed. Det kan, for eksempel, spar dig mange �rs spildt investering i lotteri billetter. Millioner af mennesker bliver lokket med store lotteri jackpots, men de ville aldrig g� med til at opgive hele deres indkomst for livet for at f� det tilbage p� pension i engangsbetaling, som er en hyppig probabilistisk payoff svarer til at tage del i lotterier. Ved hj�lp af den terminologi, der er defineret ovenfor, vil du finde de fleste fordel i at mestre og forst� meget abstrakte regler for logisk t�nkning og beslutningstagning.

For at opn� smart l�ring, vil du n�dt til konstant at betale meget opm�rksom p�, hvad materiale, du v�lger at studere. Du skal undg� kortsigtede tilfredsstillelse p� bekostning af langsigtet l�ring. Det kan v�re sjovt at l�re alle Romerske kejsere og oplysninger om deres sp�ndende liv og regel. Men, medmindre du studere med et k�mpe billede i tankerne (fx i et fors�g p� at forst�, hvorfor civilisationer trives eller fald), for dit geni, kan have gavn af mindre end af slogging gennem mindre sjovt, men meget relevant formler af drift forskning (de kan for eksempel hj�lpe dig med at optimere din kost, investeringer, daglig tidsplan, etc.). Med andre ord, du kan ikke styres blot af det sjove ved at l�re, men i dine m�l og behov. I tid, vil du l�re at se sammenh�ngen mellem den langsigtede l�ring og lang sigt fordele. Du vil simpelthen forhold dig selv til at elske gavnlig l�re. H�rdt unders�gelse materiale kan stadig give �jeblikkelig tilfredsstillelse.

Mens du fokus p� dine m�l, du ikke kan glemme alt om den overordnede sammenh�ng i menneskers liv. Du kan ikke grave udelukkende i at studere motorerne kun, fordi dette sker for at v�re dit erhverv. Dette vil s�tte dig i fare for at udvikle et kikkertsyn. Dit geni, kunne v�re alvorligt handicappet. Du kan bruge �r p� at forbedre flydende br�ndstof motor effektivitet, mens andre ville skud�r, ved at blive involveret i brint-motorer. Deres beslutninger ikke ville komme fra geni i sig selv, men fra en omfattende viden om omr�det, relevante videnskaber og den menneskelige bestr�belse i almindelighed. En af de vigtigste grunde til, at virksomheder g�r konkurs, er, at deres ledelse ikke til at spotte �ndringer. Som corporate darwinismen eliminerer kortsigtet hold, fremtidens samfund vil blive vidne til mere og mere intellektuelle darwinismen. For at forst� tendenser og fremtiden, er du n�dt til at studere den menneskelige natur, �konomi, sociologi, historie, neurofysiologi, matematik og it videnskaber, og meget mere. Jo mere du slikke jo st�rkere din intelligent bef�jelser og din probleml�sning kapacitet og kreativ kraft.

En lys 25-�rige Microsoft programm�r har foresl�et mig for nylig, at jeg bruger forkerte eksempler i mine artikler om l�ring. Han henviste specifikt til sp�rgsm�let "Hvilket �r blev Internettet f�dt?", som han betegnede som et stykke trivia. Han stiltiende jeg skal bruge mere "nyttige" eksempler til at opfordre l�serne. Her er det min egen tunnel vision dukkede op, da jeg fandt sin stilling meget overraskende. Jeg fejlbed�mt begrebet trivia i �jnene p� folk, der opfylder kriterierne for genialitet. Begrebet spil udm�rket afspejler den form for viden, som vi ikke �nsker at l�re i s�gen efter geni. Disse er ikke s� nyttige kendsgerninger eller regler, der er af lav anvendelighed. Men, begrebet trivia er meget relativ. At et barn i en b�rnehave, f�dslen af Internettet er meningsl�se. I denne fase af udviklingen, barnet kan finde det vanskeligt at forst� begrebet p� selve Internettet. De fleste for�ldre vil vente, indtil den prim�re skole, f�r der viser et barn, en web-browser (esp. at l�se-f�rdigheder, der kan v�re n�dvendige for at s�tte pris p� det koncept). V�rdien af at s�tte dato p� f�dslen af Internettet sandsynligvis udvikler sig kun i forbindelse med en indsats for at forst� historien om den teknologiske udvikling. I denne sammenh�ng, 1969 kan v�re lige s� vigtig som de �r, Gutenberg. Kun n�r der er flere begivenheder i 1960'erne og 1970'erne i sp�nd sammen, idrifts�ttelse af ARPANET bliver meningsfuld. N�r vi regne ud, at vi landede den f�rste mand p� m�nen, f�r du foretager den f�rste tilslutning via nettet, 1969 v�ve st�rre. Hvis vi graver dybere, vi kan finde det inspirerende at vide, at n�r Charley Kline fors�gt at logge p�, om 29 oktober 1969, netv�rk styrtede ned, da han skrev brevet G. Denne lille detalje kan stadig bidrage til din genius! Sige, at du arbejder p� at iv�rks�tte en st�rre installation, du har arbejdet p� i flere �r. Du ved, at installationen gennemf�rer revolutionerende koncepter, men det bliver ved med at crashe. Du er ved at miste arne. Dette kan ikke n�dvendigvis v�re en f�lelsesm�ssig begivenhed, efter at alle, du ogs� n�dt til at anvende sandsynlighed for at beslutte, hvorn�r de skal give op med blind gyde sysler, selv efter mange �rs investeringer. Sammenstillingen af det lille bogstav G og banebrydende koncept af det sammenkoblede verden, der vil hj�lpe dig med at se det store billede. Hvis dit koncept er godt nok, vil du g� gennem en anden 100 nedbrud i h�b om at diagnosticere �rsagen. Hvis du vinder, din foranstaltning geni, vil blive forst�rket.

Lyt til andres r�d og vurderinger. Jo yngre man er, jo mere du b�r lytte. I sidste ende dog, det skal v�re dig, der bestemmer kriterierne for sigtning golden viden fra trivia. Kun du kan m�le v�rdien af viden p� baggrund af dine egne m�l.

Husk, at ikke al viden kan nemt v�re formuleret i en deklarativ m�de. Husk derefter at bruge den magt i dine egne neurale netv�rk: at l�se problemer, �ve dine f�rdigheder, beregne, abstrakt, lektor, osv. Du og andre kan ikke v�re i stand til at se og s�tte ord p� nogle regler, men din hjerne vil udpakke dem i l�bet af praksis. N�r reglerne er blevet udviklet, fors�ge at formulere dem, og skrive dem ned. Dette kan v�re til gavn for dig og andre

 

Sigtning trivia i SuperMemoI de tidlige versioner af SuperMemo, dine beslutninger relateret til sigtning trivia fra v�rdifuld viden ville v�re bin�re i naturen: at huske eller glemme. I 1991, begrebet glemme index gjort det muligt at huske elementer med en given sandsynlighed for at huske. I SuperMemo 2004, med trinvis l�sning, der er en kontinuerlig overgang fra spil til din platinum geni-opbygning af viden. Bortset fra at forglemme-indekset, kan du bruge ordinals og oml�gning v�rkt�jer til at styre uh�rte m�ngder af viden

Forudsige fremtiden

Evnen til at "se" fremtiden er en af de bedste test for geni. Arten af rumtiden, ikke synes at g�re det muligt at unders�ge den fremtid, som vi kan unders�ge fortiden via historiske optegnelser. Men fysikkens love giver en st�rk platform for at kigge ind i, hvad der kan ske. En bold, der falder frit mod jorden kan v�re en nem g�t baseret p� Newtons love om tyngdekraften. Men den sande problemer i predicating vinderen af Gore-Bush sammenst�d i oktober 2000 kom ud efter valgdagen den 7 November. G�tte vinderen af valget i 2004 i dag ville v�re endnu sv�rere. G�tte p� tilstand for menneskeheden ud over 2100 er et spil, der er forbeholdt kun de bedste-udstyret futurist sind. Intelligent bef�jelser, der er s� god i tast-geni, fordi de tester alle af disse: (1) nimbleness af sindet, (2) en omfattende viden om mekanik i universet og samfundet, og (3) abstrakthed af argumentation regler. Skriv ned dine forudsigelser af fremtiden i dag. I fem �r, du vil blive overrasket over med din egen intelligent bortfalder. Hvorn�r vil vi v�re i stand til at helbrede AIDS eller kr�ft? Hvorn�r vil vi tale frit til computere? Hvilke job vil du landet efter endt uddannelse? Vil du forudsige en web-eksplosion i 1990 (alts� f�r publicering af web-protokoller)? Eller i 1994 (dvs allerede efter Filo og Yang begyndte at samle deres Yahoo links)? Hvilken viden og hvilke tror du, du mangler i dag at g�re dine forudsigelser mere pr�cise?

Intelligent bef�jelser, der er grundstenen for succes i erhvervslivet. De, der kan se de teknologier og tendenser, der vil pr�ge markedet i 3-5 �r er stillet til at g�re godt. Her kommer v�rdien af de grundl�ggende videnskaber som matematik og fysik til at udtr�kke tendenser fra kaos i den moderne verden. V�rdien af matematik og fysik kommer fra det faktum, at det udstyrer dig med meget abstrakte regler med en bred vifte af applikationer. Dette er grunden til, at det betaler sig meget til at l�re kunstig intelligens, neurale netv�rk, sociologi, neurofysiologi, systemteori, statistik, evolution�r psykologi, historie, etc. Disse videnskaber formulere regler, der g�r det muligt bedre at forst� virkeligheden, og mest af alt, drage konklusioner om virkeligheden. Disse regler er de v�rkt�jer, beregninger for behandling af det billede af virkeligheden, i dit sind.

Her er et eksempel: n�r Alan Turing udviklede begrebet hans Turing maskine, han udstyret hans geni hjerne med v�rkt�j til at forst� beregningen. Turing-maskinen er en slags leget�j computer, der scanner et b�nd af symboler og frim�rker b�ndet, afh�ngigt af den aktuelt l�s symboler og sin egen tilstand. Turing ' s tidlige intuition var, at hans leget�j computer, f�r tid nok, kunne beregne alt, hvad der er beregnelige. Hvis fremtid var deterministically computable fra kvantetilstande af subatomare partikler, Turings maskine kan beregne det. Hvis fremtid var ikke-deterministisk, t�thed, funktion af de enkelte resultater kunne beregnes for. Turing-maskinen blev den simplest mulige metafor for den menneskelige hjerne. Turing kunne se parallellen mellem de skiftende tilstande af Turing-maskine, og de stater, af det menneskelige sind, herunder f�lelsesm�ssige tilstande og mest komplekse beregninger af den menneskelige tanke. Turing s� kunne staten dristigt, at en dag maskiner, som vil v�re lige s� intelligent som mennesker. Den ber�mte Turing-test er baseret p� at s�tte en computer i et v�relse, et menneske i den anden, og unders�gelser, hvis udenforst�ende observat�rer kunne skelne mellem de to ved hj�lp af en samtale (fx via en computer). N�r computere ikke kan skelnes fra mennesker, vil de have sagt at have best�et Turing-test. De fleste af mennesker, der lever p� Turing ' s tid (1930'erne) vil v�re uenige, men deres intelligent bef�jelser var begr�nset af manglen p� v�rkt�jer til forst�else af sindet og beregning. Turing maskine og grundl�ggende sandheder om dens egenskaber, der er udstyret Turing ' s hjerne med v�rkt�jer, der gjorde det nemt for ham at se den enkle parallel mellem krop og maskine. For de fleste forskere inden for kunstig intelligens, er det indlysende, at Turing-test vil v�re best�et, f�r eller senere. M�ske i 2010, m�ske i 2040, men det vil ske. I 1950'erne, Herbert Simon, der bruger den samme abstrakte regler, der er relateret til beregninger, talte h�jlydt om sin tro p�, at computeren vil sl� verdensmester i skak inden for ti �r. Han var ud af tredive �r. Dette illustrerer vanskeligheden ved at forudsige fremtiden, samt power af nogle grundl�ggende abstrakte regler. I dette tilf�lde, Simon konkluderede, at der gives passende objektiv funktionen til evaluering af skak positioner, det er kun sp�rgsm�let om antallet af flytter computeren kan behandle, f�r den kan producere bedre tr�k end et menneske. Han har undervurderet styrken af den menneskelige hjerne i at forenkle (l�s: repr�senterer) skakbr�t situation. Endnu er det endelige resultat af Simon ' s forudsigelse var uundg�elig, og naturligvis sandt. Dette eksempel illustrerer, hvordan en abstrakt v�rkt�j (Turing-Maskine) kan bruges til at forudsige fremtiden (sk�bne Turing-test) ved at give en simpel model af komplekse virkelighed (menneskelige hjerne og dens adf�rdsm�ssige karakteristika).

Ray Kurzweil er nok bedst kendt for hans usandsynlig-klingende forudsigelser om fremtiden. Maskinen intelligens er ikke kun indlysende for ham. Det b�r ogs� komme hurtigere, end de fleste AI forskere forudsige. Kurzweil ' s intelligent bef�jelser kommer fra enorm viden om teknologi, videnskab og samfund. Kurzweil ' s sag viser, hvor omfattende l�ring forsyner hjernen med geni bef�jelser, som intelligent bef�jelser, der er s� m�rkbar. Kurzweil forudsigelser (herunder world wide web), har allerede materialiseret i en r�kke tilf�lde. L�s Kurzweil ' s l�ber. Det kan v�re den korteste vej i retning af at l�se den fremtidige gemme dine egne �r p� tunge l�ring.

I 1977, det lyse sind af Ken Olson, President for Digital Equipment Corporation, beg�et af en berygtet fejltagelse er kommet til udtryk ved Konventionen af World Future Society. Olson sagde: Der er ingen grund til at enhver person at have en computer i deres hjem. M�ske l�ser denne tekst p� din hjemme-PC, kan du spekulerer p�, hvordan Ken Olson kan muligvis betragtes som lyse, hvis han ikke kunne se en tydelig v�rdi af PC ' en? Hans fad�se ikke rokke en smule fra Olson ' s hjerne magter. Efter alt, er han ikke n� toppen af DEC ved en tilf�ldighed eller forbindelser. Han har bygget det op fra bunden. Hans kreative kr�fter var i dette tilf�lde begr�nset af sin egen erfaring med it (fascination med magt af VAX og FOS i sammenstillingen med en svagt mikrocomputer). Ja, viden kan v�re skadelig for. Einstein ' s relativitetsteori teori fik ham de mest identificerbare status for den ultimative geni af videnskab for det meste p� grund af det faktum, at han var i stand til at frig�re sig fra den Newtonske formen, der er s� naturligt, at vores dag-til-dag t�nker. Ikke at v�re i stand til at bryde formen er ikke et tegn p� manglende geni! Det er simpelthen et tegn p� at v�re bebyrdet med forbehold af ens nuv�rende viden. P� ingen m�de, b�r dette betyde, at l�re p� egen h�nd kan v�re til skade. Det bliver aldrig, s� l�nge vi ikke anvende den kreative form for l�reproces i sig selv. En af de vigtigste regler for dit geni, hjernen har brug for at gemme i begyndelsen er, at: ingen regel, der g�lder for altid. Regler kan v�re tilf�jet, opdateret, slettet eller erstattet. Du har brug for at styrke dine regler, der er relateret til fuzzy logik. I simple ord, du er n�dt til at l�re at t�nke i form af sandsynligheden for, at sandheden

SuperMemo vs. modsigelse

SuperMemo g�r det nemt at se, at den viden, vi fodres dagligt via forskellige medier, som er rigt p� mods�tninger. Hvis vi l�rer med en lavere grad af fastholdelse (klassisk l�ring), nye modstridende viden nemt udsletter den gamle viden. Vi ved ofte ikke selv se mods�tningen. Hvis du l�rer for en h�j retention (siger 95-99% i SuperMemo), mods�tninger blevet smerteligt synlige. Dette hj�lper dig til at blive kritisk i vurdering af informationskilder. Hvis denne artikel fort�ller dig, at Einstein var dyslectic, tage hensyn til de regler, der af memetics: denne opmuntrende nyhed udbreder nemt. Det udbreder langt mere let end den centrale betydning bag Einsteins relativitetsteori. Fra artikel til artikel. Fra hjemmeside til hjemmeside. Fra person til person

Ken Olson blundered ved at h�vde, ingen krav til personlige computere, men hans hjerne var i stand til hurtigt at absorbere den nye virkelighed (esp. i den sammenh�ng af DEC ' s hurtige fald). Olson 's oplysning kunne have v�ret for sent for DEC, men ikke til at Olson' s evne til kreativt at bidrage til computer industrien. L�nge f�r Olson ' s fad�se, en af grundl�ggerne af Apple allerede havde kendt sandheden: mikrocomputere vil tage planet med storm. Magt storm var stadig en overraskelse til Steve Wozniak. S� var det faktum, at den klodset PC ' en blev senere til at fortr�nge sin elskede Apple linie. PC ' en storm overrasket over selv den mand, som gjorde mest muligt ud af det: Bill Gates. Den mand, hvis intelligent bef�jelser, der gjorde ham s� v�rdifuld som �konomierne i hele lande. Bill Gates ' s rigdom tiltr�kker s� megen misundelse, da det tiltr�kker beundring. Dette er grunden til, at hans egne br�lere blev unders�gt til mindste detalje. Bill Gates blundered trist p� mere end �n lejlighed. Og igen er det ikke aflede opm�rksomheden fra hans sande software business geni. Gates var tydeligvis for sent med at m�rke kraften af Internettet, men hans .NET-initiativet viser, at han og hans team var i stand til at korrigere den strategi, du er p� farten. Faktisk .NET kredit g�r til Microsoft-medarbejdere, der var i stand til at kontakte deres chef direkte med deres egne ideer om styrker, svagheder, muligheder og trusler. I den sidste ende, behandling af virksomhedens elektroniske kommunikation som et nervesystem returnerer kredit tilbage til Gates og hans lederevner. I 1981, Gates er rapporteret at have sagt: "640K burde v�re nok (hukommelse) for nogen" og dermed bidrage til den berygtede 640K-l�s. Det er ogs� Porte, der forudsagde, at OS/2 ville v�re det vigtigste stykke software, der nogensinde er blevet udviklet. Hvad s�? Bill Gates, som alle sande genier, holder p� at l�re. Det er menneskeligt at fejle. S� l�nge vi ikke holde os til den gamle form. Der er ingen nar, som en gammel nar,

Berygtede intelligent bortfalder Intelligent bortfalder ikke aflede opm�rksomheden fra det menneskelige geni. De ramte til form�nd, nobelprismodtagere, Direkt�rer, analytikere og den mest fantastiske geni sind, s�dan som John Von Neumann. Fordi de ofte tr�ste dem, der er mindre rask intellektuelt, mange er en myte:

  • Det ser ud til, at vi har n�et gr�nsen for, hvad det er muligt at n� med edb-teknologi, selv om man skal v�re forsigtig med s�danne udtalelser, da de har en tendens til at lyde temmelig fjollet i 5 �r. John Von Neumann, en stor bidragyder til design af moderne it-arkitektur, ca. 1949
  • Tv vil ikke holde p� noget marked, det fanger efter de f�rste seks m�neder. Folk vil snart blive tr�t af at stirre p� en kasse hver nat. Darryl Zanuck, leder af 20th Century Fox, 1946
  • Denne telefon har alt for mange mangler til at v�re alvorligt i betragtning som et kommunikationsmiddel. Enheden er af nogen v�rdi for os.. Western Union internt notat, 1876 (kort f�r �r af en patent slaget med Bell-Selskab)
  • En fantastisk opfindelse, men hvem ville nogensinde �nsker at bruge et? AMERIKANSKE pr�sident Rutherford Hayes, efter at have deltaget i et fors�g, telefon opkald mellem Washington og Philadelphia i 1876
  • uanset hvad der sker, den AMERIKANSKE Fl�de ikke kommer til at halte bagud. Fl�deminister, December 4, 1941 (tre dage f�r Pearl Harbor)
  • Der er ingen sandsynlighed for, man nogensinde kan trykke magt atom. Robert Millikan, der fik Nobelprisen i fysik i 1920
  • jeg har rejst p� kryds og tv�rs af landet, og talte med de bedste folk, og jeg kan forsikre dig om, at behandlingen er et modef�nomen, der ikke sidste �r. Redakt�r med ansvar for business b�ger til Prentice Hall, 1957
  • jeg tror, der er et verdensmarked for omkring 5 computere.. Thomas Watson Sr., Formand for IBM, 1943 (sandsynligvis en urban legend)
  • Alt hvad der kan opfindes er blevet. US Patent Office 1899 (en urban legend)

For en smag af fremragende viden-baseret intelligent bef�jelser i aktion, se meget p�dagogisk og hjerte-opvarmning "Long Boom", som en lang-view-guru: Peter Schwartz (med Peter Leyden; Kablede, juli 1997). Selvom artiklen er kun fire �r gammel, kan vi se, at forfatterne undervurderet den destruktive kraft af investor gr�dighed efter dot-com �konomi. Men fremtiden byder p� positive overraskelser for optimister ogs�

Hvad er kreativitet?

Kreativitet er som regel defineret som evnen til at generere nye ideer, der er b�de st�rkt innovative s�vel som meget nyttigt. En ny id�, ikke vil blive kaldt de kreative, medmindre det er ganske sv�rt at komme med. For eksempel, hvis du beslutter dig for at male din bil orange med lidt bl� myrer over det, du ikke vil falde ind i en yderst kreative felt. Efter alt, alle kan male sin bil som denne. At du ikke kan se bl� myrer i gaderne, kommer fra det faktum, at en r�kke af objekter, der kunne tage myrer' place ligger t�t p� uendelige. Ekspert i kunst, der passerer en dom p� din bil ' s dramaserier kunne m�ske �ndre dommen. P� den anden side, hvis du holder p� at k�re snesevis af ideer, som har lidt eller ingen praktisk v�rdi, nogle vil betragte dette som en meget kreativ indsats. Ligeledes potentielt v�rdifulde ideer, som leve og d� i din hjerne, uden nogensinde at blive omdannet til en praktisk anvendelse, vil ikke best� testen af den definition, der anvendes heri. I denne artikel, vil vi holde os til den pragmatiske kriterium i bed�mmelsen kreativitet. Lad os analysere grundlaget for kreativitet og m�der at forbedre kreativitet, via uddannelse og anvendelse af relevante v�rkt�jer og/eller teknikker. Vi vil omg�s omkring kunstneriske kreativitet, der falder ud af min egen faglige fokus, og er langt mere relativistiske: den kunstneriske kreativitet er i �je (eller �re) af beskueren.

Her er nogle eksempler p� kreative gennembrud, som vi vil bruge i et fors�g p� at finde en recept for:

  • Johannes Gutenberg er bygget p� id�en om metal klodser med bogstaver, kombineres eksisterende teknologier, og udl�ste en af de st�rste revolutioner i menneskehedens historie
  • Steve Wozniak kombineret hans viden om elektronik med en vision af en computer visning af billeder p� en TV-sk�rm, og arbejder med en skrivemaskine-lignende tastatur. Disse ideer �bnet en vej mod en personlig computer til masserne
  • Tim Berners-Lee inspireret af ideen om hypertekst og har brug for et effektivt kommunikationsv�rkt�j for store hold kom op med en protokol ramme for den fremtidige world wide web. Han konverterede flere ideer og timer p� design og programmering i et fundament for kommunikation st�rste gennembrud siden Gutenberg

Tim Berners-Lee I 1980, Tim Berners-Lee skrev et lille program, der hedder Forh�re, som hjalp ham med link stykker information sammen. Programmet i sig selv var inspireret af en gammel computer spil Eventyr. I mods�tning til senere Hypercard, Forh�re jeg ville k�re p� en multi-user system og g�re det muligt for folk at dele data. Ved hj�lp af sine erfaringer og inspiration fra hypertext begreb, der blev opfundet i 1950'erne af Ted Nelson og stammer fra Vannevar Bush ' Memex system (begyndelsen af 1940'erne), Tim Berners-Lee forestillede sig et system, der kan forbedre udvekslingen af oplysninger i store teams. I Marts 1989, mens ansat p� CERN, Tim Berners-Lee skrev et forslag til forbedret information management. Hans st�rste bekymring var at blive bedre til at holde styr p� store projekter. Hans forslag var at bygge et system, der vil blive fordelt p� eksterne maskiner, der tillader heterogenitet, decentral (dvs voksende frit p� sine noder uafh�ngigt af andre noder), og privat extensible. Han foreslog, at et hold af to personer til at udvikle projektet inden for et �r. Hans forslag er reference sektion klart p�peger, at det er afg�rende p�virkninger af Ted Nelson og andre forfattere. Senest i November 1990, Tim begyndte at arbejde p� prototypen. Den world-wide-web, som det hed dengang, gik i brug p� CERN i Maj 1991. I August 1991, dens eksistens blev meddelt, at en r�kke Internet-nyhedsgrupper. I 1994 web-kantet ud telnet til at blive den n�stmest popul�re tjeneste p� Internettet. I den procentdel af byte trafik, det var kun bag FTP-data. I dag, internettet er den vigtigste redskab til global transformation.

Tim Berners-Lee kreativt kombineret hans erfaring, og eksisterende ideer i et banebrydende koncept, der �ndrede verden (og vi har n�ppe set begyndelsen). Opbygningen af en world wide web er simpel nok til at kunne forst�s af en high school elev. Men deres unikke kombination i en simple, extensible, og sammenh�ngende koncept fortjent bel�nnet geni af Tim Berners-Lee med kredit for den st�rste menneskelige gennembrud, da Gutenberg

Hvis man ser p� Gutenbergs, Steve wozniaks eller Tim Berners-Lee ' s gennembrud ideer, du kan t�nke: "Det er simpelt. Jeg kunne have opfundet det". Den st�rste magt af en opfindelse er ofte i sin enkelhed. Men kreative forme ofte forhindre snesevis af opfindere fra at ramme den rigtige id�. Det faktum, at store kreative gennembrud, der synes s� simpelt set i bakspejlet gav oprindelse til den popul�re ordsprog: fra Det m�rkeste sted er under lysestagen.. Kreative formen er simpelthen meget sv�rt at overvinde selv de mest indsigtsfulde sind. Ted Nelson havde brugt �r p� at perfektionere hans geni Xanadu ideer. Men Tim Berners-Lee, der i l�bet af to korte �r, kombineret med et par enkle begreber til at vende verden p� hovedet. Den enkelhed, og en n�r-indlysende karakter af deres opfindelser, der g�r det sv�rt for opfinderne selv at erkende den opfindelse, der er potentiale for tidligt. Uden Steve Jobs og Wozniak har m�ske aldrig g�et til at tro, at hans nye computer design kan bruges ud over hans hobby club, endsige af millioner af mennesker. Store kreative gennembrud kombinere held, tilf�ldighed, timing og udholdenhed. De er ogs� i h�j grad hjulpet af en meget specifik form af kreative sind: til tider uopm�rksomme, hyperaktive, distractingly kreative, tvangstanker, ofte paranoid, og endda n�sten psykotisk (som i tilf�lde af John Nash, der er afbildet i Oscar-vindende Smukke Sind,). Som for held og timing, Gutenberg ' s ideer, der ikke ville arbejde, hvis de havde v�ret oprindeligt blev transplanteret til Kina (se Gutenberg). Steve Wozniak uden Steve Jobs kan ikke arbejde (se: Steve Wozniak). WWW str�ber efter perfektion af Xanadu ikke kan arbejde. For din kreative geni til at �ndre verden, er du n�dt til at lede efter brugbare l�sninger, der passer til den nuv�rende verden. Som Vannevar Bush bem�rkes, geni af Charles Babbage, opfinderen af den f�rste mekaniske computer, var f�dt et �rhundrede for tidligt. Ikke alene var hans mekaniske computer sv�rt at gennemf�re. Ikke blot ville det v�re u�konomisk og kan ikke fungere, hvis det havde v�ret bygget. Ikke blot ville det v�re sv�rt at opdrage sine samtidige om sin nytte. Den mest smertefulde misforhold i planl�gningen var, at Babbage ' s arbejde i h�j grad er blevet misforst�et, glemt og havde meget lidt indflydelse p� udformningen af den f�rste el-computere, et �rhundrede senere. Timingen var ikke rigtige. Kun for Babbage ' s 200 �rs f�dselsdag har maskinen langs hans design vist sig brugbar ved at forskere p� Science Museum i London. Et f�lles tr�k for de st�rste mislykkedes opfindelser er, at deres f�dres gud gav dem op ved at ramme en bedre id�. I s�danne tilf�lde, obsessiv-kompulsiv kreativitet kan v�re en hindring. Babbage opgav sit Differential-Motoren, s� snart en vision af en langt bedre Analytiske Motor gik op for ham. I mods�tning, Seymour Cray, n�r designe sin supercomputere ville maksimalt forenkle arkitektur for at v�re sikker p�, at hans designs se markedet. Smart balancing gennemf�relse hastighed mod perfektion, Cray har outdistanced alle i supercomputing felt (indtil nye kreative gennembrud, der satte ham tilbage). Kreativitet og kolde omhu er ofte i modstrid. De kr�ver en anden type af sind. En biolog vil bem�rke, at de er baseret p� en anden neurohormonelle hjernen profil! Tim Berners-Lee er et glimrende eksempel p� en glimrende kreative sind, som stadig er i stand til at fokusere p� opgaven ved h�nden, effektivt at udf�re handlingsplan, og f� ting til at ske.

Steve Wozniak Steve Wozniak er universelt krediteret med at indlede indf�relsen af computere i private hjem. Selv om hans bidrag kan ses som en samling af et par velkendte id�er, der er perfekt sammen med den teknologiske parathed til en masse-produceret computer, Steve Wozniak opfindsomhed og ubarmhjertig kreativitet gjorde ham unikt velegnet til at samle op de kredit for at starte PC ' en revolution.

Efterf�lger til Tom Swift

Wozniak tidlige inspirationer kom fra hans far, Jerry, der var en Lockheed-ingeni�r, og fra en fiktiv wonder-boy: Tom Swift. Hans far smittet ham med fascination for elektronik og vil ofte ind i l�bet af unge Woz ' s kreationer. Tom Swift, og p� den anden side, var for Wos en indbegrebet af kreativ frihed, videnskabelig viden, og evnen til at finde l�sninger p� problemer. Tom Swift ville ogs� smukt illustrerer de store pr�mier, der venter opfinderen. Til denne dag, Wozniak vender tilbage til Tom Swift b�ger og l�ser dem op til sine egne b�rn, som en form inspiration.

Woz 's v�rdier er formet og styrket i l�bet af �r af hans familie, Kristen filosofi (vende den anden kind til), radio amat�r etik (at hj�lpe mennesker i n�d), b�ger (Swift' s utilitaristiske og humanit�re indstilling), og andre.

Som en varig Swift arv, hele sit liv, Wozniak elsket af alle projekter, som kr�ver kraftig t�nkning. Han l�rte det grundl�ggende i matematik og elektronik fra sin far. Han vil til tider blive s� opslugt i sine projekter, at hans mor ville have til at ryste ham tilbage til virkeligheden. N�r Wos var 11 �r, han byggede sin egen amat�r radio station, og fik en skinke-radio licens. Som 13-�rig blev han valgt til formand af sin high school elektronik club, og vandt f�rste pr�mie ved science fair for en transistor-baseret lommeregner. Ogs� p� 13, Woz bygget sin f�rste computer, der er den teknik er grundlaget for hans senere succes.

F�rste hjemmecomputer

Med alle tekniske f�rdigheder i h�nden, var det ikke sv�rt for Guiden af Wos at forestille sig en simpel computer af hans dr�mme. Tastaturet vil fungere som en skrivemaskine. De meddelelser, vil blive vist p� et TV som sk�rm. Computeren kunne v�re samlet med relativt billige kredsl�b. Af 1975, Woz ville falde ud af University of California i Berkeley og ville komme op med en computer, der kunne feje nation. Han blev dog i vid udstr�kning arbejder inden for anvendelsesomr�det for Homebrew Computer Club, en lokal gruppe af elektronik hobbyfolk. Hans projekt havde ingen st�rre ambitioner. Som det ofte sker i historien, Woz var bare en enkelt halvkugle af et geni hjernen. Den anden del var Steve Jobs, som Wozniak m�dte, da han var 16. Arbejdspladser, 5-�r Wos s junior, der selv var faldet ud af Reed College i 1972, var en staude starry-eyed vision�re, der kunne se langt ud over det mulige. Jobs og Wozniak kom til den konklusion, at en samlet helt og billig computer, ville v�re i eftersp�rgslen. De solgte nogle af deres v�rdsatte ejendele (fx Wos s videnskabelige lommeregner), rejste $1300, og samlet den f�rste prototype i Job " garage. Deres f�rste computer var ganske imponerende efter nutidens standarder, men i 1975, at det var et teknisk gennembrud, der ville �ndre historiens gang (billede). I enkelhed i brug gik det �r forud for Altair, som blev indf�rt tidligere i 1975. Altair havde ingen display, og ingen sand opbevaring. Det fik kommandoer via en serie af afbrydere og en enkelt program ville kr�ve tusinder af skifter, uden at lave fejl. Altair output blev pr�senteret i form af blinkende lys. Altair var stor for �gte n�rder, Bill Gates og Paul Allen var en af de f�rste blandt dem, men det var ikke rigtig brugbar til en bredere offentlighed. Det ville ikke engang komme samlet. Woz ' s computer, og p� den anden side, ved navn Apple jeg, var en fuldt samlet og funktionel enhed, der indeholdt en $25 mikroprocessor p� en f�rste nogensinde enkelt-kredsl�b med ROM-hukommelse. April 1, 1976, Jobs og Wozniak dannet Apple Computer. Wozniak forlod sit job p� HP og blev vice president med ansvar for forskning og udvikling hos Apple. Apple jeg var prissat til $666. Jobs og Wozniak lavet et drab ved at s�lge deres f�rste 25 computere til en lokal forhandler.

Wozniak kan nu fokusere p� fuld tid, p� at rette de mangler, der af Apple i og tilf�jelse af ny funktionalitet. Hans geni var i fuld kreativ swing. Apple tjente jeg hans selskab t�t p� en million dollars. Hans nye design var at bevare de vigtigste egenskaber: enkelhed og anvendelighed. Woz indf�rt i h�j opl�sning grafik i Apple II. Hans computer, kunne nu vise billeder i stedet for bare bogstaver: "jeg kastede i high-res. Det var kun to chips. Jeg vidste ikke, om folk vil bruge det". I 1978, og han har ogs� designet en billig floppy-disk drev. Han og Randy Wigginton skrev en simpel disk operating system. I till�g til sin hardware trylleri, Wozniak skrev det meste af software, der l�b Apple. Han skrev en Grundl�ggende tolk, en Breakout spil (som ogs� var en grund til at tilf�je lyd til Apple), koden er n�dvendig for at kontrollere harddisken, og meget mere. P� software siden, Apple II blev ogs� gjort mere attraktivt for en virksomhed bruger af den ber�mte banebrydende regneark: Dan Bricklin og Bob Frankston VisiCalc. Denne unikke kombination af nye ideer resulterede i en skrigende succes p� markedet. I 1980, Apple selskab gik offentlige og gjort Jobs og Wozniak instant million�rer. I en alder af 27, Jobs var den yngste Formue 400 mand i 1982 - et sj�ldent tilf�lde, f�r dot-com-boblen �ra. I �vrigt, i 1978, da virksomheden reducere prisen p� Apple II, det hjalp med at lancere endnu en rivende software karriere; Mitch Kapor. Kapor skrabet nok penge til at k�be sin egen Apple. Inspireret af VisiCalc og et m�de med sin opfindere, han gik p� at udvikle Lotus 1-2-3 og fejede regneark markedet for �r til f�lge.

flystyrt

I februar 1981, Wozniak n�sten lost hans geni i en ulykke, der nemt kunne have h�vdet sit liv i en alder af 30. Mens de tager ud fra Scotts Valley lufthavn, en motor, der ikke i hans Beechcraft Bonanza fly, og det styrtede ned. I till�g til kv�stelser i ansigtet, Woz oplevet en retrograd amnesi. Det betyder, at han ikke kunne huske ting fra f�r ulykken. Han havde ogs� problem med at danne nye erindringer. I v�rste fald �r af uddannelsen kunne have v�ret permanent slettet fra hans hukommelse. De minder, der er grundlaget for hans geni t�nkning. Heldigvis, fem uger efter ulykken, hans hukommelse bef�jelser tilbage. Det geniale var klar til flere gennembrud, men hans lidenskaber flyttet fra teknologi til mennesker.

Woz blev mindre begejstret for sit arbejde for Apple. Han blev gift og vendte tilbage til universitetet under navnet "Rocky Clark" for at f� sin grader i 1982 i datalogi samt i elektroteknik. I 1983, besluttede han at vende tilbage til mainstream Apple udvikling. Men han �nskede at v�re mere end blot en ingeni�r og en motiverende faktor for Apple arbejdsstyrke. Her viste han et typisk kendetegn for et kreativt sind: trangen til kreative muligheder v�k fra rampelyset (jf. William James Sidis). Woz bed�vet verden ved at forlade Apple for godt i 1985 ni �r efter oprettelsen af virksomheden. Jobs var ogs� tvunget til at forlade Apple som et resultat af en magtkamp. Wozniak og Jobs er stolte af at v�re opst�et en anti-corporate etik blandt store spillere af computer p� markedet. Job med fokus p� ikke altid praktisk innovation med sin N�ste vision, mens Wos gik p� at opfylde hans andre lidenskaber: undervisning i femte klasse og velg�rende aktiviteter inden for uddannelse. I dag, Steve Wozniak ' s passion er at hj�lpe unge talenter fange p� toget muligheder. Han giver b�rn med computere, Internet konti, og undervisning i programmering. I September 2000, Steve Wozniak blev optaget i den National Inventors Hall of Fame sammen med Bell, Edison, Fermi, Marconi, Pasteur, Tesla og andre

Den fremtidige kreativitet

Wozniak sagde: "Apple er ikke det selskab, jeg havde h�bet det ville v�re. Jeg har altid troet, at en vigtig spiller i den personlige computer forretning, med dets m�rkning p� produkter, skal best� af top ingeni�rer og flere laboratorier fuld af forskere at udvikle nye enheder ud af fysik og kemi".

Genier kan ikke lide virksomhedernes strukturer, fordi virksomheder har en tendens til at b�je kreativitet til kommercielle form�l. Kreative hjerner har en tendens til at v�re i mindretal. P� samme tid, de er overbevist om, at deres visioner er den eneste gyldige. Dette f�rer uundg�eligt til sp�nding og afbrydelser p� arbejdet. Nogle selskaber oprette uafh�ngige R&D afdelinger og overd�dige deres mest dyrebare hjerner med gener�se midler til forskning. Det er dog kun f�rende high-tech virksomheder har r�d til s�danne l�sninger. Heldigvis, den nye �konomi, der er baseret p� Internettet har givet grund til avl utallige unge genier, der vokser her og der. Mange kreative hoveder, der nu opererer via deres sm� hjemmesider, der giver en planetarisk adgang til produktet af deres intellektuelle indsats. To unge brugere af SuperMemo har for nylig oprettet en hjemmeside i deres stue. Antimoon.com, sat op p� n�sten nul-investeringer er nu hurtigt vinder popularitet.

Ud over at �bne veje til individuel kreativitet, Internettet hj�lper virksomheder leje genier uden at stresse deres kreativitet. Et kreativt sind, der opererer fra et lille land i l�bet af et sjuskede internetforbindelse kan v�re ansat p� vilk�r, der giver et unikt sammenfald af behov. Det geniale f�r et kreativt job, som ikke findes i hans omr�de eller land p� en konkurrencedygtig l�n. Den corporation f�r den mest v�rdifulde r�vare deres penge kan k�be: kreative geni

Ingredienser af kreativitet

Alle kreative enkeltpersoner oplever perioder, hvor nye ideer kommer i deres sind i hobetal, og der er n�ppe tid nok til at skrive dem alle ned. Et kreativt menneske kan n�ppe h�be p� at gennemf�re en br�kdel af hans eller hendes ideer. Nogle mennesker er f�dt med meget kreative sind. De er privilegerede fra starten, men de er ogs� mere tilb�jelige til at lide af bivirkninger af neurohormonelle aspekter af kreativitet, s�som uopm�rksomhed, angst, depression, osv. For dem, der er f�dt med mindre poetisk sind, forst�else af den kreative proces, det kan v�re en stor hj�lp. Almindelige hjerner kan g�res for at arbejde i en meget kreativ tilstand. Lad os liste over de betingelser, der er n�dvendige for hjernen at kv�rne ideer i massevis:

  • egnet sindstilstand: advarsel, ophidset, og overgearet
  • egnet milj�: minimum irrelevant indblanding udefra word (fx ringende telefon) og maksimal kreativ stimulering (fx kreativ l�sning, trinvis l�sning, brainstorming osv.)
  • klokkesl�t: jo mere tid du give en id� til at vokse, jo st�rre er sandsynligheden for, at et gennembrud association; to timer, der er adskilt af en periode p� s�vn kan g�re mere end to sammenh�ngende timer
  • motivation: der skal v�re et behov for at komme op med en l�sning og en st�rk motivation til at dokumentere og analysere overgangen skridt
  • nysgerrighed: sindet skal nysgerrigt forvilder sig ind p� uudforskede veje, n�r nye foreninger og uventede l�sninger kan findes
  • viden: viden inden for relevante omr�der

Af de ovenn�vnte faktorer, genetiske begavelse kan i h�j grad hj�lpe med til at opn� den passende tilstand i sindet, hvilket ogs� medf�rer motivation og nysgerrighed. Men neurohormonelle fordel af de heldige genotype kan blive gjort op for med relativt enkle v�rkt�jer og teknikker s�som: massiv l�ring, kop kaffe, brainstorming, godt helbred, osv.

Computer-metafor for den kreative sind

Et kreativt sind kan v�re i forhold til en ekspert system, der skal g� ud over dens nuv�rende felt og generere nye forhold og regler. M�let er ofte rimeligt fastlagt, men vejen mod m�let er uklart. P� andre tidspunkter, endda m�let er ikke veldefineret. Det er blot meningen at dukke op pludselig som en kreativ oplysning i et fors�g p� hazily m�lrettet p� innovation. Lad os indf�re begrebet en kreativ computer system som en metafor for den kreative sind. Ved hj�lp af computer-metafor, vi kan omdefinere den tidligere anf�rte foruds�tninger for kreativitet p� f�lgende m�de:

  • hastighed: den mere parallel behandling stier den kreative systemet kan gyde rigere sin produktion (svarer: tilstand:). rotte labyrint model kreativitet viser, at massivt parallel behandling er den vigtigste faktor bag den "kreative hastighed". Det giver ogs� tips om, hvordan den parallelle regnekraft kan udnyttes
  • minimum af indblanding: �nsker vi at undg� str�msvigt, ekstra beregningsm�ssige opgaver (fx computing fakultet af en milliard p� det tidspunkt, k�rer den kreative proces, osv.) (svarer: milj�)
  • klokkesl�t: jo mere tid vi mulighed for udforskning, jo st�rre antallet af opgaver, vi kan udforske(svarer: tid). Parallelt kreative processer kan sk�re ned p� den tid, der er n�dvendig for et kreativt gennembrud
  • m�l: den kreative system definition, der vil fokusere p� churning nye ideer og registrering af resultater med et generelt m�l, der er defineret af sit program (svarer: motivation). Uh�mmet tilf�ldig kreativitet kan ofte komme med v�rdifulde resultater (fx i poesi), men kan v�re mindre effektiv i st�rkt fokuserede aktiviteter (fx ingeni�r -)
  • forgrening: den kreative systemet vil bruge alle heuristikker, der er til r�dighed p� h�nden til at drive udforskning af de utallige stier, der potentielt kan resultere i et gennembrud (svarer: nysgerrighed). Nysgerrighed vil gyde bevidst forgrening, men spontane forgrening af den kreative mode er ogs� velkommen (som vist p� rotte labyrint model kreativitet)
  • viden: flere regler og velvalgte fakta, at vores system har i butikken, jo st�rre unders�gende potentiale. Vores system er parallelle og associative. Med andre ord, at vi ikke beh�ver at bekymre sig meget om operationelle overhead. Vi beh�ver ikke at bekymre dig om viden overbelastning. Vi �nsker dog at maksimere relevant viden og abstrakt t�nkning af reglerne (svarer: viden)

Kort sagt, vores kreative systemet kan forbedres ved at tilf�je hastighed (esp. gennem stimulering af parallel behandling) for at minimere interferens, forbedre sonderende heuristik, at tilf�je mere viden og afs�tte mere tid.

I enkle vendinger ovenst�ende betyder, at stimulere de kreative kr�fter, ved hj�lp af kreative teknikker, s� man undg�r afbrydelse og ud�velse af livslang l�ring.

Rotte labyrint metafor for den kreative sind

Vores hjerne-metafor pr�senteret tidligere, er det ikke nok til effektivt at forklare tankerne i den kreative mode. Det er den kreative sind, hvor den parallelle behandling af neurale netv�rk kommer til at spille en fremtr�dende m�de. Din PC kan k�re mange processer i parallel (fx vise denne artikel, scanning TCP/IP-porte, skal du k�re flere service-tr�de, k�re baggrund applikationer, etc.). Ingen af disse, men kommer t�t p�, hvad der sker i din hjerne lige nu. Zillions af neurale enheder og centre f�r aktiveret og h�mmet i parallel, der k�mper om din opm�rksomhed, k�rer frivillig og ufrivillig styre processer, filtrering oplysninger eller uddybning af det, osv. Hertil kommer, at den tekst, du l�ser producerer processer, der er delvist skjult fra din opm�rksomhed og kan, p� ethvert minut, spring op med ny inspiration eller et kreativt gennembrud.

Den m�de, hjernen styrer store parallelle processer kan groft illustreres med rotte labyrint model. Forestil dig en lab rotte i en labyrint. Det l�ber rundt, indtil det rammer bel�nning. Lad en k�rer rotte illustrere en af presset�rring processer, der k�rer i din hjerne. Lad rammer bel�nning illustrere det �jeblik, hvor en kreativ sammenslutning af ideer bryder igennem til din opm�rksomhed. Din hjerne er i stand til at frig�re mange rotter, der k�rer parallelt. Du er dybest set uvidende om rodential angreb inde i dit sind. Forestil dig, at dit rotter er i stand til at avle p� flugt. En rotte kan yngle, n�r den rammer en bel�nning center eller bare avle spontant. Hvis du drikker en kop kaffe, din rotter til at k�re hurtigere og gyde mere afkom. Hvis du drikker mere kaffe, rotter starte med at springe over labyrint af v�gge og finde nye genveje og l�sninger. Efter flere kopper kaffe, rotter starte med at springe over en anden og skrig for din opm�rksomhed, hvilket resulterer i kaos. Det samme sker, n�r du bliver alt for begejstret. Du kan overgangen fra begejstring, via hypomania til en manisk tilstand, der opfylder kriterierne for psykose. Kaffe, overskydende serotonin, overskydende dopamin, osv. kan avle flere ideer i dit sind, men du gradvist mister evnen til at fokusere p� opgaven ved h�nden, indtil dit sind disentangles i en psykotisk kaos. Det omvendte sker, hvis du tager en sovepille. Din rotter begynder at d� ud eller gemmer sig i fjerne hj�rner af labyrinten. I bipolar disorder, maniske kan swing tr�tte rotter. N�r de l�ber t�r for damp, hjernen kan sammenbrud i klinisk depression. N�r rotter langsomt ned, til du l�ber t�r for kreative kr�fter. Hvis du spr�jter en del af labyrinten med et kokain pr�vet at sniffe, at en del af labyrinten kan lide et bestemt angreb af maniske rotter. Rotter springe over en anden og spredt ud i amok i forskellige retning. Dette kan ske i en alt for stimuleret del af en skizofrene hjerne. Hvis den kokain, der spr�jtes en del af labyrinten er ansvarlig for at repr�sentere et bestemt sted eller en person, du kan opleve hallucinationer eller vrangforestillinger. Du kan h�re eller selv se folk, som ikke eksisterer. Dit sind bliver paranoid. Hvis den samme overexcited rotter k�re amuck p� din temporal cortex under s�vn, du kan opleve mareridt. N�r rotterne begynder at l�be i cirkler, kan du opleve, obsessiv-kompulsiv adf�rd. Du kan vaske dine h�nder mange gange i l�bet af dagen, og din rotter vil stadig g�re du tror, at dine h�nder bliver beskidte. Du kan skridt foran klassen, og den kredser rotter vil g�re dig til at gentage "jeg er d�mt til at mislykkes.", og du g�r. Det samme sker, hvis du gentager "jeg vil ikke falde i s�vn i aften," og du beh�ver ikke. Rotter er ansvarlige for skriveblokering. Der er en optimal antallet af rotter p� et optimalt niveau af excitation for en given opgave, herunder skriftligt. Hvis der er rotter er d�sig, du vil ikke opfinde meget. Hvis de k�re amuck, vil du ikke v�re i stand til at konvertere det kaos af nye ideer i en sammenh�ngende str�m af tanker. Hvis de k�rer i cirkler, kan du f� stukket med en selvp�lagt begr�nsning: "jeg vil ikke skrive noget kreativt i dag"; du holde kastede bolde papir i kurven. Vil du �nsker at holde din rotter p� afstand, n�r du krydser en gade, eller n�r du k�rer. De kan koste dig et liv. Kreative hoveder, der kan v�re uvelkomne i en air traffic control tower. P� den anden side, du vil lade rotter spille til deres hjerte indhold, n�r du brainstorme en ny markedsf�ring slogan eller en id� til en film script. Det er vigtigt at forst�, at opm�rksomhed og kreativitet er to vanskelige at forene kvaliteter. Et geni tankerne, skal finde den rette balance. Det er den pr�frontale cortex, der hj�lper kanal voldsom kreativitet i fokus. Pr�v LSD og kreative kaos vil fange din argumentation. Dette sker p� grund af den pr�frontale executive-h�mning. Den kreative tilstand, balance, vil ogs� �ndre sig i l�bet af dagen. Din hjerne kan velkomne hyperaktive kreativitet p� arbejdspladsen tid og en komplet tilstand overgangen af den tid, du er klar til at genopbygge din neurale struktur i s�vn. Kreativitet er en velsignelse, n�r det er n�dvendigt og kan v�re en plage for insomniacs, skizofrene, bipolare patienter, ADHD, b�rn, OCD osv. Det kan v�re blidt stimuleret med en kop kaffe, eller vende dit sind i kaos med LSD, kokain eller endda stress. Brainstorming, befordrende sociale milj�, trinvis l�sning, kreativitet v�rkt�jer (fx Ideafisher) kan stimulere kreativitet af ikke-farmakologisk udl�se nye rotter uden en st�rre indvirkning p� deres smidighed.

Nogle mennesker er f�dt med meget kreative sind. De opfinder nye ting hurtigere, end de kan udnyttes. Men de samme mennesker har en meget st�rre risiko for psykisk lidelse. De kan ogs� vise, mindre evne til at fokusere eller vedvarer. De kan t�rster nyhed, der g�r dem til at hoppe p� nye opgaver, f�r gamle en gang er f�rdig. Men den m�de, deres pr�frontale cortex seler kreativitet kan bestemme den tynde linje mellem en �gte medf�dte geni og psykisk sygdom.

Hvis stigningen i kreativitet udelukkende var gavnligt, ville det helt sikkert har v�ret langt bedre fremmes i l�bet af evolutionen. Men evolution�re udvikling af de kreative kr�fter var n�dt til at blive modsvaret af udviklingen af de administrerende magter, der styrer opm�rksomhed. Ellers bivirkninger af kreativitet ville fungere som en evolution�r ballast: lav-stress tolerance, problemer i parforholdet, �get selvmord, forh�jet skilsmisse sats, risiko og novelty seeking, tendens til at f� keder sig, og �get risiko for psykiske lidelser, osv.

For at tage et eksempel fra den h�je selvmord og lav frugtbarhed sats af mennesker med bipolar lidelse og deres store udbredelse i samfundet (1%), klart angive, at dens genetiske komponent (er dokumenteret som en meget st�rk) skal b�re en evolution�r fordel. Denne fordel er kun stigende i den videnbaserede �konomi, der er baseret p� innovation. Se: Kreativitet, Udvikling og Psykisk Sygdom

Konklusion: Kreativ balance er n�glen! Der er et optimalt niveau af kreativitet for en given opgave. Du kan l�re at stimulere og slukke kreativitet. Dine gener vil i vid udstr�kning bestemme, hvor sv�rt det er for dig at styre din kreativitet. Dine f�rdigheder i denne forbindelse kan bestemme, hvis du stige op fra gennemsnittet tankerne i retning af geni uden at falde i en bred vifte af psykisk lidelse f�lder

Johannes Gutenberg, F�r Johannes Gutenberg opfandt trykpressen i 1438, der var kun en 30.000 b�ger i Europa. De fleste af disse var relateret til Bibelen og religi�se skrifter. Gutenberg kombineret stykker af viden, der er tilg�ngelig p� sin tid i et banebrydende teknologi. De unikke elementer i hans opfindelse: en mug med punch-stemplet matricer, en type metal, legering, et tryk svarende til dem, der anvendes i vinfremstilling, og en olie-baserede trykfarver. Ingen af disse elementer kan findes i tidligere koreansk eller Kinesisk print eller i tr�blok udskrivning. Meget lidt er kendt af den mentale proces, der f�rer til opfindelsen. De fleste af hvad vi ved af Gutenberg kommer fra dokumenter optagelse hans finansielle eller juridiske problemer. P� tidspunktet for sin opfindelse, Gutenberg arbejdede ogs� p� mindre banebrydende teknologier, s�som polering �delstene og spejle produktion. Alt, hvad vi ved om hans udskrive opfindelse er, at han startede med ideen om at producere blokke af metal med bogstaver p� dem. Ideen kunne have v�ret hans egen eller afhentes fra andre eller fra det vanskeligt at spore Asiatiske kilder. Ved at kombinere eksisterende teknologier, han konverterede hans ideer til en fungerende enhed og indledte en af de st�rste revolution i menneskets historie. B�ger blev verdens f�rste masseproducerede varer. I 50 �r siden, at den opfindelse, som mange b�ger blev produceret som i det foreg�ende �rtusinde. Kun efter Gutenberg, billige b�ger gjorde f�rdigheder er en h�jt v�rdsat f�rdighed. I konsekvens, videnskab og teknologi, gik ind i en periode med hidtil uset v�kst. Disse har ogs� udl�st social forandring s�vel som globale demokratisering i det 20 �rhundrede.

Det er vigtigt at tilf�je, at det var en Kinesisk smed og alkymist Pi Sheng, hvem der b�r krediteres for det f�rste dokumenteret, at opfindelsen af print i det 11 �rhundrede. Han producerede Kinesiske ideogrammer i ler og bagte dem i en brand. S� han stak dem p� en jernplade med harpiks blandet med voks. Han ville d�kke ideogrammer med bl�k og imponere dem p� papir. Pi Sheng ' s opfindelse, men det gjorde ikke komme langt. Ideogrammer er for meningsfuld. Som et resultat, at der er 50.000 af dem. Alt for mange for bekvemmelighed. Kun den oprindelige latinske alfabet hjulpet Gutenberg h�vder den st�rste opfindelse af dette �rtusinde.

Gutenberg illustrerer vigtige aspekter af kreativitet:

  1. store gennembrud kan v�re med en meget enkel sammenslutning af ideer
  2. opfinderen selv kan tage lang tid at indse betydningen af hans egen opfindelse. Hvis det var et andet, hvorfor skulle Gutenberg bringe sin arv ved at spilde tid p� �delstene og spejle
  3. den kreative proces er underlagt en r�kke begr�nsninger, der kan kv�le den lyseste id� til de mest ubetydelige grund. Gutenberg ville sandsynligvis komme nogen vegne, hvis han havde haft til at besk�ftige sig med Kinesiske ideogrammer. For nogen til at foresl� en forenklet alfabet i Kina, ville det tage en helt anden st�rrelse en kreativitet og social spring. Tag et kig p� den store id� om Esperanto. Via sociale og �konomiske mekanismer, det er engelsk, der blev internationalt lingua franca, selv om Esperanto kan blive syv gange s� let at l�re og bruge

Fremme af kreativitet: oversigt

Ved hj�lp af ovenst�ende kreativ system-modeller, s� lad os hurtigt en liste over de omr�der, hvor din kreativitet kan f� et skub:

  • egnet sindstilstand: plej din mentale sundhed, f� nok s�vn, undg� stress, l�re om neurofysiologi af mental anstrengelse, og arbejde p� at forst� din egen mentale tilstande til at optimere de betingelser og timingen af kreative kr�fter. I en sund og veldrevet enkelte, de bedste kreative resultater kan opn�s tidligt i morgen (fx efter en kop kaffe). Hvis du er snarere mentalt langsom i morgen, og foretr�kker at arbejde sent i aften, l�s: God s�vn for god l�ring grunde til, at du kan v�re forskellig
  • egnet milj�: sluk telefonen, l�s din d�r, s� sluk for den radio, CD-eller MP3-afspiller (selv din favorit musik kan v�re distraherende), og fokusere 100% p� det studerede emne. Til inspiration henvende sig til brainstorming, "kreative walking", kreative tavle kruseduller, Ideafisher eller trinvis l�sning med en kraftig belastning af tilh�rende undervisnings-materiale
  • klokkesl�t: for en banebrydende l�sning, der giver s� meget af de sm� ting i livet, og fokusere p� dit m�l: hold p� l�ring og t�nkning. En af de mest kreative gange i Newtons tid var, n�r han var tvunget til provinsen som byldepest lukkede hans universitet i 1665. Beagle tur gav Darwin fem �r at ford�je nye observationer p� variation af arter. Heisenberg ' s bedste tid kan v�re, n�r han var ved at komme fra et anfald af h�feber p� �en Helgoland i 1925. Seymour Cray fandt hans arbejde ved CDC s� distraherende, at han havde R&D faciliteter, der er bygget ud af byen i Chippewa Falls
  • motivation: det ene er sv�rt at udvikle sig. Den onde cirkel af d�rlig motivation stammer fra det faktum, at n�r der ikke er nogen motivation, du har ingen motivation til at udvikle det. Heldigvis, det faktum, at du l�ser denne artikel, kan bevidne, at din motivation er tilstr�kkelig (dette kan dog ikke overs�tte til selvdisciplin og udf�relse endnu). Psykogen motivation af et kreativt sind kommer fra en urokkelig hierarki af v�rdier, et oph�jet m�l, godt forankret i, at hierarkiet, og forst�else af sig selv-disciplin teknikker. Stikker omhyggeligt alle punkter af med Geni Tjekliste er afg�rende for at styrke din motivation
  • nysgerrighed: livslang l�ring er en foruds�tning for kreativitet. Jo mere du l�rer, jo mere nysgerrig bliver du. Hvad der er irrelevant trivia til de fleste, kan blive et fascinerende aspekt af universet for dig. En gennemsnitlig mand forbandelser en sten han snubler over. En stor videnskabsmand kan samle en sten op og skrive en afhandling om det. Dette er pr�cis, hvordan den banebrydende teorier om kontinentaldrift eller pladetektonik begyndt. Den mere nysgerrighed, du finder i dit sind, jo bedre er dine kreative muligheder. Hvis du er i tvivl om din egen nysgerrighed, pr�v trinvis l�sning om emner, der er interessante for dig i dag. Hvis du forts�tter i et stykke tid og finpudse din trinvise l�sef�rdigheder, du nysgerrighed kan vokse ud over overskuelige rammer. Vil du forh�bentlig opdage, at selv hvis der var tyve af dig, du n�ppe kunne slikke overfladen af interessante ting at g�re, eller unders�gelse
  • viden: viden, er software i din kreative motor. Jo mere viden, du smider p� et problem, jo flere nye ideer og foreninger, vil du v�re i stand til at generere. De fleste af de nye foreninger er avner, men med omhyggelig registrering vaner, du vil l�re, hvordan til at fink�mme hvede. Noget st�rre gennembrud inden for videnskab eller teknik er produceret i en viden vakuum. Den menneskelige hjerne fungerer trinvist. Det er dybest set ikke for store spring. Selv Einstein kom til hans gennembrud i stigende m�de med patchwork blokke af puslespil produceret af den ikke-relativistiske fysik for sin tid. Din kreative gennembrud inden for kemi kan komme, mens de studerer arkitektur. Se ogs�: Ideafisher

Den korteste formel for �get kreativitet: ro, fokus, nysgerrighed, forst�else af den kreative proces, og tv�rfaglig viden. for At �ge din kreativitet, holde sig i form, arbejde p� at sikre en fredelig og kreative arbejdsvilk�r, l�re at fokusere ("holde rotter i kontrol"), l�re at s�tte skub i parallel behandling ("slip rotter"), f�jer mere tid til kreative uddannelse, og bliv ved med at l�re nye ting, der kunne potentielt v�re en kilde til inspiration.

Ideafisher - kreativitet software baseret p� associative t�nkningKreativitet kan blive st�bt, forbedret og rettet. Dette er grundlaget for Ideafisher software. Ideafisher er baseret p� en enorm database af fakta, s�tninger, citater og l�se ideer. Kombineret med et s�t af retning sp�rgsm�l, der kan bruges af forfattere eller ledere til at generere nye ideer, enten individuelt eller i en brainstorming-gruppen. Den underliggende antagelse er, at n�r du intenst fokus p� et emne og se p� det fra de fleste us�dvanlige retninger, vil du v�re i stand til massivt at producere nye foreninger og generere ny kvalitet.

Trinvis l�sning i SuperMemo 2004 kan v�re ansat i en lignende m�de. I trinvis l�ser, kan du l�se korte stykker af artikler, der tilh�rer forskellige dom�ner. Disse stykker har en tendens til at sammenstille tilf�ldigt. Det vigtigste form�l med trinvis l�sning er at l�re, men hvis du intenst fokus p� et enkelt problem at l�se, og v�lg passende l�sestof, kan du bruge ekstra l�sning i den kreative proces.

De v�sentligste forskelle mellem Ideafisher og trinvis l�sning:

  • trinvis l�sning var designet med henblik p� at l�re; Ideafisher fokuserer specifikt p� at generere nye ideer
  • Ideafisher kommer med en f�rdig database af foreningen cues; i trinvis l�sning, du skal importere relevant l�sestof, der er baseret p� din fokus p� interesse
  • Ideafisher kan hj�lpe dig direkte p� din kreative indsats mod et bestemt m�l; inkremental l�sning har tendens til at v�re mere unders�gende i naturen. Du kan direkte udforskning kun ved passende valg af materiale samt ved hj�lp prioritering v�rkt�jer
  • Ideafisher udnytter usandsynlig foreninger, der kan v�re umuligt med din nuv�rende viden. I trinvis l�sning, h�j retention kan mindske eksplorativt kreativitet. Men overbelastet trinvis behandling (dvs, n�r du importerer langt mere viden end du kan l�re) kan resultere i et betydeligt fald i viden fastholdelse. S�dan et fald kan v�re uvelkomne i l�ringsprocessen, men det �ges yderligere, foreningsm�ssige og husker indsats, der er yderst stimulerende p� den kreative proces

Personlighed faktor

I 1970'erne, Laszlo Polgar, en l�rer fra Ungarn, konkluderede, at alle normale b�rn kunne blive k�rt til et geni niveau med tilstr�kkelig opm�rksomhed og tr�ning. Hvis dette ikke ske p� en regelm�ssig basis, h�vdede han, det kommer kun fra for�ldrenes uopm�rksomhed og manglende t�lmodighed. Et gennemsnit af for�ldrene er optaget med hendes eller hans eget liv, og ikke at afs�tte tilstr�kkelig tid til at opfostre b�rnene. If�lge Polgar, det er let for en for�lder til at sige: "�h, dette barn er ikke er et geni!" og g�re noget yderligere. Det er interessant, Polgar havde ingen imponerende videnskabelig pr�velse inden for b�rnepasning og uddannelse (i mods�tning til Boris Sidis), s� da han besluttede at eksperimentere med sine egne b�rn, mange anklagede ham for at bruge diktatoriske metoder for tilf�lde af et geni vis. F� ville tage Polgar alvorligt, hans metoder, der selv f�rte til et sammenst�d med den ungarske regering. For n�rmere oplysninger om Polgar eksperiment, se Polgar s�stre.

Polgar er optimistisk krav ikke efterlader meget plads til genetik. Gennem historien er de fleste prodigy uddannelse fandt sted i familier med h�je gennemsnitlige IQ. Derfor er det igen sv�rt at adskille arten fra at n�re.

Hvis genetik kommer i spil i forhold til at begr�nse geni, det er det i mindre grad i det omr�de af ren og sk�r hjernen magt, forarbejdning hastighed, associative str�m, antal neuroner, kreative magt, osv. Menneskelige geni, synes at v�re langt mere begr�nset af den personlighed, profil, som har en st�rk genetisk baggrund. I enkle vendinger, hvis barnet er parat og villig til at blive uddannet til geni, vil det sandsynligvis vil lykkes. Den st�rste hindring er i det faktum, at et barn kan ikke �nsker at acceptere en kraftig belastning af uddannelse.

Undtagen for psykiske lidelser, vigtig personlighed faktorer, der begr�nser den samlede kreativitet omfatter lav stress tolerance, aggression, impulsivitet, depressioner, og de deraf f�lgende d�rlig motivation. P� den anden side, tr�k, s�som nysgerrighed, perfektionisme, stor kreativitet, og compulsiveness kan styrke udvikling, hvis det er korrekt, kanaliseret og rationaliseres.

S�dan stort set medf�dte faktorer, som det generelle niveau af serotonin eller dopamin i hjernen kan bestemme, stress tolerance, sandsynligheden for at beg� selvmord, samt aggressiv og voldelig adf�rd.

Destruktive personlighed faktorer, der er st�rkt korreleret med hinanden. For eksempel, ikke-jomfru unge piger er 6 gange mere tilb�jelige til at fors�ge selvmord, 6 gange mere tilb�jelige til at bruge alkohol, og 18 gange s� tilb�jelige til at l�be v�k fra hjemmet, sammenlignet med deres kolleger, der var i stand til at forsinke deres tidlige seksuelle erfaringer.

Tidlige tegn p� geni personlighed bedst beskrives som rage til master. Af 1899 Wright brothers havde l�st alle b�ger p� deres lokale bibliotek, der var relevante for deres interesse i flyvende. De besluttede at skrive til Smithsonian Institution for forslag til videre l�sning inden for luftfart. Denne uortodokse tilgang er ganske typisk for unge vidunderb�rn og fremtidige nobelprismodtagere. Med disse personlighedstr�k, jobbet af en for�lder, der er st�rkt forenklet. Faktisk, det er ofte ikke for�ldre, der skubber vidunderb�rn, men vidunderb�rn at skubbe for�ldre, der ofte kan v�re bekymrede over deres barns us�dvanlig hobby (fx dissekering af d�de dyr at studere anatomi).

Nathan Mhyrvold, tidligere ledende forsker hos Microsoft, h�vder, at en stor programm�r er 10.000 gange mere end en gennemsnitlig programm�r. Antallet kan meget vel v�re overdrevet, men unders�gelser viser s�ledes, at effektiviteten sammenligninger mellem programm�rer udbytte langt st�rre tal, som man kunne forvente, ved at studere deres IQ. Jeg havde en stor forn�jelse at arbejde med en r�kke programm�rer, de fantastiske guru-b�rn og dem, der langsomt slog igennem koden. Dem, der programmerer strukturelt med masser af fremsyn og dem, der producerer tonsvis af spaghetti-kode, der er umulig at opretholde. Hvis jeg skulle n�vne de mest betydningsfulde faktor, der adskiller programm�rer, jeg ville v�lge personlighed. Der er dem, der slug det ud red-eyed, indtil den tidlige morgen, indtil de se problemet l�st. De synes ikke at se verden uden for deres problem at l�se. Der er ogs� dem, der ut�lmodigt kigge p� deres ur p� 14:55 for at se, hvorn�r de kan skynde sig tilbage til deres familier. Sidstn�vnte er mere tilb�jelige til at vade gennem manualer og bede om hj�lp, n�r de g�r i st� med problemet. De er snarere lidenskabelige og langt lettere at presse med besv�r. Den unge red-eyed entusiast vil helst ikke spise og ikke sove end at give op s�gen efter l�sning. I tidlige stadier af deres udvikling, red-eyed n�rder kan starte med frygtelig buggy kode, men i tid, vil de spurtede videre og udvikle sunde programmering vaner. I 4-6 �r, kan de v�re i Mhyrvold s 10,000 league. Dem, der ikke viser passion for programmering vil aldrig n� det n�dvendige niveau af koncentration, der er n�dvendige for at l�se stykker af programmering g�der i deres sind. Dem, der l�ses g�der gradvist opbygge en st�rk og meget abstrakte modeller af universal algoritmiske l�sninger til de fleste af logiske problemer med en programm�r er tilb�jelige til at m�de p� sin vej. Med andre ord, viden og f�rdigheder synes er sekund�re i forhold til personlighed faktor her. Den fremragende programm�r vil begynde sin karriere med filtret kode fuld af fejl og d�rligt design, men med passerer m�neder, hvor han vil hurtigt �ndre sin stil, organisere, forbedre dag for dag, og overraske andre, Efter �r, kan han v�re de bedste, de d�rligt motiverede en stagnerer p� et bestemt niveau, og tr�kker det ud fra dag til dag.

Motivation og tro p� ens evner kan v�re en n�gle til b�redygtig udvikling i en ung mand. Sp�rg en 18-�rig: Hvad problemet kunne du t�nke dig at l�se? Hvad er vigtigt? Ofte, vil du f� nogen entydige svar! S� foresl�, at den unge mand til at blive verdens bedste fodboldspiller, eller f� den nyeste Lamborghini og du vil bem�rke, at hans liv er ikke s� m�ll�s som det ser ud ved f�rste. Men hvis du sp�rger: Hvordan �nsker du at f� din fodboldspiller-Lamborghini m�l? vil Du f� noget svar igen. �rsagen: den unge mand ikke mener, at der er en snebolde chance i helvede, han nogensinde vil n� disse m�l. P� samme tid, mindre m�l i-mellem ikke synes umagen v�rd. Netto resultat: den unge mand spiller videospil og f�r ingen steder. Dette er grunden til, at rage til master, selvdisciplin og viljestyrke kan v�re den faktor, der vil g�re eller bryde et geni i en ung mand.

Manglende evne til at h�ndtere stress kan ogs� kv�le kreativitet. Stress tager dit sind v�k fra den kreative problemer at l�se, og g�r du fokusere p� dig selv og sm�lige problemer, der ikke er v�rd at din opm�rksomhed. Det p�virker dit helbred og din selvdisciplin. Det er ogs� til skade for v�kst i nervev�vet og hukommelse konsolidering (se: Medicinsk Grundlag af Stress).

Lewis Terman, der er en forl�ber for IQ-tests, er enig i, at de st�rste forskelle mellem begavede og normale b�rn, er deres st�rre indsats for at opn� og st�rre mental og social tilpasning.

Dr Ellen Vinder i hendes bog Begavede B�rn (1996) pr�senterer sin analyse p�, hvad der g�r den personlighed af en kommende geni. Hun har tendens til at v�re uenig i, at alle b�rn kan blive gjort til genier og l�gger s�rlig v�gt p� behovet for et barn at udstille en naturlig rage til master. Vidunderb�rn vis sygelig fascination med et bestemt indhold, s�som numre, visuelle m�nstre, auditiv stimulation, symmetri osv. Denne fascination skaber nysgerrighed og en ukuelig vilje til at beherske udvalgte omr�der af aktivitet.

Polgar s�stre En ungarsk l�rer Laszlo Polgar havde en teori om barn-raising: hvert barn kan blive gjort til et geni med tilstr�kkelig uddannelse. Disse ideer st�rknet, da han blev gift. Han besluttede sig for at teste sin teori p� sine egne b�rn. Som det ofte er tilf�ldet med langt ud id�er, Laszlo f�r ikke meget sympati fra andre. Da han begyndte at s�tte sine ideer i praksis med sine tre sm� d�tre, Laszlo blev beskyldt for at bruge sine b�rn som fors�gskaniner. Hans vilje i sidste ende f�re til et sammenst�d med den ungarske regering, der fors�gte at stoppe ham i hans spor. En dag, bev�bnet embedsm�nd bankede p� Polgar d�r. Hans fors�g blev anset for potentielt misbrug. Laszlo fremkaldte hans "for�ldremyndighed " immunitet" og fortsatte med hans uddannelsesm�ssige eksperiment. Han og hans hustru Klara undervist og vejledt d�tre udelukkende p� deres egne. P� et tidspunkt blev det klart, at specialisering kan bringe mere h�ndgribelige og m�lbare resultater. Matematik og sprog kunne v�re de omr�der, hvor Polgar d�tre kunne udvikle geni. Men det ultimative valg kom ved et uheld. Da de �ldste, Susan (Zsuzsa) var kun tre og et halvt �r gammel, ved et uheld opdagede hun skak. Hun spurgte, Laszlo, hvad skak var, og snart er hun og hendes far, hvor de udforsker intellektuelle udfordringer i spillet. Tidlige tegn var, at Susan kunne l�re skak ganske hurtigt, og det er sv�rt at sige, om hendes fars forudg�ende uddannelse eller nogle medf�dte disposition hjalp hende med at g�re hurtigt fremskridt. Laszlo besluttede sig for at fokusere p� skak, som er objektiv og g�r det nemt at m�le realisering i mesterskaber, turneringer og spillerens placering. Skak kan ikke v�re s� vigtigt, at fremtiden for denne planet, som fysik eller medicin; dog, det var et fremragende materiale til Polgar 's eksperiment, som i sig selv kan give meget v�rdifuld indsigt i barnets opv�kst: hvad eksperimentet' s endelige resultat. Laszlo forklaret skak til Susan, som om han var ved at fort�lle en fabel, og hun fik snart en naturlig k�rlighed til spillet. Seks �r senere, Polgar ' s eksperiment bragt f�rste fantastiske frugter. Susan br�d ind i Guinness book of records som den yngste skak mester i en alder af 10. Som 12-�rig blev hun verdensmester for piger under 16 �r. Ved 15-�rig, at hun var den st�rkeste spiller i verden i sin aldersgruppe! Fra der, Susan fremskridt, der b�rer typisk varem�rker, der tilh�rer en ung vidunderbarn: en unik blanding af geni p� den ene side, og problemer med at passe den gr� virkelighed p� den anden. I hjertet af Susan ' s problem var hendes kamp mod den mandlige etablering i skak. For aldre, som mand og kvinde skak, der bruges til at v�re disjunkte verdener. Susan n�gtede at acceptere, sexistiske, divisioner og k�mpede for lige rettigheder til at deltage i male-turneringer. Hun blev den tredje kvinde nogensinde til at tjene den mandlige mester titel. P� trods af hendes vilje til at undg� sex forskelle, Susan besluttede at pr�ve kvindens World Championship. Hun vandt let i 1996. Hun blev senere frataget titlen, da hun n�gtede at spille hende obligatoriske kampe i den periode, hvor hun blev en ung mor. Hendes kamp med FIDE at genvinde sin titel, er et andet eksempel p� en uoverensstemmelse mellem iltre geni, og de etablerede regler og tradition (hun vandt retssagen mod FIDE i Marts 2001, men ikke f�r sin titel tilbage). Trods optr�dener, Susan er en dejlig, nede-p�-jorden og komplet menneske. Udover ungarsk, hun taler 7 sprog bulgarsk, engelsk, Esperanto, fransk, tysk, russisk og spansk). Polgar eksperiment virkede! teorien om uddannelse til geni f�et en af de mest magtfulde case-studier i historie. Vi har ingen mulighed for at vide, Susan ' s sk�bne havde hendes far havde forskellige tilgang til uddannelse. Susans mand bem�rker dog: Havde Susan fundet et termometer i hjemmet i stedet for et skak s�t, ville vi m�ske har en kur for kr�ft og AIDS i dag.

Det er interessant, Susan ' s succes ikke fuldst�ndig Polgar s�stre historie. Yngre s�ster Sofia (Zsofia) chokerede verden i 1989 i en alder af 14. I en skak-turnering i Rom, som hun besejrede en perler�kke af Sovjetiske Stormestre og n�ede det h�jeste rating af enhver skakspiller (mandlig eller kvindelig) i nogen turnering i historien (2879 for scoring 8.5 9). I 1999, Sofia gift med en georgisk skakspiller og bor nu i Israel med skak lavere p� hendes prioriterede liste.

Sidst, men ikke mindst, den yngste af de Polgar s�stre, Judit (f�dt 1976) er en fantastisk og stadig igangv�rende historie p� hendes egen. Hun startede med at l�re skak i en alder af 5. I en alder af 11, Judit fortjent en International Master-titel, nemlig som tidligere alder end Bobby Fischer eller Gary Kasparov! Som 13-�rig blev hun Verden Under 14 Mester for drenge og FIDE ' s h�jest ratede kvinde. I en alder af 15 slog hun Bobby Fischer ' s rekord ved at blive den yngste stormester nogensinde p� 15 �r og 4 m�neder (i 1958, Fischer blev gm, p� 15 �r og 6 m�neder). I 1993, i en alder af 17, Judit besejrede den tidligere verdensmester Boris Spassky 5.5-4,5 i en 10-game udstilling match. I 1998 slog hun FIDE-verdensmester Karpov 5-3 og ogs� blev den f�rste kvinde til at vinde US Open. Hun er ogs� den eneste kvinde nogensinde til at n� top ti FIDE ' s liste (se den aktuelle Top 100 placering). I dag, Judit er den st�rkeste af de tre Polgar s�stre. Hun f�rer kvinder placeringer med en sikker margen (se den aktuelle Top 50 kvinder ranking) og m�ske en dag blive en Verdensmester (mand eller kvinde). Hun spillede Kasparov i Maj 2000 over Internettet og tabt. Ligesom hendes s�stre, hendes meteoritic stige i sidste ende har toppet, da hun blev gift i September 2000. Til at spore hendes fremskridt under: http://www.controltheweb.com/polgar/news.htm

Det er kendt, at chessplayers ofte opleve forskellige psykiske problemer. Graden af koncentration og spil, stakes ofte f�re til at uds�tte og forst�rke aggressiv adf�rd. Undtagen for en ub�jelig k�re for at vinde, Polgar s�stre vis meget lidt af, at i deres liv uden for skak verden. Polgar s�stre vil for l�nge forblive en v�rdifuld case study for at forst� den rolle, personlighed og tr�ning i at udvikle geni kvaliteter

Kunne faktisk ikke nogen normale barn g�res til et geni med tilstr�kkelig uddannelse? Desv�rre, undtagen for store intellektuelle mangler eller fysiske handicap ved f�dslen, der er ogs� en personlighed faktor. Ikke alle b�rn vil v�re i stand til effektivt at udvikle rage til master. Kreativitet faktorer, der er anf�rt tidligere, nysgerrighed, motivation og egnet sindstilstand kan v�re sv�rt at udvikle sig i nogle. Alle store genier viste bem�rkelsesv�rdige nysgerrighed. Nysgerrighed ikke er n�dt til at vise sig i det omr�de, videnskab eller kunst. Hvis det breder sig til andre omr�der af livet, det lover godt for den mentale v�kst. Hvis et barn besat indsamler teenage-magasiner eller fort�rer nyheder om pop-stjerner, du kan tage det i god del. Denne form for nysgerrighed kan nemt konverteres til en mere produktiv kraft. En mere bekymrende tegn p�, ville v�re at se en ung person, tankel�st blik i loftet. Motivation kan v�re den sv�reste personlighed komponent til at udvikle sig. Det har en st�rk neurohormonelle grundlag, som endnu ikke er helt forst�et. Depression og bipolar lidelser, viser klart, hvordan de forskellige niveauer af hormoner, der p�virker motivation. Den maniske tilstand kan ofte f�re til �get kreativitet. Depression er en kraftig h�mmer af mentale processer og kreativitet. S� er der en uvirkelig dygtighed af behovsuds�ttelse. Dem, der er mest vellykket er mennesker, der er i stand til at vente p� bel�nningen. Dette er tilf�ldet i n�sten alle erhverv (Mike Tyson kan v�re en sj�lden undtagelse i et erhverv var instinktiv adf�rd kan faktisk give en noget kant). Impulsive mennesker kan v�re forskellige i neurale aktivitet i den pr�frontale cortex, og den del af bel�nningssystemet, nucleus accumbens. Til en stor grad, frygtsomhed er genetisk bestemt. F�rdighed i at forsinke tilfredsstillelse er specielt dyrebare i kreative personer. Gregor Mendel ' s forskning i genetik var udelukkende baseret p� videnskabelige nysgerrighed, og underlagt et religi�st regime af streng observation. Der var ingen bel�nning forventet, og ingen bel�nning givet (i hans levetid). Hans banebrydende resultater ventede 35 �r for at blive genopdaget, mens Mendel sig selv fokuseret p� sine pligter med hensyn til at blive forfremmet til stillingen af en klosteret abbed.
Evnen til at uds�tte tilfredsstillelse kan v�re let anerkendt som for�lder. Det kan ogs� m�les videnskabeligt, samt forbedret ved uddannelse. B�rn, der er d�rlige til at forsinke tilfredsstillelse er ogs� d�rligt organiseret og vise lille stress-tolerance. De har tendens til at v�re genert, indadvendt, og skabe sociale kontakter langsomt. Nogle vil vise b�lle egenskaber. P� den anden side, b�rn, der udviser bedre evne til at uds�tte tilfredsstillelse, vil ogs� v�re mere verbalt flydende, mere kvalificerede rationalisere deres adf�rd, mere opm�rksom og i stand til at koncentrere sig. De er bedre til planl�gning, mere nysgerrige og �bne over for nye oplevelser. Tidlige former for uddannelse b�r v�re baseret p�, der viser forholdet mellem den forsinkelse af tilfredsstillelse og den potentielle stigning i st�rrelsen af den bel�nning ("hvis du ikke spise denne kage, vil du f� penge, der vil lade dig k�be flere kager eller . uanset hvad du beslutter dig for at k�be"). Kort sagt, evnen til at beherske ens egen f�lelsesm�ssige-drev kan v�re lige s� vigtig som den almindelige skoleundervisning.

En blind tro p�, at ethvert normalt barn kan blive uddannet til at v�re et geni, kan v�re farligt, hvis der er en forskel mellem for�ldrenes forventninger og de faktiske resultater, esp. hvis den for�lder, der ikke er f�lelsesm�ssigt klar til at acceptere nederlag. Der er en lang r�kke af tilf�lde af prodigy b�rn, der n�ede forbl�ffende f�rdigheder i ung alder, kun at fise ud senere i livet. Den mest berygtede, selv om der ofte er vildledende, sagen er, at William James Sidis. Hans far, Boris Sidis i gang med lignende foruds�tninger som Laszlo Polgar. Hans uddannelsesplan fungeret godt i de tidlige �r af unge William. Men hans opr�rske natur f�rte ham til en livsstil, der af mange blev betragtet som spild, esp. i forbindelse med hans fantastiske mentale f�rdigheder. I det v�sentlige er dog, at der er noget galt med et vidunderbarn barn, der f�rer en tilbagetrukket eller "normale" liv.

William James Sidis: De klogeste hjerne i historie

Nogle kilder h�vder, at William James Sidis (f�dt 1898) var et geni, der har n�et den h�jeste IQ for alle personer i historien. Men du vil ikke finde hans navn blandt nobelpristagere eller ber�mte forfattere. William James Sidis er vigtigt for vores analyse af geni for det meste p� grund af det faktum, at han er ofte citeret som et skoleeksempel p� et tidligt prodigy udbr�ndthed. Forfatterne citerer hans livs historie for at advare for�ldre mod at v�re alt for nidk�r i at opdrage deres vidunderb�rn. Williams, James Sidis blev en plakat barn af ordsprog: Tidligt at modne, tidligt at r�dne. Hans sag er sammenstillet med, at Polgar s�stre, Norbert Wiener, eller John Stuart Mill. I �vrigt, sidstn�vnte er ogs� tilskrives af nogle med den h�jeste IQ i historien. Bem�rk dog, at begrebet IQ er blevet udviklet �rtier efter Mill ' s d�d i 1873

Formel til geni ved Boris Sidis

At forst�, at William James Sidis tilf�ldet, er vi n�dt til at se tilbage til de dage af hans bedstefar Moses Sidis, en ukrainsk J�de, som var en velhavende k�bmand og en intellektuel. Moses Sidis, langs familie tradition for tidlig opl�ring, tog faderlige omsorg for sit barn, Boris Sidis f�dt i 1867 i Kiev. Boris Sidis var et vidunderbarn p� sin egen og viste tidligt interesse for poesi og sprog. Hans barndoms oplevelser har sikkert p�virket hans m�de at t�nke p� den m�de, han ville opdrage sine egne b�rn. Hans liv er historien ogs� viser spor af en tilb�jelighed til at v�re et socialt opr�r. Under czarist pogromer af J�derne i 1880'erne, Boris blev arresteret for at l�re fra b�nderne f�rdigheder i l�sning og skrivning. Han tilbragte to �r i isolation og blev udsat for alvorlig tortur. Dette kan efterf�lgende har p�virket hans karakter af en intellektuel med en dyb foragt for uvidenhed. H�bl�s og fattig, Boris Sidis emigrerede til USA, og er hurtigt blevet en respekteret l�ge, innovative psykolog og en pioner inden for psykopatologi. Han var en intellektuel med brede interesser og omfattende l�sning. Han skrev rigt p� en r�kke sp�rgsm�l, der viser dyb bekymring for samfundets fremtid. I Spidsborger og Geni (1911) skriver han: "Vi bruger p� barrack og f�ngsler mere, end vi g�r p� skoler og gymnasier. Hvad er niveauet af en civilisation, hvor omkostningerne ved kriminalitet og krig langt overstiger uddannelse af dets fremtidige borgere?"). Hans skrifter er sp�kket med radikale ideer, der kunne have v�ret, men ikke beh�ver at v�re roden af hans problemer i opdragelsen af William James Sidis. Boris Sidis skriver: "skole-system b�r afskaffes, og med det skal g� den nuv�rende psychologizing p�dagog, l�rer og schoolma ' ". Boris Sidis viste dybe foragt for at tankel�se udenadsl�re, irrationelle traditioner, overtro, myter, trosretninger og dogmer. En opposition til irrationalitet b�r v�re uskadelige, hvis det ikke var beh�ftet med negative f�lelser. I Spidsborger og Geni(Kapitel II), Sidis skrev vredt:

. ukritisk tro p� myndighed, meningsl�se efterligning af jingler og volapyk, udenadsl�re af mor-goose visdom, gentagelse af uforst�elige b�nner og artikler om tro, ubegavet aping af gode manerer, fjollet spil, fordomme og overtro og frygt for det paranormale og overnaturlige, er censureret hos voksne, hvorfor skal vi godkende deres dyrkning i de unge? "Derhjemme og p� skolen, vi bor i barnets sind ukritisk tro p� historier og fort�llinger, fiktioner og hjernespind, fabler og myter, trosretninger og dogmer, som forgifte meget kilder i et barns sind. Derhjemme og p� skolen, giver vi barnet som et bytte for alle mulige fatale bakterier af psykiske sygdomme og moralske ford�rv

Boris dedikeret en betydelig indsats for at g�re sin s�n et eksempel p�, hvad uddannelse kan g�re for at en ung menneskelige hjerne: "Uddannelse skal sigte p� at bringe ud af det geniale i mennesket"; "jeg appellerer til jer, f�dre og m�dre, og at du, frisindede l�sere, der beder dig om at vende din opm�rksomhed til uddannelse af dine b�rn, at uddannelse af den unge generation af fremtidige borgere".

Desv�rre, Boris ' s tidlige succes med at bringe op William James viste en lille advarsel om triste ting til at komme. I �nden af at undg� "ukritisk tro p� myndighed", hans s�n gik p� at trodse den myndighed, der af andre, herunder af hans egen fars. I sidste ende William James Sidis fremmedgjort hans for�ldre. Uortodokse far, Boris Sidis, d�de pludselig i 1923 af en hjernebl�dning i en tidlig alder af 56

Fantastiske vidunder -

Unge William James Sidis blev undervist ub�nh�rligt fra vugge. Han kunne l�se engelsk som 3-�rig. Han forbl�ffet alle rundt i en alder af fire �r, da han ville bruge en skrivemaskine til at skrive i engelsk og fransk. Da han var fem, kunne han allerede taler fem sprog. Han ville l�se Platon i gr�sk. I en alder af ni, at han var klar til at passere indgangen eksamen p� Harvard, men blev ikke optaget som ikke er gamle nok til college liv. P� 11, efter tre �rs fors�g og blive afvist p� grund af hans ungdom, unge Sidis Harvard. Hans stjernestatus indledt med et foredrag om "Fire-Dimensionelle Organer". Efter foredraget, Prof. Daniel Comstock af MIT hyldet ham for at v�re en v�sentlig for den st�rste matematiker af det 20 �rhundrede. New York Times plukket op en historie, og gav ham national betydning. Norbert Wiener, William ' s Harvard moderne, skrev i 1953 om foredraget: "Det tal ville have gjort kredit til en f�rste - eller anden-�rige ph.d. - studerende i alle aldre. Sidis havde ikke adgang til eksisterende kilder, s� de tal, der er repr�senteret triumf for den blotte indsats af et meget str�lende barn"

Prodigy undergang

P� Harvard, unge Sidis viste sig at v�re temmelig d�rligt tilpasset f�lelsesm�ssigt og socialt. Hans kolleger ans� ham for at v�re en excentrisk. Han var sky og gjorde ikke mange venner. Han sagde, at de havde v�ret udsat for fra forskellige psykiske problemer p� det tidspunkt, og var n�dt til at blive behandlet i sin fars Psykoterapeutisk Institut. I 4,5 �r, William James Sidis ikke desto mindre er uddannet fra Harvard cum laude i 1914. P� omkring samme tid, andre Harvard vidunderb�rn uddannet uden at modtage en br�kdel af opm�rksomhed, der ydes til Sidis. Listen omfatter Norbert Wiener, Buck Fyldigere, og Roger Sessions. P� graduering dag, Sidis var i selskab med studerende, som Julius Spencer Morgan, Gilbert Seldes, Vinton Freedley, og Laurence Schwab. Sidis fortalte en journalist, "jeg �nsker at leve det perfekte liv, og den eneste m�de at leve det perfekte liv er at leve i afsondrethed". Han gik med at studere jura p� Harvard Law School, hvor han sagde op kort f�r eksamen. I 1918, Sidis begyndte undervisningen i matematik p� Rice University i Texas. Ris studerende ville latterligg�re deres barnlige l�rer i otte m�neder. Sidis var konstant irriteret med opm�rksomhed i medierne. F�ler sig ikke godt i den akademiske verden, William James Sidis venstre hans akademiske l�bebane �n gang for alle i 1918. I mellemtiden, han blev trolovet venstreorienterede ideer og blev en spirende Marxistisk. I 1918, blev han arresteret under en Maj-Dag, anti-krig rally i sin hjemby Boston. Han blev anklaget for at opildne til opt�jer og d�mt for 1,5 �r i f�ngsel. Hans far opbakning, den s�tning blev ikke forkyndt. Men, unge geni Willam James Sidis forsvandt fra offentlighedens s�gelys. I 1923, en journalist fandt ham i New York arbejder et ydmygt job. Sidis fortalte ham, at han ikke var et geni, folk vil have ham til at v�re. Han har ogs� erkl�ret, at han �nsker at v�re anonym i sit liv. Sidis udtrykt et simpelt �nske om at s�tte fokus p� kr�vende job at give ham mere tilfredshed. Og der syntes at v�re i slutningen af William James Sidis mirakel.

I 1937, New York gravet ud af de unge prodigy historie igen og k�re et stykke med titlen "aprilsnar". I den artikel, Sidis er rapporteret som siger: "jeg hadede Harvard (.) alle, der sender sin s�n til college er et fjols - en dreng kan f� flere oplysninger i et offentligt bibliotek,". Artiklen tegner et billede af en utrolig ung Harvard geni, der gik p� at leve et liv i en lav l�n bogholder. Sidis betragtes som en grov kr�nkelse af hans fred og sags�gt i sidste ende fik en lille ud-af-forlig (se: AMERIKANSKE H�jesterets afg�relse)

En af �rsagerne til varig latterligg�relse af Sidis var en af de b�ger, han skrev. Mens de fleste mennesker aldrig skrive nogen bog i deres levetid, da det viste sig, at Sidis, fremtiden st�rste matematiker, skrev en lang hobby bog om streetcar overf�rsler, �jenbryn gik op. En overf�rsel, er et stykke papir, der gives til passagerer, der �nsker at tage en bestemt overf�rsel rute. Sidis, der er indsamlet sporvogn overf�rsler besat, og ans� det for en "rimelig" hobby, som han kaldte en peridromophila. Hans klassificering af overf�rsler var Aristotelean. Hans scrupulousness Darwinistisk. Alligevel, den bog, der er udgivet i 1926 under et pseudonym af Frank Folupa ikke blev fundet at v�re en grund til beundring. Det skulle angiveligt v�re "den mest kedelige bog, der nogensinde er skrevet.". Gennem hele sit liv, Sidis k�mpede for at undslippe den omtale, og den aura af forventning. Til ingen nytte. Da han d�de af en hjernebl�dning i 1944 i en alder af 46, han udl�ste endnu en mistanke i forhold til begyndelsen af prodigy uddannelse: "jeg har alt for meget at t�nke kan skade din hjerne, for". Sidis ' s far d�de tidligt af samme lidelse (se ovenfor)

Faldne stjerne eller en anonym giant

Det er ikke sandt, at Sidis bidraget lidt til samfundet uden at yde en bem�rkelsesv�rdig unders�gelse for v�kst og nedgang i geni. Den eneste bog, han har udgivet under hans eget navn var Det levende og det Livl�se i 1925 i en alder af 27 (som det s�mmer sig for en �gte rebel, h�vdede han, spuriously deri mod den anden lov om termodynamik). I 1979, en anden gigant af centry, Buckminster Fuller genopdaget bogen og skrev i et bogstav: "Forestil dig, min begejstring og gl�de ved at v�re blevet udleveret xerox af Sidis' 1925 bog, hvor han klart forudsiger, at det sorte hul" ("Subramanyan Chandrasekhar kom op med id�en om kun et par �r senere). I �vrigt, Buck Fyldigere var Sidis 's klassekammerat p� Harvard og var ked af William' s historie. I mods�tning til Sidis, Fyldigere blomstrede sent i hans liv. I 1927 i en alder af 32, konkurs og arbejdsl�se, at han var p� randen af selvmord. Men han besluttede at g� i gang p� et eksperiment: hvad et enkelt individ kan bidrage til at �ndre verden og gavn for hele menneskeheden. Dokumentere sit liv samvittighedsfuldt i et halvt �rhundrede daglig dagbog, Fyldigere gik p� at producere mirakler af sindet (en r�kke opfindelser og 47 �resdoktorgrader er bare en dr�be i havet af Buck ' s pr�station).

Fyldigere fik Sidis ' s bog fra Dan Mahony, en forsker, der har besluttet sig for at afd�kke sandheden om Sidis og besvare sp�rgsm�let: Hvor er alle de geni energi v�k? Mahony bem�rker, at Sidis ' s interesse i Okamakammessetts Indianere kan have resulteret i kn�s�tter princippet om anonyme bidrag til samfundet. Mahony begyndt at s�ge efter mulige anonyme bidrag af Sidis. En af frugterne af denne s�gning er en bem�rkelsesv�rdig 600-side upublicerede manuskript om historien om den r�de race i Amerika gravet ud fra en dusty attic: "Stammerne og de Stater". Masser af beviser tyder p�, at denne bog fyldt med mest us�dvanlige teorier var blevet skrevet af unge Sidis. s�g forts�tter (se ogs�: Sidis opdagelser; incl. Sidis ' s patent p� en evighedskalender og sin billede, Ubevidste Intelligens, hvor teenage Sidis selvst�ndig analytisk skriver om, hvordan underbevidste hjerne fungerer, Sidis ' s brev, skrevet kort f�r hans d�d med hans problemer tilskrives at v�re milit�rn�gter,http://home8.swipnet.se/~w-80790/Q&A/Q&A_2.htm. og http://www.uh.edu/engines/epi969.htm)

Sidis Fejlslutning

Flere unders�gelser viser, at unge spillere ender bedre tilpasset til livet i samfundet end deres j�vnaldrende (incl. den ber�mte Terman Unders�gelse). Sidis tilf�lde er en undtagelse snarere end en regel. En teori siger, at en stigning i IQ er velkommen kun op til et vist punkt, ud over hvor det f�rer til ekstrem holdninger og sociale problemer. En anden teori siger, at der er en optimal span af tid, hvor en tyrannisk far figur hj�lper barnets udvikling. Vendepunktet kommer i det �jeblik, hvor en ung mand, der krystalliserer hans egne synspunkter om, hvordan til at k�re sit liv. N�r far og barn ' s m�l afviger, faderlige dominans kan udl�se negative f�lelser i umodne sind. I stedet for at skabe yderligere v�kst, dette f�lelser kan kanal unge energi i den forkerte retning. Den spiral af negative f�lelser eskalerer og for�lder-barn-partnerskab bliver en kamp om dominans i m�l og v�rdier. For�ldrenes dominans viser sig, for eksempel, i en st�rk sammenh�ng mellem bes�ttelsen af for�ldre og b�rn (fx blandt l�ger, advokater, musikere, osv.). I Sidis ' s tilf�lde, faderlige tilsyn kan have g�et ud over denne teoretiske vendepunkt, og William James Sidis blev omdannet fra en beundret prodigy et hjems�gt freak tvunget til adf�rd uforenelig med hans mentale profil og sit eget s�t af v�rdier. Der er ingen beviser for, Boris Sidis lavet nogen st�rre opdragelse fejl. Hans utr�ttelige vejledning og h�n af uvidenhed m�ske har lagt for meget byrde for William, men det kunne godt v�re kun m�les i bakspejlet. Boris ' radikale synspunkter, der kan have p�virket familie atmosf�re: mindre k�rlighed, mere stringens (i mods�tning til varm atmosf�re af familier af Bohr, Darwin, osv.). Teorien om reserve energi m�ske har skubbet Boris at fors�mme naturlige d�gnrytmen fundament af sund mental anstrengelse. Tidligt i det 20 �rhundrede, viden om funktionen af s�vn i l�re var lille. Selv i dag, mange studerende falder i de lumske f�lde at tro, at du kan l�re mere ved at tilf�je unders�gelse timer ved at sk�re ned p� s�vnen (dette er, hvordan den grusomme myten om polyfasisk s�vn vundet indpas i en lang r�kke unge liv). Kathleen Montour mener, at Sidis Fejlslutning er h�rdt ramt uddannelse af begavede b�rn. Efter hendes mening, er en rationel tilgang til s�rlig uddannelse for s�rligt begavede b�rn, kan kun f�re til positive resultater, og det st�rste problem p� den m�de, er, hvad hun kalder, en skaberen parent med uforholdsm�ssigt store ambitioner for barnets fremtid i forhold til viden om psykologi af v�kst. Alligevel, som en psykiater, Boris Sidis kunne ikke have v�ret bedre, primet til at v�re en god p�dagog. Sagen kan aldrig blive besvaret tilfredsstillende

Unge opr�rere

Verden er befolket med unge rebel genier. De har tendens til at v�re radikal. Efter alt, kun geni sindet fuldt uds�tter mangler og mods�tninger i den omkringliggende verden. Unge genier magt rebel milj�fork�mper bev�gelser, dyr-h�jre grupper, open source-f�llesskabet, de menneskelige rettigheder, organisationer eller grupper for legalisering af narkotika. De g�r ind for socialisme, kommunisme, eller . vegetarisme. De k�mper for at afskaffe atomkraft, og GMO-f�devarer, kloning, urban sprawl, mcdonald ' s, air-forurenende bil, stamcelleforskning, dyrefors�g, osv. De ofte afskyr den rigdom af Bill Gates, ser med r�dsel p� George W. Bush formandskab, eller forherlige Linus Tornvalds, Mike "Gorbie" Gorbatjov eller Nelson Mandela. Drevet af lignende, men ofte ikke helt krystallinsk motiver, de kommer med modsatrettede lejre. Nogle ender, der k�mper for etsprogede verden, andre k�mper for "sprog �kologi" mod "sproglig imperialisme af engelsk". Nogle vil k�mpe for de Forenede Stater i Verden, mens andre ser globalisering som et sl�r, under hvilke globale selskaber udnytte de fattigere lande i Afrika, Asien og Sydamerika. De radikale sind som regel ende med at blive meget produktive og afbalancerede personer. De l�rer at temperament, negative f�lelser og begynde at favorisere matematik over myter.

William James Sidis har helt sikkert vokset til at v�re en ung rebel. Det er sv�rt at diagnosticere, hvor meget af hans holdning var patologisk eller neurotisk. Hans fascination af Indiske stammer og st�tte for anonyme bidrag til samfundet, der kan have skjult sit sande opus vitae. Peer-review-pres og offentligg�re-eller-gud forbyde principper, der har drevet mange lyse sind v�k fra akademiske l�bebane. En moderne lidet kendte, dyslectic rebel geni Dr Robert Skoyles skriver: "jeg foretr�kker at v�re uden en indkomst og akademiske adresse. Jeg vil hellere sulte end at v�re uvidende. Jeg er forundret, hvorfor mange lyse mennesker tillader sig selv at v�re tid-lobotomized af de begr�nsninger af en akademisk karriere. P� universitetet, oplevede jeg mange en lys og nysgerrige studerende, der tr�nger til at vide, at give op til at trives i den akademiske l�beb�nd. Det, der engang havde v�ret et middel nu enten slugte dem op eller langsomt sivede ind og blev til en ende. De blev deadwood optaget med �gteskab, realkredit og pension". Utvivlsomt, lignende f�lelser, der var f�lles om at William James Sidis. Hele hans historie ikke er blevet fortalt

Konklusion

Tilf�lde af William James Sidis bidraget til flere farlige misforst�elser. Det er ikke sandt, at barnet vidunderb�rn uundg�eligt br�nde ud med tiden. Der er meget lidt dokumentation for at bekr�fte, at hjernesvulster eller hjernebl�dning kan v�re for�rsaget af "alt for meget at t�nke". Lige det modsatte, er de fleste unders�gelser viser, at l�ring er en velsignelse for hjernens sundhed. Sidis sag viser, hvor let det er at sprede rygtet, og hvor sv�rt det er at f� sandheden. Langs regler for memetics, selv-beroligende historien om en falden prodigy breder sig som en steppebrand. B�rere af budskabet synes at sige "jeg har ikke v�ret et vidunderbarn, og jeg kan lide det p� den m�de,"

Erfaringerne fra Sidis tilf�lde:

  • Personlighed er afg�rende for at udvikle sande geni. Manglende sociale f�rdigheder, der kan �del�gge kreativitet. Det kan ogs� �del�gge livet for et geni
  • Genius er en dyd i sig selv, og det kr�ver ikke et spotlight. Opm�rksomhed geni tiltr�kker kan faktisk h�mme kreativitet. Geni er sin egen bel�nning, og ikke beh�ver at str�be efter tilfredsstillelse
  • For�ldre har brug for at udvise den yderste forsigtighed, n�r de presser deres vidunderb�rn mod succes. Uvidenhed er kilde til problemer her. En moderne for�ldre har brug for at studere b�rnepasning litteratur og holde sig ajour med principperne i udviklingspsykologi

I mods�tning, en anden prodigy barn af det tidlige 20 �rhundrede, Norbert Wiener, der gik ud p� at etablere videnskaben om kybernetik og en ny m�de at se p� den omgivende verden. I �vrigt er computer-metaforen bruges som model for menneskelige geni i denne artikel, er direkte udledt af den foresl�ede fremgangsm�de ved Wiener: hj�lp systemteori til at repr�sentere virkeligheden og forenkle sin analyse.

Konklusionen er, at Polgar erkl�ring "ethvert normalt barn kan blive uddannet til at v�re et geni," er stort set korrekt. Men den st�rste forhindring p� vejen mod at opn� de m�l, der er mental profil for barnet samt samspillet med sine vejledere. Genetiske begr�nsninger vil manifestere sig mindre i den samlede intellektuelle potentiale og mere synligt at overvinde de psykologiske forhindringer som motivation, nysgerrighed, behovsuds�ttelse, selvkontrol, disciplin, osv. De neurale netv�rk i den menneskelige hjerne er meget plast og kompenserende. Det er kvaliteter, reduceret i mere alvorlige lidelser p� lignende af Down syndrom, er en begr�nsende faktor, n�r der sammenlignes med barnets personlighed.

Ethvert normalt barn kan blive uddannet til at v�re et geni, s� l�nge allerst�rste opm�rksomhed til sine relevante psykologiske udvikling. Nogle personlighed profiler kan v�re s�rligt sv�rt at kn�kke, og en intens "geni training program" kan ogs� give anledning til st�rre udviklingsm�ssige farer

Kreativt milj�

For geni, resultater og h�j kreativitet, er du n�dt til at betale masser af opm�rksomhed til det rigtige arbejde og levende milj�. Hvis dit job er fuld af stress, menneskelige konflikter, angst, forstyrrelser osv. dit kreative potentiale bliver let at g� til spilde! I det moderne samfund, er der intet betaler tilbage bedre end genialitet, kreativitet og nye id�er. Det er bedre at f� et d�rligt betalt job, der vil lade dig vokse end at slavebinde din mentale potentiale i et milj�, der vil tr�kke dig ind i den ber�mte sats race.

Her er en grundl�ggende tjekliste for at inspicere dine betingelser for kreative kr�fter:

  • sove: er du i stand til at f� s� mange timers s�vn, som din krop har brug for? Er du i stand til at g� til at sove for s�, n�r du f�ler dig s�vnig? Mangel p� s�vn, d�rlig s�vn betingelser, eller forkert sove-timer er de vigtigste �rsager af undertrykt kreativitet. Uden at m�de din sovende behov, du kan ikke engang leve op til en fjerdedel af dit kreative potentiale! Se: God s�vn for god l�ring
  • stress: er du i stand til at isolere dig selv fra de omkringliggende rotter�set? Er du omgivet af gode mennesker, god hjerte? Stress sammen s�vn er den vigtigste undertrykkere af kreativitet. N�r du rejser til toilet, din hjerne skal stadig leve med det kreative problem, der bruger det meste af din opm�rksomhed; det b�r ikke hjeml�se til at t�nke over, at en konflikt p� arbejdspladsen eller i familien, eller i en trafikprop. Skaderne som f�lge af stress er ikke kun relateret til den tabte tid og opm�rksomhed, men ogs� p� grund af tabt sundhed, og de negative konsekvenser af stress-hormoner p� hukommelse konsolidering og neuronal degeneration. I mods�tning, serotonin, "optimistisk hormon", �ger neurogenese. Se: Medicinsk Grundlag af Stress
  • sundhed: aldrig sjuske med tid, du b�r bruge til at ud�ve. Kvalitet oms�tning og et sundt �ndedr�tssystem er n�dvendige for at fodre din hjerne i en kreativ indsats og under s�vn. Holde sig til en sund kost. Hvis du er overv�gtig, kan du g� glip af masser af kvalitet, kreativ tid, ved blot at v�re mindre �rv�gen og energisk. Rygning er en d�rlig p� kort sigt �rv�genhed booster, over �r, din mentale kraft, vil blive indskr�nket v�sentligt. Hvis du mener, at rygning hj�lper din opm�rksomhed, opm�rksom p�, at lignende effekter kan opn�s med motion; uden at ind�nde kr�ftfremkaldende blanding af giftstoffer (se: QuitNet.org)

Charles Darwin (1809-1882)r�dderne af Darwins omhyggelig videnskabelig forskning, der kan spores tilbage til hans barndom. Undtagen for drabet p� hans mor, da han var blot otte �r gammel, Darwin ' s barndom var en virkelig gylden. Han blev varetaget af hans s�stre og en �ldre bror Erasmus og hans omfattende familie. Ikke ved et uheld, p� 22 han blev valgt til at tage del i de voyage of the Beagle som en ul�nnet naturforsker. P� det tidspunkt var han allerede en meget dygtig og vidende biolog. I December 1831, Darwin sejlede Beagle fra Plymouth. Den lange rejse var planlagt til to �r, men i sidste ende varede fem. Hele turen Darwin holdt omhyggelig logs og modtaget talrige pr�ver p� geologi, botanik og zoologi. Isolering af turen, forudsat Darwin med fremragende mulighed for kreativ t�nkning og detaljeret analyse af de observerede f�nomener (selvom han var s�syg det meste af tiden). Han var s� god p� forfattere, som han var omhyggelig ved observation.Id�en om biologisk evolution, der er i h�j grad tilskrives, at Darwin var ikke ny. Mange forfattere f�r Darwin antydet muligheden. Efter en naturlig intuition, Lamarck havde selv tegnet et diagram, der viste, at overgangen fra simple til mere komplekse organismer. Efter sin Beagle tur, Darwin havde sin evolution�re ideer veletableret, men det tog ham to �rtier til at krystallisere oplysninger i en form, han troede, accepteres til publikation. B�de socialt og juridisk, og hans synspunkter kunne bringe Darwin problemer. S� tidligt som i 1837, hans noter i prisen bem�rkninger om, hvordan arter �ndre sig fra sted til sted og fra �n tidsalder til en anden. I 1838 Darwin l�se Thomas Malthus' Et Essay p� Princippet om, at Befolkningen. Malthus mente, at befolkningerne vokser i geometrisk hastighed, mens forsyningen af f�devarer �ger matematisk. Dette f�rte Darwin til at formulere sin kamp for overlevelse principper, hvor gunstige arter variationer ville v�re bevaret, mens den ugunstige ville falde bytte til evolution�re afskaffelse.En meget vigtig komponent i kreativ t�nkning er evnen til at fokusere udelukkende p� et problem at l�se. Beagle tur, forudsat at en s�dan mulighed. Efter den tur, Darwin var s� heldig at v�re i stand til at arbejde alene derhjemme. Det privilegium at v�re en uafh�ngig forsker var helt unikke i det Victorianske England. Familie begavelse gjorde det muligt for Darwin at fokusere p� hans kreative sysler, uden at det er n�dvendigt at s�ge besk�ftigelse og bekymre sig om, nede-p�-jorden bekymringer. Darwin tog ogs� videnskab for at hans familie liv, n�r de i et n�je videnskabelig m�de, han foreslog at hans kusine Emma Wedgwood. Hans valg har gjort det muligt at bruge fyrre �r p� kreative unders�gelsen p� trods af det faktum, at hans �gteskab med Emma resulterede i forplantning af ti b�rn (tre, der d�de i en ung alder). Kun hans helbred, som kan have lidt som f�lge af sin Beagle kallun, kunne have v�ret en begr�nsende faktor. I �rtier, men Darwin ub�nh�rligt vedholdende i sin bestr�belse.En del af hans succes kan ogs� tilskrives hans sociale f�rdigheder. Han havde ikke lyst til at offentligg�re sine teorier tidligt kendskab til disse kunne afskr�kke mange. Han inds�, at teorien om evolution stod i skarp kontrast til kirkens l�re (esp. den bogstavelige fortolkning af bogen af Genesis). Han var i stand til at arbejde med andre forskere, der uden at forn�rme deres f�lelser. Han havde endda til at begr�nse hans kommentarer hjemme, da hans kone Emma var en troende Kristen, der ikke kunne acceptere den k�tterske p�stande om organisk evolution.Hvad der i sidste ende bedt om Darwin at g�re hans arbejde var et papir, som Alfred Russel Wallace, som viste, at Wallace har uafh�ngigt af hinanden kommet til lignende konklusioner, som Darwin selv. Darwin l�se avisen i 1858 og blev modl�s af det faktum, at hans indsats kunne have v�ret udlignet. En m�ned senere, Wallace og Darwin annonceret deres teorier i et f�lles papir l�se til Linnean Society of London den 1 juli 1858. Et �r senere, Darwins Om arternes Oprindelse ved Hj�lp af Naturlig Udv�lgelse, jeg blev offentliggjort. Dette var en af de mest indflydelsesrige videnskabelige v�rker i menneskets historie. Hele resten af sit produktive liv, Darwin arbejdede p� at forklare konsekvenserne af hans teori, og p� at lette accepten af den direkte forbindelse mellem mennesker og dyr.Selv i dag, at Darwins teori er sv�rt at sluge, at religi�se fundamentalister. Kreationister mods�tte sig evolution som v�rende i strid med Bibelen. I 1999, p� trods af den officielle st� af Vatikanet, fundamentalistiske Kristne p� Kansas board of education fjernet udviklingen fra staten science curriculum. Som et resultat af offentlig kritik og latterligg�relse, de bestyrelsesmedlemmer, der underst�ttes nedtoner evolution blev besejret i GOP prim�rvalg i August 2000. I 2001, har den nye bestyrelse stemte 7 til 3 for de nye standarder til igen at kr�ve, at den sekund�re skoler til at undervise i evolution.Darwins videnskabelige geni �ndret verden. R�dderne af sin kreative succes kan findes i hans rige opdragelse, omfattende og altid voksende viden, �rtier af frihed til at koncentrere sig om sin forskning, sociale f�rdigheder i man�vrering af accept af hans teori i evangelisk England, vedholdende og samvittighedsfuld forarbejdet, og vedholdenhed gennem vanskeligheder

Negative og positive f�lelser

Menneskelige f�lelser er en st�rk drivkraft. Det kan v�re meget kreative, samt en yderst destruktiv. Kan det drive en ung Nazi til en red-hot raserianfald af had, men det kunne ogs� drive Einsteins hjerne til �refrygt og beundring af symmetri i naturen. Menneskelige f�lelser er ofte rationaliseret, s�ledes at det kan l�gge til grund for en bestr�belse, der ellers d�kket op med rational undskyldninger. Igen rationaliserede f�lelser kan resultere i en katastrofe eller kan forhindre det. Hitlers blinde had, bakket op med pseudovidenskabelige rationalisering, f�re til holocaust. P� samme tid, den heroiske globale forsvaret af fred i verden i 1940'erne ville ikke v�re muligt uden den f�lelse af harme mod dem, der respektl�st principper for fredelig sameksistens. F�lelser er meget sv�rt at kontrollere, og vil ofte bestemme en persons chancer for succes eller fiasko. Negative f�lelser, s�som vrede, er kontraproduktivt og bidrage lidt til at en persons v�kst. Positive f�lelser, som godt doseres passion, kan hj�lpe en med at overvinde forhindringer, der er bundet til at v�re fundet p� en race-kursus. F�lelser er ogs� transitive og har tendens til at forst�rke i sociale grupper. Vrede avler vrede. Hjertelighed avler hjertelighed. Din indsats for at avle positive f�lelser, i passende omst�ndigheder vil sende positive krusninger gennem sociale cirkler, som du kan interagere med.

En af de grundl�ggende foruds�tninger for at udvikle et geni hjernen er: l�r at udnytte positive f�lelser og omg� de negative f�lelser.

Emotion management f�rdigheder, der kan faktisk v�re den vigtigste faktor, der vil afg�re, om en person vil eller ikke vil udvikle sit fulde geni potentiale. Som argumenteret for i denne artikel, personlighed faktor, der synes alt i alt er mere vigtigt end low-level information processing bef�jelser i hjernen. Negative f�lelser er sandsynligvis den hyppigste �rsag til, at den knaphed af geni i industrialiserede nationer.

Den str�m af f�lelser, der kommer fra det faktum, at de er koblet til lavt niveau af hjernens strukturer, der kan v�re styret af rationelle t�nkning, der har oprindelse i det pr�frontale cortex. En vred person kan befale sin hjerne til at k�le ned, men det kan ikke �jeblikkeligt reducere niveauet af adrenalin, der allerede er blevet udgivet i blodbanen. En narkoman kan beslutte, rationelt at give op, narkotika, men n�r de fysiske virkninger af trang ramte hans system, hans rationelle hjerne er ofte magtesl�se.

I l�bet af evolutionen, det emotionelle kredsl�b i hjernen spillet en afg�rende rolle i deres overlevelse. F�lelser og hj�lpe med at overs�tte den indre behov organisme, adf�rdsm�ssige tilstande og handlinger. N�r dit blodsukker falder ned, en af de resultater vil blive aktivering af appetit center. Som et resultat, t�nker p� mad vil gennemsyrer alle handlinger. Med tiden vil alle dine fors�g p� geni bestr�belse kan blegner bort, som din hjerne vil holde p� at genlyde af sult besked. I dette tilf�lde, vil dit behov for mad er omdannet til sult, og din hjerne er omdannet til et mad-jagt-mode. Lignende mekanismer, der er involveret i at tilfredsstille t�rsten eller reproduktive behov.

Menneskets mentale og f�lelsesm�ssige kendetegn er st�rkt forankret i genetik og kan begr�nse eller �ge deres intellektuelle udvikling. Det tager kun et par generationer af kontrolleret avl for at p�virke den vildskab af hunde. Ikke-s�-naturlige genetiske udvalg af moderne samfund fremmer et bredt spektrum af adf�rdsm�ssige karakteristika. Som et resultat, vi alle er drevet af en blanding af f�lelser, der enten kan v�re v�rdifulde eller uvelkomne.

Alle sunde mennesker er tilb�jelige til at opleve negative f�lelser. Men i l�bet af opv�ksten de fleste af os til at opn� en tilstr�kkelig rationel kontrol over f�lelser centre. Ingen har set paven svinge sin crosier. Og billeder af Nikita Khrusjtjov banke sine sko mod FN ' s generalforsamling pr�dikestolen i 1960 h�rer til optagelserne af dette �rhundrede. I �vrigt, Khrushchev siges at have v�ret i fuld kontrol over sine f�lelser og s�tte sin vis op af rent politiske grunde. Bortset fra en st�rk genetisk komponent, opdragelse spiller ogs� en stor rolle i den m�de, et menneske, som er i overensstemmelse med f�lelser. En nyere amerikansk unders�gelse fandt, at b�rn, der tilbringer mange timer i daginstitutioner er mere tilb�jelige til at v�re aggressive, ulydige og trodsige. De negative egenskaber var korreleret med antallet af timer brugt af b�rn i daginstitutioner. P� samme tid b�rn i h�j kvalitet i dagtilbud-programmer fik bedre score i probleml�sning test end b�rn, der opholdt sig i hjemmet.

Helt anderledes f�lelser management teknikker, der skal anvendes for forskellige f�lelser. Nogle f�lelser er genereret p� h�jt niveau i det centrale nervesystem, mens andre m�ske har en l�ngerevarende hormonel grundlag. For eksempel, psykogen vrede kan nemt kontrolleres ved rationalisering. Den enkleste teknik her er at bestemme og undg� stimuli, der kan skabe negative f�lelser. P� den anden side, hormonelt baseret depression kan v�re sv�rere at bek�mpe. Mild bedr�velse, kan bek�mpes med motion, koffein, faglige teknikker, etc. Men mere voldsomme hum�rsvingninger kan have en genetisk baggrund og kr�ver professionel r�dgivning eller farmakologisk intervention. En stor del af f�lelsesm�ssige liv i det moderne samfund er relateret til menneskelig interaktion. Som s�danne f�lelser kan ofte v�re p�virkninger ved st�bning af en kreds af kontakter og former for kommunikation. Du kan nemt fjerne en stor kilde til negative f�lelser ved blot at undg� interaktion med personer, der synes at have negativ indflydelse p� dine f�lelser og m�der at t�nke p�. N�r din Mor plejede at sige: "jeg kan ikke lide dette nye ven", hun holdt udtryk for en universel sandhed: mennesker g�r i h�j grad indflydelse p� hinanden. Se for folk, der vil have en positiv indflydelse p� dig. P� samme tid, aldrig glemme, at man b�r bestr�be sig p� at have en positiv indflydelse p� andre! Igen, positive f�lelser avle positive f�lelser.

Din livsfilosofi vil have en st�rk indflydelse p� dine f�lelser. Hverken str�ber p� geni eller str�ber efter p� lykke b�r bestemme din filosofi. Efter alt, du skal ikke forme sandheden at tjene vilk�rlige m�l. Jeg mener dog, at hj�lpe folk med at n� frem til sandheden via l�fter om lykke eller intellektuel bedrift er af ingen skade, s� l�nge det betyder, og de ender alle er kompatible, hvilket jeg tror, de er.

I roden af din filosofiske valg vil v�re den klassiske konflikt mellem stoiske og epikur�iske tendenser i filosofi. 19-�rhundrede utilitaristisk Henry Sidgwick fortolkes hedonistiske paradoks, der s�ger at p�vise, at lykke er en direkte vej til elendighed. Personlig power guru Tony Robbins rette tyder p�, at betingelse dig selv til at elske, hvad du beslutter dig for der er bedst for dig at g�re. Med andre ord, i stedet for at leve af at v�re lykkelig, du burde snarere lykkeligt leve op til dine h�jeste idealer. Hvis du krydser kemi p� din vej, sj�ldent vil du unders�ge det med begejstring som af den f�rste dag. Du bliver n�dt til at betingelse dig selv til genstand for k�rlighed. Din stigende forst�else af kemi er tilb�jelige til at bidrage til denne nye k�rlighed, men det er v�rd at bem�rke, at alle videnskaber er mest im�dekommende fra deres historiske perspektiv. Dette er den bedste m�de at illustrere den fascinerende mennesker k�mper med mystik. Ikke underligt, Dalton eller Avogadro var klar til at vie deres liv til emnet. Kemi er interessant, hvis du bare l�re den rigtige m�de at se p� det. Et geni, iv�rks�tter og opfinder Dean Kamen fremmer hans far ' s formel for succes: Pick noget, du elsker, og g�re det til et livslangt arbejde. G�r, hvad der er vigtigt og ikke, hvad der er let.

Bortset fra at v�re styret af fornuft frem for f�lelser, du skal v�re opm�rksom p�, at m�le dine fremskridt ved opn�et m�l er ikke altid den optimale strategi (selv om dette er pr�cis, hvad alle moderne virksomheder g�r). Du kan rent faktisk v�re i stand til at komme videre, hvis du udlede tilfredshed fra din lille daglige resultater. Vent ikke for den store trof�. Lad den lille god gerning v�re sin egen bel�nning. N�r du n�r et h�jere niveau af tilfredshed med sm� ting, din hjerne kan arbejde p� et h�jere gear, og b�re dig ud over din oprindelige m�l.

Nogle st�rkt drevet af unge mennesker, der s�tter ambiti�se m�l: at tjene $5 millioner i 5 �r. Tilsyneladende s�dan et m�l, der kunne s�tte dig p� en h�j alarm, og man kunne h�be at flyde over m�let p� et godt rush af adrenalin. Det er interessant, Bill Gates lignende l�fter, og det var lykkedes. Selv om mange �nsker at till�gge ham nogle k�d�dende instinkter, der gjorde ham med at vinde adskillige tr�fninger og slag, Bill Gates, har altid v�ret et geni vision�r. Hans succes stammer fra den strategi, der er baseret p� forst�else (det meste af tiden), fremtidens teknologi, mekanik, konkurrence og kybernetik af ledelse; ikke fra hans aggressiv ambitioner. Efter alt, er der mange ulve derude, der f�r ingenting. Som vi indtaste Viden Alder, aggressive strategier vil betale mindre og mindre. Mere og mere, hjernen magt vil v�re i eftersp�rgslen, og hjernen magt feeds godt p� positive f�lelser. Sm�-skridt: god nat s�vn filosofi tjener som et godt medie til avl hjerne magt. Med en $5 millioner m�l p� dit sind, n�r du g�r glip af det, eller ikke kan finde dig selv p� den rigtige bane, dit liv, kan du indtaste en frustrerende vej. I stedet for at multiplicere dine styrker, du kan slide p� et skr�plan kamp med dine egne f�lelser.

Din optimering algoritme skal ikke angive en numerisk m�l i betingelser af utilstr�kkelige oplysninger. Hvis du s�tter den for h�jt, vil du opleve frustration. Hvis du s�tter den for lavt, vil du ikke f� motiveret nok. I stedet for at optimere i forhold til dit m�l, maksimere resultaterne af din dag ved hj�lp af de kriterier, der er fastsat som m�l. Dette gavner menneskeheden (du er meget produktive), det er ogs� optimal for dig: du f�r maksimale resultater/forventninger forhold til, at bef�jelser, som en selv-analyser af formerings-spiral af kreativitet.

En popul�r tro siger, at penge, ber�mmelse eller luksus er de vigtigste faktorer, der drev de unge. Den ber�mte psykolog Abraham Maslow var uenige. Ved at studere motivation i emner lige fra aber til menneskelige genier, han udviklede sin ofte citerede Hierarki af Behov med selvrealisering i toppen af behov, der kommer til at spille i geni sind. Til eksperimentelt vise den virkelige kilde af nutidens unge mand positive oplevelse, Dr Kennon Sheldon fra University of Missouri raffineret Maslows teorier, og derefter viste dem pr�cis med et eksperiment. Spurgte han de studerende til at huske mest tilfredsstillende begivenheder i deres liv (se: Hvad g�r folk den lykkeligste?). De studerende, der stammer de fleste tilfredshed fra selvv�rd, sl�gtskab (relationer med andre mennesker), autonomi (at v�re i kontrol) og kompetencer (at v�re produktive). De afledte minimum tilfredshed fra popularitet, indflydelse, penge eller luksus. Stoisk filosofi er sandsynligt, at hj�lpe dig med at udnytte de kilder i det indre harmoni, der er identificeret af Sheldon. Manglende indre fred kan v�re en af de vigtigste faktorer, der forhindrer mennesker i at n� geni niveauer af intellektuel pr�station.

Af positive f�lelser, lidenskab og vrede til at mestre t�ller mest. Men disse er meget flygtig. Hver for�lder, der fors�gte at gnistre lidenskab i hans barn ved, at det til tider kan det virke som en tabt kamp. F� teknikker, der findes til effektivt spark passion. Voksne er i stand til at rationalisere deres handlinger og skabe psykogen motivation. Dog, hvis et ungt menneske mangler passion, hans udvikling vil lide voldsomt. Det kan v�re meget v�rdifulde for at finde en "passion krog" at p�virke en ung mands handling. Hvis en d�rligt motiveret person befinder passion for computer-spil eller Lego-klodser eller indsamling �l d�ser, han eller hun viser hans eller hendes evne til at handle lidenskabeligt. Den vanskelige opgave for en underviser er til at finde en vej til at konvertere disse lidenskaber til produktive og l�rerige aktiviteter. For at udvikle geni, den oprindelige motivation for at l�re og selv-v�ksten er af mindre betydning. Det kan v�re rationel eller rent f�lelsesm�ssige, baseret p� h�je ambitioner eller p� gr�dighed, det kan v�re religi�se, kulturelle eller materiale. Uanset at starte motor for forandring, n�r �ndringen er i gang, v�kst og l�bende l�ring vil hj�lpe med at styre en person i retning mod universelle sandheder.

Har et kig p� nedenst�ende resum�. Invitere alle positive f�lelser, som kan hj�lpe dig til at udf�re din store planer. Elsker dit arbejde, mennesker og verden. L�be v�k fra kilder til negative f�lelser. Selv i sidste ende har rod i uvidenhed, negative f�lelser, der har v�ret kilde til krig og konflikt, som dominerede den menneskelige historie. Newtons kvart �rhundrede kamp med Leibnitz (se tidligere) er en glimrende illustration af en �del�ggende virkninger af negative f�lelser. Selv det st�rste geni kan bytte til et lavt niveau f�lelser med noget positivt at komme ud i vende tilbage, undtagen for endnu en lektion for de kommende generationer.

Menneskelige egenskaber, der stammer fra f�lelser kan v�re opdelt i dem, der er negative konsekvenser, og de positive virkninger. Hertil kommer, at vores evne til at styre og kontrollere de f�lelser giver til den tredje klasse af egenskaber:

  • Negative f�lelser er ofte st�rkt forankret i generne. Disse omfatter aggression, vrede, slethed, misundelse, sorg, lavt stress-tolerance (incl. angst, introvertedness, frygtsomhed, etc.), psykiske lidelser (fx manio-depressiv lidelse, skizofreni, depression, etc.)
  • Positive f�lelser kan ofte blive negativ, hvis man f�r en overdosis. Disse omfatter: optimisme (ikke mania), passion (ikke besat), begejstring, nysgerrighed, k�rlighed (ikke forelskelse), �benhed, medf�lelse, konstruktiv patriotisme (ikke nationalisme eller chauvinisme), scrupulousness (ikke obsessiv compulsiveness), latter (ikke risibility), k�rlighed til musik, film, sport osv.
  • F�lelsesm�ssig kontrol er evnen til at g�re en konstruktiv brug af ens f�lelsesm�ssige drev. Det kan v�re st�rkt forankret i pr�frontale kontrol og rationalitet (overlegenhed p� grund p� lavt niveau-drev), selvdisciplin (os som passive overholdelse af ens egne beslutninger), t�lmodighed (frav�r af f�lelser i modgang), og evnen til at uds�tte tilfredsstillelse (dvs v�rende motiveret af positive f�lelser for langsigtede strategier)

Thomas EdisonThomas Edison i h�j grad bidraget til vores forst�else af geni. P� den ene side, at han nemt opfylder de strengeste standarder for geni. Han har stadig rekorden for det samlede antal af indsendte patenter (over 1000 hvoraf 400 kom i et enkelt �r). P� den anden side af de genier, der dr�ftes i denne artikel, Edison synes at have v�ret mest synligt self-analytisk. Ved hj�lp af sine egne erfaringer, han formuleret en lang r�kke regler om, hvordan geni udvikler sig, herunder den ud�delige tilskyndelse til at forst�rke tankerne med h�rdt arbejde: genialitet er 1% inspiration og 99% perspiration. Edison ' s tilgang til kreativitet lavet en filosof Alfred North Whitehead forkynde i 1926: "jeg er Den st�rste opfindelse af det 19 �rhundrede var opfindelsen af den metode, der er af opfindelsen, som er brudt op fundamenterne af den gamle civilisation.".

I henhold til hans egen konto, roden af Edison ' s geni kan findes i hans egen uddannelse og i en varm familie milj�. Som for Darwin, k�rlig moderlig omsorg var afg�rende: "Min mor var den g�r for mig. Hun var s� sandt, s� sikker p� mig, og jeg f�lte, at jeg havde nogen at leve for, jeg skal ikke skuffe". Hans utr�ttelige arbejde vaner dannes i barndommen. Han begyndte at miste den f�lelse af at h�re tidligt. Hans formelle uddannelse varede kun tre m�neder, og han var ikke lyse p� det tidspunkt. Han havde problemer med matematik. En l�rer engang kaldte ham "omt�gede". Nogle havde bem�rket sikker p� tidlige tegn p� geni: Edison bad "for mange" sp�rgsm�l. Barnets nysgerrighed er grundlaget for tidlig l�ring. B�rn, der sp�rger zillions af sp�rgsm�l, der l�rer hurtigere end deres forbeholdne kolleger. De har ofte give flere problemer, end den er i overensstemmelse dem, og dermed f� en lavere ratings fra l�rerne. Overaktiv b�rn bliver stemplet med ADHD, selv om en stor del af genier matche symptomer. I Edisons tilf�lde, at hans mor besluttede at tage ham ud af skolen og undervise ham hjemme. Han udvikle en k�rlighed til l�sning. I en alder af 9 fik han en bog om videnskabelige eksperimenter. Han gjorde alle eksperimenter i bogen, og han blev interesseret i kemi. Hans h�reh�mmede hjalp ham med at fokusere helt og holdent p� hans eksperimenter. Som et resultat af hans selv-instruktion, udviklede han en dybt rodf�stet foragt for det formelle undervisningssystem. Han mente, at skoler, der kun fokuserer p� at huske fakta i stedet for at udvikle meget anvendelige f�rdigheder og abstrakte regler for argumentation. Langs love memetics, hans ord har ofte v�ret citeret i en forvr�nget form: "ikke lige huske det. Grunden til, at det ud". Som et resultat, en falsk opfattelse har sl�et rod: lagrer er forkert, argumentation er god. Som n�vnt tidligere i denne artikel, argumentation er ikke muligt uden lagrer de n�dvendige fakta og regler, der er behov for afledning. Edison helt forst�et det, men hans ideer blev sat ind i en misvisende slogan for l�ring. Udenadsl�re er mere vigtigt at geni end det blotte hjerne magt. Denne sammenlignende s�tning er begrundet i det faktum, at de fleste af os er f�dt med tilstr�kkelig hjernen magt, men kun f� bruger det til at udvikle h�j kvalitet, viden rige i abstrakte regler for argumentation. Ved hj�lp af sproget i denne artikel, Edison ' s s�tning var: skoler tilvejebringe viden, der er d�rligt relevant og d�rligt repr�senteret. Ak, i de fleste tilf�lde er sandt, indtil denne dag.

En anden misforst�else, f�dt i at forvride Edison 's udsagn er:" learning by doing " eller ved at spille, som en mods�tning til udenadsl�re, er n�sten et universalmiddel for succes i skolen. Sandheden er, at nogle f�rdigheder, der er l�rt bedre "ved at g�re", mens andre blot "ved at forst�". Billeder af en dissekerede lig forlade langt mere permanente aftryk i medicinsk student ' s minder end en verbal beskrivelse af de samme anatomiske strukturer. Ved hj�lp af matematiske formler til at l�se s�rlige opgaver, som er langt mere effektivt, at der blot at huske dem. Men udgifterne til at "g�re det" skal tages med i betragtning, ogs�. F� fortaler for at l�re geografi ved rejser til alle fjerntliggende hj�rner af verden, eller for at l�re at historie udelukkende via l�sning omfangsrige kildemateriale i hebraisk, gr�sk eller Latin. Hvad er afg�rende for om, l�ring skal v�re en forn�jelse at v�re effektive, og de b�r f�lge, som Edison sagde det, "de naturlige instinkter af det menneskelige v�sen,". Edison troede, at den undervisning, han fik derhjemme var en fremragende forberedelse til hans fremtidige succes i engineering. Han var ogs� meget bevidst om de begr�nsede omkredsen af den menneskelige hjerne til at erhverve viden samt ubegr�nsede ocean af viden, der er tilbage at blive afd�kket af menneskeheden, , Vi ikke ved, en milliontedel af en procent om noget.

Spurgte om de vigtigste faktorer for hans succes, Edison svarede: "h�rdt arbejde, holde-til-itiveness, og common sense - ". Vi kan overs�tte det til den terminologi, der anvendes i denne artikel (se: Komponenter af geni):

  • h�rdt arbejde: livslang l�ring
  • h�rdt arbejde: vedvarende udf�relse af planer st�bt strengt til at n� et m�l (se nedenfor til at se, hvorfor Nicola Tesla blev svagere i dette omr�de)
  • stick-to-itiveness: udholdenhed, viljestyrke og godt-valgte specialisering
  • common sense: l�ring og anvendelse af meget abstrakte regler af generel argumentation

Edison ' s geni, s� kunne sammenfattes som en bes�ttelse for at l�se et bestemt problem, at holde sig til det problem, for s� l�nge som det tager at l�se det, at erhverve den n�dvendige viden (herunder nye regler, der er udledt i processen med at argumentation), og dermed f�r "common sense", der vil hj�lpe med at l�se flere problemer i fremtiden.

Edison vs. Tesla

Nicola Tesla var en mindre kender, men m�ske endda en st�rre geni end Edison sig selv. Han blev f�dt en Ortodokse Kristne Serbere i 1856 i dag Kroatien, som dengang var en del af �strig-Ungarn. Hans sind t�nkt, hvad der kunne v�re en af de f�rste visioner af Internettet. F�rst som teenager, han lagt op til en global post-system, der er baseret p� hydrauliske r�r. Senere i livet, han forg�ves fors�gte at overbevise J. P. Morgan til at arbejde p� at opbygge en verden, hjerne-lignende system til tr�dl�s kommunikation til at sende telefon-samtaler, tekster, billeder og musik.

I mods�tning til Edison, Tesla fik st�rk formel skolegang og var p� forbl�ffende lethed med matematik. Tesla ankom som en fattig immigrant i New York 1884 kun for at opdage, at hans skuffelse over, at det, kulturelt, Amerika var aldre bag Europa. Med et anbefalingsbrev fra Edison ' s Europ�iske ven, Tesla blev ansat som ung l�rling og fik et job, der skulle tjene ham p� $50.000. Han afsluttede den opgave at Edison ' s anvisninger i flere m�neder, men ikke f� sin l�n. Edison har forklaret, at den enorme dollar prisen ikke var, hvad Tesla forventes det at v�re: ", N�r du bliver et fuldgyldigt Amerikansk du vil s�tte pris p� en Amerikansk joke". Tesla afslut v�mmes. Dette er, hvordan Tesla-Edison kampen begyndt. Selv om Tesla s ideer, der blev anset som bedre, var han ude af stand til at konvertere dem til en �konomisk succes. Tesla var uhyre kreativ og altid ville fors�mme den virksomhed, en del af hans aktiviteter. Fors�mmelse af mindre kreative side af livet, som opfindsomme hjerner, der gav oprindelse til "Skyde opfinder" - f�nomenet. Kreative mennesker er nemme at "skyde", fordi trangen til kreativitet er en naturlig del af deres hjerner, som g�r dem s�rbare. Kreativitet bliver mere vigtigt end h�dersbevisninger, luksus, at penge og andre bel�nninger. Tesla s vekselstr�m tilgang var langt overlegen i forhold til Edison ' s st�dige efterforskning af j�vnstr�m (Edison st�dighed kan undskyldes af hans forudg�ende omfattende investeringer i DC). Tesla ankom til Amerika med nogle designs klar i hovedet, men Edison ville ikke lytte til Teslas ideer. AC-DC kamp blev vundet af Tesla ' s opfindelse, men han solgte sin patenter tidligt, og tjente lidt. Et rygte siger, at Tesla og Edison var meningen, at v�re valgt til at dele en Nobelpris i fysik, men Tesla afviser at dele prisen, der h�vder, at Edison er ikke videnskabelig nok. De har aldrig modtaget pr�mien. Tesla var ogs� tidligt opfinder af radioen, men det var Marconi, som har modtaget meget v�rdifulde patent-og en Nobelprisen i 1909. Marconi 's patent blev vendt i 1943, hvor den AMERIKANSKE H�jesteret stadf�stede Tesla' s tidligere patent, men det var for sent for Tesla selv. Han d�de for et par m�neder tidligere. Tesla kunne have v�ret mere kreativ end Edison, men han var mindre effektiv i udf�relsen af hans kampe for anerkendelse og �konomisk gevinst. Edison og Marconi altid ud�vet en betydelig fordel i kontakter og forbindelser. De sidste tredive �r af Tesla ' s levetid blev st�rkt beskadiget af det s�r, han har lidt i denne ulige kamp. Edison ville ogs� sl� Tesla som en team player. Tesla ' s sociale f�rdigheder var utilstr�kkelige i denne henseende. Ligesom mange meget kreative personer, foretrak han at arbejde alene. Hans ufuldkomne udf�relse af hans egne planer frataget ham af den mest fremtr�dende plads i menneskehedens historie.

En af Ronald Reagan ' s favorit ordsprog, som er taget fra Robert Woodruff blev "der er ingen gr�nse for, hvad en mand kan udrette, hvis han ikke har noget imod, der f�r �ren for det.". Men Tesla kunne have gennemf�rt snesevis af hans uf�rdige ideer havde han bakkes op af hans kreative geni med kompetencer til at v�lge relevante partnere, der vil beskytte sit arbejde mod at blive overskygget, stj�let eller glemt. Tesla var ogs� lidt naiv i en blind tillid og retf�rdighed. I 1904 fik han sagde om Marconi: "Han er en god fyr. Lad ham forts�tte. Han bruger sytten af mine patenter". Den nye �konomi i det 21 �rhundrede synes mindre hensynsl�s end den, der i slutningen af det 19. �rhundredes Amerika. Dagens lyse sind lever i langt mindre frygt for, at deres indsats ikke vil blive v�rdsat og bel�nnet. Naturligvis, som mange flere genier er i stand til at opfylde deres potentiale, de st�r ogs� over for en langt h�rdere konkurrence p� omr�det. Vores opfattelse af geni forbliver den samme, forbeholder vi os ord til top 1% af befolkningen. Men, baren er ved at blive rejst med hvert �rti, esp. med fremkomsten af den nye globale �konomi, der er baseret p� Internettet. Kreative f�rdigheder af det 19. �rhundrede geni m�ske ikke s� imponerende i dag er h�jt uddannet befolkning.

Det er interessant, Tesla og Edison delte en bem�rkelsesv�rdig evne til at sove lidt og arbejde en masse. Edison ville g� p� dage, idet der kun lejlighedsvis catnaps p� en sofa i hans kontor. Mens ansat p� Edison, Tesla arbejdsdag ville vare fra 10:30 til 5 am. I denne forbindelse er det vigtigt at huske, at det faktiske behov for s�vn afh�nger af individuelle egenskaber og ikke nogen kreativ person nogensinde skulle overveje at sk�re ned p� s�vnen i h�bet om at n� den intellektuelle h�jder af de to genier. Mindst af alt, skal den alarm bruges til at regulere s�vn. Hvis du tilf�ldigvis til at sove lidt, v�gn op naturligt og f�ler dig frisk, kan du have mere tid til kreativitet. Men der er ingen grund til at v�re bange, hvis din naturlige s�vn eftersp�rgslen g�r ud over ni timer, s� l�nge du v�gner op frisk. For komfort, Einstein, hvis teorier Tesla anf�gtede, legede en sund hjerne, der kr�ves ni timers s�vn for den bedste ydelse.

I mods�tning til Edison, Tesla, der foretrak at foretage en omhyggelig mentale billede af hans ideer og opfindelse, f�r du forts�tter med aktuelle eksperimenter. Som ung udviklede han en bem�rkelsesv�rdig evne til at k�re beregninger i hans sind, uden hj�lp af papir eller en regnestok. P� den anden side, Edison ville komme ned til trial-and-error "sved", s� snart han havde en guldklump af en id�. Hvilken metode der er bedre? Helt sikkert, at du kan spare timer af at v�re godt forberedt til "sved"; men i det �jeblik, n�r du skifter fra tanke til handling vil for det meste afh�nger af de forventede omkostninger. Tesla kunne have haft flere ideer i hans sind, men Edison har sl�et ham i praktiske anvendelser

Livslang l�ring: Genf�dsel af den Ren�ssance mand

De seneste �r har vist et enormt potentiale for tv�rfaglig videnskab. Resultater fra forskellige felter, der kan l�gge brak i �revis p� grund af d�rlig kommunikation mellem forskere fra forskellige felter. S� en simpel sammenslutning af kendte ideer producerer et stort gennembrud. Mange genier af dette �rhundrede klagede over, at vi, og forskerne i s�rdeleshed, bliver for specialiserede. Norbert Wiener smerteligt bem�rket, at hvis vanskeligheden af et fysiologisk problem er matematisk, i det v�sentlige, ti fysiologer uvidende om matematik vil f� pr�cist s� langt, som man fysiolog uvidende om matematik, og ikke videre. Den konsensus er, at specialiserede viden, som er n�dvendig for videnskabelige fremskridt; men der er ingen flugt fra tv�rfaglig kommunikation og at f� en bredere uddannelse inden for alle omr�der af videnskab, der ville g�re denne kommunikation mulig. En kommende ekspert bliver n�dt til at finde en optimal balance mellem den faglige viden og almen viden. Med udbredelsen af teknikker s�som spaced repetition og trinvis l�sning, b�r det v�re muligt at se den genf�dsel af den Ren�ssance mand. Rationel kontrol af den l�ringsproces, der skal g�re det muligt at kombinere intens specialist udforskning med godt afrundet styrkelse af ens samlede uddannelsesm�ssige baggrund. Livslang l�ring bliver en n�dvendighed, der vil sprede sig fra intellektuelt mest kr�vende erhverv, til andre omr�der af arbejdskraft. Hastige forandringer i teknologi kr�ver en hurtig tilpasning processen via effektiv m�lrettet l�ring. Med v�rkt�jer som SuperMemo, b�r det v�re muligt at afgive din net d�kkende for ny viden og for at undg� tunnel vision, der kan f�re dig ind i en blindgyde.

Accelereret l�ring er ogs� en recept p� et real-time probleml�sning. Endnu et problem at l�se v�ve store, kan du kaste mere viden p� det. Overmande det med trinvis l�sning. Dette refererer ikke kun til problemer i forbindelse med dit erhverv. Det kan v�re alt fra et teknisk problem med din computer til et uventet problem i familien. Med adgang til Internettet, en fantastisk r�kke problemer, som kan l�ses ved hj�lp af viden, der er bogstaveligt talt lige ved h�nden. N�r tingene bliver sv�re at kn�kke, kan du metodisk oversv�mmelse din hukommelse med nye relevante oplysninger frem til nye l�sninger begynde at komme op. I den ende, som illustreret med mange eksempler i denne artikel, et enkelt stykke af oplysninger, der er gemt i den menneskelige hjerne kan �ndre historiens gang!

SuperMemo 2004: , der Besk�ftiger sig med uforst�elige artiklerI trinvis l�sning, vil du ofte st�der p� materiale, der er vanskeligt at forst�. Du bliver n�dt til at udvikle analytiske f�rdigheder, som vil hj�lpe dig med at identificere �rsagerne. Hvis den skyldige er den forfatter, slette artiklen. Hvis du har brug for at ford�je andre dele af din samling f�rst skal du forsinke den artikel. Hvis du har brug for mere viden, forsinkelse artiklen og importere mere viden, der vil v�re n�dvendige for at �ge forst�elsen. Glem ikke, at nogle tekster, der g�r en i sig selv d�rligt materiale for yderligere l�sning (fx beskrivelser af videnskabelige eksperimenter, matematiske afledning, programmering eksempler i kildekoden, case-studier, etc.). I s�danne tilf�lde, skal du bruge en traditionel grundig analyse metoder, sammenfatter resultaterne af din analyse, og brug SuperMemo kun til at holde styr p� s�danne oversigter.

Dette er, hvordan du kan h�ndtere kompleksiteten i trinvis l�sning:

  1. Start med at l�se artiklen fra toppen. N�r du finder en vanskelig fragment, analysere og diagnosticere �rsagerne til dine problemer forst�else
  2. Hvis resten af artiklen ikke i h�j grad afh�nge af den vanskelige fragment, holde p� l�sning (i bunden af artikel kan du efterlade en "l�s igen" bem�rk at angive, at det kan give mening at l�se hele artiklen, igen og vende tilbage til den vanskelige fragment senere)
  3. Hvis resten af artiklen, kan ikke forst�s uden at forst� den vanskelige fragment v�lge en af f�lgende:
    • hvis du har brug for mere viden for at forst� fragment: uds�tte artikel (L�ring : Hoppe interval eller Ctrl+J)
    • hvis fragmentet er h�bl�st indviklet og efterlader intet h�b for fremtiden (fx p� grund af forkert grammatik, formulering, formulering, logik osv.), slet artiklen og s�gen efter alternative materialer
  4. Hvis du beslutter at uds�tte artikel med Ctrl+J, beslutte, hvad den nye viden, du har brug for, f�r at komme tilbage til den vanskelige fragment. Liste ordbogsartikler, encyklop�diske artikel, artikler, p� nettet eller biblioteket b�ger, som du bliver n�dt til at behandle, f�r du g�r videre
  5. Tidsplan for revision af ny viden eller pr�v at s�ge efter det med det samme (fx ved at s�ge nettet)
  6. Vurdere de tidligste tidspunkt, hvor du h�ber du vil v�re i stand til at forst� de vanskelige artikel, og anvende passende interval med Ctrl+J. Hvis artiklen indeholder h�j prioritet viden, det er altid bedre at v�re p� den sikre side og giver en alt for tidlig anmeldelse

Store Geni Fejlslutninger:

  1. , Du skal v�re f�dt med et kreativt sind! Falsk! Nogle b�rn faktisk viser en utrolig nysgerrighed og rage til master. Men der er mange teknikker, der kan hj�lpe dig med at formere din kreativitet. Start med Geni Tjekliste nedenfor. N�r du bidrage til at sikre sunde og fredeligt milj� for kreative arbejde, skal du s�rge for at pr�ve trinvis l�sning som den bedste m�de at (1) hurtigt f� ny viden og (2) �ge din associative t�nkning og kreative output
  2. Hvis du g�r glip af barndommen, for dit geni, er tabt! Falsk! den Menneskelige hjerne er plastisk ved definition. I mange omr�der af l�ring, barndom omsorgssvigt er sv�rt at komme sig senere i livet; men uddannelse kan altid producere mirakler. Unge Jean Jacques Rousseau mistede sin mor i en uge for hans f�dsel. Hans voldelige-h�rdet far opfordrede l�sning, men forlod ham i ti. Hans familie fandt ham inhabil. Han k�re v�k p� seksten, og begyndt sit eventyr med filosofi p� opfordring af noget berygtet Madame de Warens, der bliver hans elskerinde. En ting Rousseau var sandsynligvis f�dt med, men: nysgerrighed. Han havde l�st Plutarch Hverdag i barndommen, hvilket indikerer, at denne periode ikke har v�ret en helt tabt. Barndommen er meget vigtigt for v�kst, men hvis du har mistet det, kan du stadig fange op p� mange omr�der med intens tr�ning
  3. ikke huske! Forkert! Du kan spore denne tro tilbage til Rousseau ' s roman ?ile. Sin fejlslutning kommer fra det faktum, at mange kilder undlader at afgr�nse det fulde spektrum af viden, anvendelse af t�rt ubrugelige fakta til yderst abstrakt t�nkning regler. Forst�else, t�nkning, probleml�sning, kreativitet osv. er alle baseret p� viden. Denne regel b�r snarere formuleres som: Viden valg er afg�rende for succes i l�ring. Den korrekte og ikke neds�ttende definition af ordet huske er: "at beg� kendskab til memory". Langs denne definition, jeg udbryde: M� huske! Bare lave en smart udvalg af ting at l�re. En nylig rapport p� Japanske skoler angivet en overbetoning af lagrer og et underskud i fremme kreativitet. Men foresl�ede l�sninger for en s�dan ubalance er ofte helt tosset (fx at bruge en v�sentlig del af skolens tid p� at spille med farverige ark papir af hensyn til kreativitet). Rapporten f�re til et medie, som buzz, der er produceret et skadeligt misvisende at s�tte lighedstegn lagrer med at proppe. Jeg h�rer igen og igen, at SuperMemo er blot et v�rkt�j til at proppe. Se: Smart og dumt at l�re for en diskussion og eksempler
  4. Spredning af genier er en trussel mod menneskeheden. Forkert! de Fleste af de gode ting, der omgiver os, er et produkt af naturen, k�rlighed eller menneskelige geni. Det er rigtigt, at produktionen af geni sind er ofte bruges til onde form�l; men at standse geni ville svare til at standse eller vende den globale udvikling. Nogle g�r ind for en tilbagevenden til pre-print middelalderen eller vellystig gange af det Romerske Imperium. I stedet b�r vi snarere formere geni, og anvender innovative hoveder til at sikre fremtidig harmonisk, vedvarende, og m�lte fremskridt for menneskeheden
  5. , Hvis du g�r noget dumt, s� er du! Forkert! den Menneskelige hjerne er et ufuldkomment programmeret maskine. Det stopper aldrig l�ring og kontrollere sine fejl. Sin viden base er smerteligt begr�nset. Den samme hjerne kan v�re i stand til at udrede kompleksiteten af strengteori og derefter slip p� simple summer. Vi m�ler geni ved sin top resultater, ikke af mangel af fejl. Det kan v�re et lokkende medier tidbit til at se den AMERIKANSKE Vice-Pr�sident undlader at stave ordet kartoffel; men skylden snarere burde v�re sat p� uregelm�ssig stavem�de af engelsk (n�r jeg har skrevet kartoffel her i mit tekstbehandlingsprogram, jeg kunne se den ildevarslende r�d b�lget understregning igen). Det forkert stavede ord kan faktisk viser, politiker, der hellere vil bruge sin tid p� at l�se nationens problemer snarere end at spilde tid p� at proppe tusindvis af stave-m�nstre af engelsk. Hvis du g�r en meget dum ting, ikke skyde skylden p� dine mentale kr�fter. Faktisk er en af de centrale karakteristika af genier, er selvtillid. Genier g�r dumme ting, og ofte g�r rundt i cirkler. Hvad f�r dem til at lykkes i sidste ende er selvtillid og urokkelig tro p� solvability af problemer
  6. Genier ikke glemme ting! Falsk! Genius hjerner er lavet af det samme stof som gennemsnittet dem. Derfor er deres erindringer er underlagt pr�cis de samme love for at glemme. Al viden i den menneskelige hjerne, falder langs en negativ eksponentiel kurve. Glemmer, er s� massiv i et geni sindet, som det er i andre. De bedste v�rkt�jer mod at glemme er (1) et godt kendskab repr�sentation (fx huskeregel teknikker) og (2) anmeldelse (baseret p� aktive tilbagekaldelse og spaced repetition). Genier kan have en fordel ved at udvikle st�rk repr�sentation f�rdigheder, der g�r l�ring meget nemmere. De ofte udvikle disse f�rdigheder tidligt og uden en bevidst indsats. Men videnskaben af mnemoteknik er godt udviklet, og du kan se en dramatisk forskel i din viden repr�sentation f�rdigheder efter en uge-lang bane. Med hj�lp af SuperMemo, kan du ogs� l�se problemet med at glemme ved at optimere gennemgang og registrering af dine svage punkter i viden repr�sentation (se: viden igler). Hertil kommer, at en velkommen sideeffekt af at bruge SuperMemo er det ubevidste stigning i din huskeregel bef�jelser. Med andre ord, huskeregel teknikker og SuperMemo kan hj�lpe dig med at glemme alt om at glemme. Det er paradoksalt, at distraktion er ogs� ofte forbundet med geni. Den legendariske distr�te professor faktisk har en tendens til at glemme ting, ved at fokusere p�, hvad der er vigtigt, og at fors�mme mindre ting i livet. Den nuv�rende placering af bil n�gler er i et l�ngere perspektiv er langt mindre vigtig end den nyeste inspiration til at udvikle teori om alting. Faktisk, p� grund af deres distraktion genier b�r v�re forbud mod at k�re! Deres intense fokus p� en opgave at l�se, kan udg�re en fare for andre. Hvis du har tendens til at glemme sm� ting, det kan faktisk v�re en indikation af din st�rkt kreativt fokus. Bruge MS Outlook Kalender til gratis din hukommelse og dit sind fra at bekymre sig om detaljerne. Du kan ogs� bruge SuperMemo opgavelister, hvis antallet af opgaver, der er langt h�jere end din evne til at udf�re dem
  7. Genier s�vn lille! Forkert! N�r man ser p� Edison, Tesla det er let at tro, at sk�re ned p� s�vnen synes ikke at udg�re et problem i kreative pr�station. Dem, der fors�ger at arbejde kreativt i forhold til at s�vnmangel vil hurtigt opdage, at selvom der frisk sind er langt mere vigtigt end dem, 2-3 timer kan man spare ved at sove mindre. En mindre synlige bivirkning af s�vnmangel effekt p� hukommelse konsolidering og kreativitet p� lang sigt. Mangel p� s�vn h�mmer huske. Det forhindrer ogs� kreative foreninger bygget under s�vn. Det er ikke sandt, at genier sove mindre. For eksempel, Einstein indr�mmede, at han ville fungere bedst, hvis han fik en solid ni-timers blok af s�vn. Forskellen mellem Edison og Einstein kunne v�re en kombination af psykologi og arbejder mode. Edison ville bruge timer p� manuel eksperimenter, som kan medf�re en mindre eftersp�rgsel efter s�vn sammenlignet med meget abstrakt t�nkning. Edison ogs� bruges til at k�re sin egen virksomheds anliggender, der kunne tilf�je noget adrenalin til at p�virke s�vn fysiologi. Bortset fra forskellen i arbejde tilstand, s�vn fysiologi kan variere mellem de enkelte. I et ekstremt tilf�lde, det er muligt, at Einsteins hjerne var "langsommere" i s�vn, og der kr�ves mere tid til at g�re det samme job. Hans s�vn kan ogs� omfatte en st�rre andel af ikke-optimering faser (dvs faser, der er tilb�jelige til at fungere som overgang mellem fysiologisk vigtigste Fase 4 NREM og REM-s�vn). Uanset den underliggende �rsag, skal du f�lg din naturlige s�vn eftersp�rgsel og aldrig sk�re ned p� s�vnen
  8. Tidligt at modne, tidligt at r�dne! Falsk! Terman Unders�gelse modsiger denne p�stand. Se afsnit om William James Sidis for en diskussion
  9. Du har brug for en grad! Falsk! Edison fik kun 3 m�neder af formel skolegang. Lincoln brugte mindre end et �r i skolen. Benjamin Franklin ' s formel uddannelse sluttede, da han var 10 �r. Graham Bell var ogs� for det meste familie uddannet og selvl�rt. Steve Wozniak, Steve Jobs, Dean Kamen, og Bill Gates var alle college drop-outs. Hvis du har en st�rk personlighed og en urokkelig k�rsel til selv-forbedring, i den �ra af Internettet, kan du faktisk f� en st�rre viden om din egen, s� l�nge du v�lge et felt, der ikke kr�ver dyre laboratorier, hands-on erfaring, t�t social interaktion, etc.. Universiteter har tendens til at v�re ineffektive og u�konomiske med for�ldede p�dagogiske metode. Men hvis du g�r det p� din egen, skal du altid holde i tankerne at du n�dt til at l�re, hvad der er vigtigt; ikke, hvad der er let eller bare interessant. Universiteter er stadig sv�rt at sl� i at tvinge dig til at l�re ting, der er sv�re, men vigtige. For det andet, at universiteterne er en stor kilde af inspirerende menneskelig interaktion. Hvis dine sociale f�rdigheder er d�rlig, eller du har sv�rt ved at m�de nye mennesker online, b�r du i det mindste eksperimentere med den traditionelle skolesystem. Naturligvis, hvis din motivation og selvdisciplin er ikke af den h�jeste karakter, som g�r gennem det formelle uddannelsessystem kan v�re et must
  10. Genius kan v�re onde! Falsk! Onde, per definition, er dumme. Man kan vise, geni f�rdigheder inden for et sn�vert felt, og stadig v�re en ond person, men et ondt menneske, der ikke fortjener en titel, et sandt geni, hvis hans eller hendes visdom ikke n� ud over det sn�vre omr�de for specialisering. Dette er grunden til, at alle sande genier er dybt bekymret over fremtiden for menneskeheden. Fejlagtigt, nogle bruger Hitler som et eksempel p� en ond geni citere effektiviteten af holocaust-kaffemaskine, og nogle af hans tidlige politiske og �konomiske succeser. Hitler voksede i magt, ikke af hans geni, men ved hans vrede. Han var et biprodukt af Versailles Traktaten og deraf f�lgende utilfredshed og nationalisme blandt den tyske befolkning. Sandheden om Hitler er illustreret af den totale svigt af hans planer, sin filosofi, og hans dr�mme. Holocaust var ikke drevet af noget, men hader at sprede sig langt ud over sindet af en ond mand. Sidst, men ikke mindst, den anden lov om termodynamik skal l�re alle at der ikke er noget geni, om �del�ggelse. Din PC er et utroligt produkt af den kollektive menneskelige geni, men det tager en hammer og en utr�net h�nd til at opsige sin anvendelighed.
  11. V�r unik! Dette �ger kreativitet! Falsk! forholdet mellem selvst�ndighed og kreativitet er omvendt. Det er rigtigt, at mange kreative mennesker er unikke eller underlige i adf�rd. Dette kommer fra deres kreative m�de at se p� tingene og vilje til at holde sig til dem i form af tradition, der trodser grund. P� ingen m�de et fors�g i retning af entydighed vil s�tte gang i kreativitet. Det er rigtigt, at Einstein r�get en pibe, men det betyder ikke, at du vil v�re mere af et geni, hvis du tager p� og ryger en pibe. Hvis Bill Gates kommer til at m�de dig i en kr�llet gammel skjorte, er det, fordi han v�rds�tter komfort og hans egen tid mere end kanoner og konventioner. Kr�llede skjorter ikke for�ge mentale kr�fter. David Boise kan komme til den AMERIKANSKE H�jesteret i sneakers, fordi de g�r mindre skade p� sin oms�tning og sit l�bet af tanke. Fyre p� Yahoo sove i deres kontorer og g� rundt virksomheden barfodede. Kun fordi der er ergonomisk. Wozniak og Jobs startede virksomheden i en garage i h�b om at f�lge fodsporene af Hewlett og Packard. Bedre i en garage, end slet ikke. Alt dette betyder ikke, at hvis du starter med bare f�dder i gr�sset i en garage, du har en bedre chance for succes i dot-com �konomi. Eller vil det hj�lpe, hvis du male dit h�r gr�nt. Medmindre, naturligvis, den gr�nne farve, har nogle positive og konkrete indvirkning p� din psyke, din chef, din kone eller din bank clerk. Kreative mennesker ser m�rkelige ud eller unik, men det er ikke af design! Originalitet ikke har nogen v�rdi i sig selv og str�ber efter det er u�konomisk. Hele filosofier har v�ret bygget p� konceptet om den unikke v�rdi af st�rk person med ikke-s�-godt resultat for menneskeheden
  12. TV g�r dig dum! Falsk! - TV eller radio, kan v�re skadeligt, hvis du ikke er i stand til at kontrollere, hvad du ser eller lytter, eller hvis du ikke er i stand til at optimere andelen af din tid brugt p� udsendelser. Ellers, TV er stadig sv�rt at matche i sin evne til at pr�sentere dig en p� forh�nd udvalgt og eftertrykkeligt grafisk video materiale til undervisning eller at f� informeret. Video uddannelse baseret p� materiale fra velrenommerede kanaler kan v�re den mest effektive form af tutor-mindre uddannelse. Snarere end at f� trukket ind i Jerry Springer eller Efterlevende, kan du f� en hurtig foredrag om udviklingen, historien om det Ottomanske Imperium eller den Islamiske Revolution i Iran fra Discovery Channel, BBC World eller CNN. Vidste du, at CNN har brugt $12 millioner til at producere deres 24-del serie "Kolde Krig,"? Som jeg skriver disse ord, BBC World k�rer en fremragende 26-del "Folk er Tallet". Enorme produktion budgetter er blevet konverteret her til en fantastisk video-dokumentar, der vil give dig den bedste pris af viden og inspiration per minut. F�lgende regler kan hj�lpe dig med at undg� potentielle skader af tv til dit kreative arbejde:
    • v�lg den rigtige kanal og programmering i forvejen. Din beslutning b�r v�re bevidste om, snarere end spontane. Lad ikke f�lelser eller nysgerrighed tilsides�tte dine sande behov for information og l�ring
    • brug en VIDEOB�NDOPTAGER s�rg for, at du kan se det materiale, i designet tid. P� ingen m�de skal TV-program p�virke din egen tidsplan. B�r heller ikke TV-program bestemme, hvad du kan se og l�re. VCR vil ogs� hj�lpe dig hurtigt frem over reklame og mindre relevant materiale
    • v�lg den passende timing. At se TV er langt mindre kr�vende for din hjerne, end, for eksempel, l�ring med SuperMemo. Det er derfor, du kan v�lge tidspunktet, hvor din hjerne er mindre opm�rksom, fx efter m�ltiderne eller f�r s�vn (husk, for at undg� f�lelsesm�ssigt ladet indhold, f�r s�vn)
    • for at �ge de positive resultater, du kan ogs� tilf�je nogle prioritet til fremmedsprogede kanaler til at tilf�je nogle af fremmedsprog. Hvis engelsk er deres andet sprog, b�r du faktisk give engelske kanaler, med en st�rk pr�ference p� grund af det faktum, at ingen kreative sind kan virkelig drage fordel af den Viden, Alder, uden en flydende beherskelse af engelsk
  13. Nysgerrighed dr�bte katten! Forkert! Glemme denne ber�mte �jet-vask. Selv i det 13 �rhundrede, Thomas Aquinas i Summa Theologica rationaliseret nysgerrighed ved at l�gge m�rke til, at vice af nysgerrighed kan ikke v�re om intellective viden (Summa Theologica : Sp�rgsm�l, 167). S� l�nge du opholder dig inden for gr�nserne af h�flighed, live med et bedre ordsprog: Nysgerrighed er din g� til det kongerige af viden
  14. George W. Bush, vil ikke g�re en god pr�sident. Falsk! du Beh�ver ikke v�re modsiges af W ' s ringe viden om udenlandske ledere eller hans ikke-s�-fremragende beherskelse af engelsk. Begge er faktisk tegn p�, at hans l�re prioriteter og vil p� en eller anden m�de p�virker hans ledelse. Men trods det indlysende, at formandskabet er en kollektiv indsats, og et geni af sociale f�rdigheder, delegation af pligt eller af diplomati m� v�re lige s� eller mere vigtigt. Sandheden om Bush jr. der vil kun komme ud af, n�r hans pr�sidentperiode, og dens sande historiske effekt kan f�rst vurderes, �rtier senere. Nogen har bem�rket, at dygtige Al Gore kan vise en tendens til at v�re mere autokratiske med "jeg ved bedre," attitude. Viden er uundv�rlig for at en god leder, men er ikke den eneste faktor. Fremtiden vil vise (se ofte stillede sp�rgsm�l)

Resum�: Genius Tjekliste

For at opsummere og konsolidere formlen for geni, der forf�gtes af denne artikel, vil jeg listen nedenfor de vigtigste faktorer, der ligger bag hjernens magt. Jeg sorteret disse faktorer, s� til at begynde med dem, der er mest tilb�jelige til at v�re forhindringer p� din egen landevej til geni. De kategorier, der uundg�eligt overlapper hinanden. For eksempel, alle de tre f�rste foruds�tninger for, at geni er st�rkt relateret: stresslessness, god s�vn og disciplin, og kan v�re n�glen til at besvare, hvorfor vi ikke er en planet af genier. Jeg er anf�rt de enkelte punkter enkeltvis p� grundlag af deres evne til at motivere eller inspirere til at forbedre dine egne holdninger, adf�rd og selv-v�kst teknikker. F�r du begynder at l�se, men huske, hvad Herbert Simon sagde om geni: det tager omkring ti �r at udvikle det. Du vil ikke kun n�dt til at opfylde alle de kriterier, der er anf�rt nedenfor, men vil du alligevel har brug for masser af t�lmodighed, f�r du klatre din topm�de!

  1. Fjerne stress: Stress er forst�et her som en hurtig forandring, der resulterer i en stigning i stress hormoner (katekolaminer, ACTH, cortisol, etc.). Stressende forandring kan komme fra konflikt, sygdom, d�dsfald af et familiemedlem eller arbejdsl�shed. Stress kan ogs� skyldes tilsyneladende lykkelige begivenheder som et �gteskab eller et slag-dash ferie. Glem ikke at l�se: Medicinsk Grundlag af Stress. En simpel test her, er at s�rge for, at kreative problemer med at rumstere i dit sind, mens du b�rster t�nder. Vil du ikke testen, hvis man i stedet for at t�nke kreativt, du er optaget af problemer p� arbejdspladsen eller i familien. Stress vil sk�re ned din kreative effektivitet manifold, hvis det tager dit sind v�k fra probleml�sning. Dog mest af alt, vil det p�virke din selvdisciplin: en anden hj�rnesten i geni. Hertil kommer, at vedvarende stress vil resultere i hypercortisolism, overaktivitet af det sympatiske system, og en deraf f�lgende h�mning af de neurale v�kst og hukommelse konsolidering
  2. Sove: s�rg for, at du altid f�r s� meget kvalitet s�vn, som din hjerne kr�ver. Den enkleste f�rste skridt: smid dit v�kkeur! Mangel p� s�vn giver en firedobbelt whammy: (1) det forhindrer hukommelse konsolidering, (2) det fjerner hukommelse optimering er ansvarlig for v�rdifulde foreninger, (3) det g�r dig tr�t, og ikke af mental anstrengelse, og (4) det underminerer din selvdisciplin. L�s venligst: God s�vn for god l�ring
  3. selvdisciplin: Manglende selvdisciplin, der forv�rres ved stress og mangel p� s�vn er den hyppigste �rsag til nedsat produktivitet i hele verden. I det v�sentlige, det forklarer, hvorfor kapitalismen synes at v�re �konomisk overlegen i forhold til kommunismen i dag. Hvis du udvikler selvdisciplin vaner tidligt, dit liv er sandsynligt, at tage en helt anden retning. Hvis du tror, du mangler i dette felt, kan du pr�ve f�lgende �velse: s� snart en aktivitet, der kommer til dit sind, at du virkelig er villig til at g�re det, s� g�r det. Din rationelle hjerne skal v�re f�reren af din krop, ikke den anden vej rundt. St� over en pulje af koldt vand. Hader du at hoppe i? Jo mere du hader det, jo f�r kan du hoppe. Og i slutningen du vil elske det. Koldt brusebad er en mindre ulempe, n�r du oplever den bevidste magt i hjernen. Du er n�dt til at mestre de f�rdigheder af en perfekt udf�relse af dine egne planer. Jo mere pr�cis din plan, jo sv�rere er det at udf�re, men det mest h�ndgribelige resultater. L�r at uds�tte tilfredsstillelse. Hvis du fokusere p� dine langsigtede m�l, din daglige gener vil v�re langt mere t�leligt. En ih�rdig s�gen mod det m�l, er den bedste bel�nning til et geni sindet. Mindre priser af dovenskab ikke s�mmer sig for en �gte geni. Tror i selv-disciplin dagligt. Selv det st�rkeste sind kan slappe af det alt for nemt. Huske om stress og s�vn (to foreg�ende punkter). Stress og s�vnighed er chef faktorer, der underminerer selvdisciplin
  4. L�re, dag og nat: - Viden er det stof, du konvertere til ideer. Selv om det er muligt at l�re i stress og s�vn underskud, l�ring, er opf�rt her, bag stress, s�vn og selv-disciplin. Dette skyldes, at mennesker udviser medf�dte nysgerrighed, der g�r dem t�rster efter at l�re. Ser TV og l�sning rendestenen tryk p� ogs� kommer fra det samme behov for at l�re. De fleste mennesker til at forst� betydningen af l�ring, men er forhindret i at udf�re deres planer p� grund af stress eller mangel p� s�vn eller mangel p� selvdisciplin. At avle geni, hele dit liv skal v�re centreret omkring l�ring. Du b�r bruge hver eneste og mindste mulighed for at l�re noget nyt. Dette kan v�re Einstein-biografi eller en snak med en hjeml�s junkie. L�se, tale, se, surf, og bliver ved med at tro. Ikke undg� h�rde fag (fx matematik). Skimmel din l�ring strengt til dine kreative behov, men vil ikke undlade at udforske en bred vifte af emner. Tryk p� alle de baser! Undg� tunnel vision. Husk, at din succes i l�ring vil kr�ve er relevant viden repr�sentation og timing af review (som i SuperMemo). Mangler universitetsuddannelse? Skidt med det. Kig p� Edison, Lincoln, eller Leibnitz at se effekten af self-instruction. Se: Formel for succes i l�ring
  5. Abstrakt viden: undtagen for masser af l�ring, vil du n�dt til at v�re opm�rksom p� kvaliteten af viden og dens abstrakte anvendelighed. Du kan ikke bare huske tusindvis af fakta. Du er n�dt til bevidst at udforske omr�der s� som logik, sandsynlighed, statistik, spilteori, beslutning, teori, design og videnskab, optimering, samt andre grene af matematik og andre videnskaber. Du er n�dt til at udvikle en k�rlighed til logisk t�nkning, videnskabelig metode og skepsis. Selv hvis du er en film kritiker, vil du stadig brug for en kvalitet logik til at ramme din dom. Husk, at al viden er flygtige og kan v�re genstand for forfalskning til enhver tid. Hold dit sind �bent for nye sandheder, selv om de ser ud til at vende din aktuelle vision af verden p� hovedet. Se: Smart og dumt at l�re
  6. Viden repr�sentation: de vigtigste ting, der g�r geniale hjerner skille sig ud, er deres evne til at lagre kvalitet viden p� en m�de, der er let at huske og let at bruge. Geniale hjerner kan se komplekse ting i en enkel form. De ser p� samme tekst, eller billede og se en halv snes gange mere end en gennemsnitlig person. I gennemsnit l�ser vil sige: "jeg forst�r, hvad s�?". Et geni, l�seren vil sige: "Eureka!" liste og flere applikationer af den netop erhvervede stykke af viden. Genier forenkle, mens du l�rer. De bygger abstrakte modeller. De udvikler abstrakt sprog for, der repr�senterer viden. Disse repr�sentation kompetencer kan ogs� v�re udviklet af uddannelse. Har du nogensinde pr�vet at l�re, Kanji (Japansk sprog, symboler)? Hvis du kan se, Kanji som et virvar af forvirrede pinde, du er en typisk nybegynder. Med tiden; men Kanji symboler skal begynde at synge til dig og tale med dig i deres eget sprog. N�r du har best�et de f�rste par hundrede, de n�ste tusind b�r g� glat. Det samme sker, hvis du l�re, 20�20 multiplikation tabel. Med tiden, du l�rer simple tricks for at k�re enkle og gentagne beregninger. I stedet for at huske 20�20 kombinationer, du begr�nse dig selv til en standard 10�10 tabel (kun 25% af alle kombinationer), og tilf�j til dette et par regler for at manipulere med tallene i dit arbejde hukommelse. Den bedste m�de at udvikle en god repr�sentation er (1) at forst�, hvordan hukommelsen fungerer (se: 20 regler for at formulere viden), (2) bevidst �ndre repr�sentationer i l�ringsprocessen (fx reediting elementer i SuperMemo) og (3) at arbejde p� abstrakt viden (jo mere du l�rer, jo nemmere bliver det). Hvis du st�der p� et vanskeligt problem i trinvis l�sning, uds�tte det. Med lidt held, en anden kilde eller artikel vil afsige en bedre repr�sentation, der vil v�re bedre til at passe p� din forst�else. For eksempel, hjernen metafor, der pr�senteres i denne artikel er meningen at forenkle repr�sentation af geni. Forh�bentlig, det skal afmystificere geni ved at sammenligne det til en programmeret computer. I sidste ende, det b�r tilskynde til at starte programmering (din egen hjerne). Se ogs�: Besk�ftiger sig med kompleksiteten i SuperMemo
  7. Sundhed: tage en tvangspr�get bekymrer sig om din sundhed! Holde dit blodtryk ned (for h�jt blodtryk skader din hjerne), ikke at misbruge alkohol (uanset dosis, som tydeligvis p�virker din mentale ydeevne kan v�re giftige for din nervev�v), brug af medicin, kun n�r det er absolut n�dvendigt, glemmer rygning eller narkotika, motion, l�re medical sciences!!! Din hjerne er et meget f�lsomt organ, der har behov for et sundt milj� at operere i. Sundhed og forst�else for den biologiske behov, din hjerne kan dramatisk p�virke din pr�station i det lange l�b
  8. Undg� negative f�lelser: l�rer at styre og eliminere negative f�lelser at sl�re dit sind og langsigtet vision. Den eneste acceptable f�lelser over for andre, at de skal v�re k�rlighed, medf�lelse, beundring, inspiration, og andre positive. Hvis andre ikke-s�-godt f�lelser har en tendens til at krybe i, flytte ind i din kreative verden. M� ikke f� p�virket, eller afskr�kket af de grimme ting i livet. Ride p� uanset. Se: Negative og positive f�lelser
  9. Optimisme og t�lmodighed: k�r dit liv i det optimistiske spor! G�r hvad du elsker og udvikle en st�rk f�lelse af form�l. Optimisme og t�lmodighed forankret i den stoiske filosofi er kritisk for din hjerne til at fredeligt indg� i en kreativ indsats. Optimisme har en hormonal baggrund, og som s�dan kan manipuleres og forbedret. Selv om det er mere end bare stresslessness, vil du finde masser af inspiration i: Medicinsk Grundlag af Stress
  10. Positiv stimulation: ting, du elsker at g�re, skal finde en plads i din tidsplan. P� grund af sin intime og direkte virkning p� bel�nningssystemet, effektiv l�ring h�rer til de bedste kilder til positive erfaringer, men at mange kan det ogs� v�re et slid. For at modvirke, at du er n�dt til at finde tid til yderst underholdende aktiviteter, der vil udvide din entusiasme for at leve i almindelighed. Det v�re sig musik, kunst, film, sport, religion, k�rlighed, osv.
  11. Klare m�l: selv den klogeste og mest vidende hjernen ikke fortjener den status som geni, hvis det lever i et vakuum. Hvis du skifte dit fokus og interesser p� ubestemt tid, kan du ende op med lidt kreative output for at vise dine talenter. Oprettelse af et klart m�l for dit liv skal v�re din f�rste prioritet. Hvis du er meget ung og stadig ikke forst�r dig selv eller til den omkringliggende verden, du trygt kan beg� dig selv til �get l�ring. Indtil dine m�l krystallisere, at l�re sig selv kan v�re din midlertidige m�l. Du kan dog ikke holde p� at l�re for at l�re skyld i det uendelige. P� et tidspunkt er du n�dt til at fokusere p� et stort m�l og din l�ring b�r v�re fokuseret p� at opn� dette m�l. V�lg dit m�l ved en kombination af dine egne talenter, og dets utilitaristiske virkning. Hvad tror du er den bedste ting du kan g�re for at g�re verden til et bedre sted? Hvis du ved det, g�r det din bes�ttelse. De st�rste hjerner i historien tendens til at fokusere intenst p� et enkelt problem, og fors�mme alle mindre ting i livet. Unge Bill Gates ville sove under hans skrivebord, fordi han ikke �nsker at spilde tid p� at komme hjem. David Boise, Al Gore ' s stjerne advokat, ville leve i et beskidt hus og k�rer i slidte jakkes�t for at spare mere tid p� at f� forberedt for hans sager. Lincoln ville kl�de sig p�nt, kun for at behage sin kone. Einstein ville blive helt irresponsive til omverdenen, n�r han fokuseret p� sin relativistiske ideer. Edison ville arbejde for dage n�sten uden s�vn. Andy Grove af Intel angivet med rette: "Kun paranoide overlever!". Du skal have et klart m�l, og du er n�dt til at forf�lge det overmenneskeligt. Som for Porte og Edison, huske p�, at kvalitet s�vn var anf�rt andet p� denne tjekliste
  12. Rationel optimering: Dit m�l kan v�re stor, men, hvad, hvis et st�rre m�l v�ve p� horisonten? F�rst og fremmest, dit ultimative m�l b�r v�re den ultimative. Hvis det ikke er tilf�ldet, skal du generalisere din hierarki af v�rdi, indtil du n�r frem til roden af den menneskelige eksistens at svare p�, hvad liv ved udgangen af den uendelige k�de af whys. Men, dine delm�l kan v�re plast. For at v�re sikker p� du ikke falder i Babbage-Tesla-Nelson f�lde af storhed, design og endel�se forbedring, dine beslutninger, skal v�re rent rationelle og probabilistisk. Husk Cray? Han ville ikke give op klokker og fl�jter kun at v�re den f�rste med en brugbar l�sning. Hvis den forventede payoff af de nye m�l er st�rre end for de tidligere m�l, skifte det. Ellers forts�tter, selvom dine f�lelser kan fort�lle dig, at de nye ting synes s� meget st�rre
  13. Balance l�ring og produktivitet: P� den ene side, denne tjekliste beder dig om at arbejde h�rdt for at n� dine m�l. P� den anden side, det beder dig om at bruge hele dit liv p� at l�re. Naturligvis, du er n�dt til at finde en optimal balance mellem l�ring og produktiv kreativitet. Dette er hvad Steven Covey opfordrer P/PC-ratio (dvs forholdet mellem indsats sat i produktion, i mods�tning til at udvikle kapacitet til produktion). En simpel tommelfingerregel er: start med at afs�tte din tid fifty-fifty, at l�ring og kreativitet. Gradvist, du vil se, hvor flaskehalse udvikle, og du kan �ndre din tildeling (hvis du bruger SuperMemo 2004, V�rkt�jer : Plan, der kan hj�lpe dig med at holde sig til den valgte del). Hver gang du svinger v�k fra det optimale, din optimale output vil blive mindsket. Dit geni, ikke kan lide en lyser�d Cadillac i et glas udstillingsvindue. Ej heller kan du fors�mmer at udvikle geni, mens du forf�lger dine m�l
  14. Ambitioner, motivation, energi og vedholdenhed: det interne drev og rage til master er en foruds�tning for et sandt geni. Kun disse vil g�re det muligt at opbygge en omfattende ekspertise og f�rdigheder. Den d�rlige nyhed er, at disse faktorer er st�rkt genetisk. Den gode nyhed er, at du sandsynligvis allerede er tilstr�kkeligt begavet: efter alt er du kommet s� langt at grave i denne lange artikel. Selv den omst�ndighed, at du kom ned til l�sning er et stort plus. Se: Personlighed faktor
  15. Balance, fokus og alsidighed - �n side, er denne tjekliste beder dig om at specialisere sig inden for et sn�vert omr�de, hvor du kan blive nummer et i verden. P� den anden side, det beder dig aldrig glemme bred tv�rfaglig l�ring. Naturligvis du n�dt til at afveje de to, og formidlende former. Igen, kan du pr�ve at sk�re din l�ring til den halve tid og bruge halvdelen af din tid p� specialviden og den anden halvdel p� generel l�ring. Derefter kan du foretage en yderligere underopdeling og optimere tid fordeling for de enkelte fag, sub-emner og sub-sub-emner. Langt den bedste m�de til effektivt at prioritere din l�re er at bruge trinvis l�sning. Hver gang du opdager anal huller i vores viden, du kan kaste i mere materiale til trinvis at l�se. Trinvis l�sning s�tter ingen gr�nse for, hvor meget materiale du kan importere ind i l�ringsprocessen, og det g�r det muligt kun at bruge s� meget tid p� at l�re, som du kan r�d. Du kan ikke overbelaste trinvis l�sning. Hvis du tilf�jer mere biologi, alle andre fag vil v�re proportionalt komprimeret i prioritet. Dette g�r ogs� sikker p�, at du ikke bryder ned under en belastning af midlertidig dille. Uanset hvilke emner, der falder inden for prioriterede, kan det blive omlagt (dvs reduceret i prioriteret) eller slettet. Reprioritization faktisk gjort som du g�r med at l�re. I trinvis l�ser, kan du n�sten ikke beh�ver at afs�tte tid til planl�gning af undervisningen. Din prioritering kan g� i takt med den l�ring proces. Du vil ikke h�rer til de mennesker, der mister deres chance for succes ved at sprede det alt for tynd. Hverken vil du udvikle tunnel vision. Med bevidst kontrollerede trinvis l�sning, vil du nemt finde en optimal balance mellem specialisering og det store billede, og alle, der falder i-mellem
  16. livsfilosofi - den m�de, du ser p� verden og dine mest basale overbevisninger i h�j grad vil p�virke din evne til at udvikle et geni sindet. Bestemt politisk tilh�rsforhold eller religi�se overbevisning er af mindre betydning, s� l�nge disse ikke blande sig for meget med punkter p� tjeklisten. Din mening vil krystallisere langs geni i sig selv. Din fornuft vil v�re din bedste dommer. Der er dog to faktorer, der kommer til mit sind, som er v�rd at n�vne i denne sammenh�ng. De begge kan sammenlignes med at altid ser glasset halvt fyldt:
    • m�le dag: m�le dine fremskridt af dit daglige indsats og ikke den resterende afstand til det ultimative m�l. Kun med denne paradoksale tilgang vil du v�re i stand til at f�lge den optimale bane. For �n, er dagens indsats er mere h�ndgribelige end den lille forskel en dag ofte g�r p� din vej. Produktivitet er den mest tilfredsstillende f�lelse, der vil drive dig til dit st�rste h�jder. Sensing produktivitet kan v�re de mest positive f�lelser af et kreativt sind. S� l�nge du f�r dine prim�re tilfredshed fra en perfekt udf�relse af dine planer, der f�rer til de store m�l, din motivation vil forblive h�je, og bane korrekt. Lejlighedsvis, for dit geni, der kan ende med uopfyldte, som det var med Charles Babbage ' s differential maskine eller Ted Nelsons Xanadu. Men det er ingen undskyldning for ikke at pr�ve
    • glemme alt om penge: hvis du follow the money trail, vil du i en del optimere mod kreativitet! Penge-orienterede optimering, i det mindste i verden i dag, vil forhindre dig i at udvikle en klar kreativ fokus. Meget f� sande genier var motiveret af penge. De fleste var motiveret af utilitaristiske m�l, eller for blot at v�re de bedste i deres felt. Af genier, der er anf�rt i denne artikel, ingen var motiveret af penge (som for Gutenberg, vi ved for lidt til at bed�mme). Du er n�dt til at b�je din kreativitet ned p� jorden s� meget som at sikre denne tjekliste er efterladt ur�rt (esp. i punkter, der er relateret til sundhed, stress, s�vn og tid til kreative indsats). For komfort, du b�r huske p�, at Bill Gates ' i fremtiden vil blive rekrutteret fra den kreative elite. Alle nationer arbejder i f�llesskab for at udvikle planetariske mekanismer for at bel�nne genier for deres uvurderlige indsats. Genius ' s eneste opgave og ansvar er, at skabe og bidrage med v�rdi
  17. Trinvis l�sning: trinvis l�sning er en ny id�, du m�ske aldrig har h�rt om. Det g�r det muligt at l�se tusindvis artikler p� samme tid (se: Trinvis l�sning). Jeg startede med at bruge trinvis l�ser kun 1,5 �r siden. Det er dog allerede blevet en vigtig del af mit daglige program, og jeg kan fuldt ud anbefale det til alle kreative mennesker. For en grundig beskrivelse af videre l�sning se: Fort�rende viden. Det kan tage op til en m�ned til at l�re de vigtigste f�rdigheder i trinvis l�sning, men fordelene er enorme:
    • dramatisk �ge hastigheden for at l�re
    • at optimere strukturen af viden i dit sind i form af sammenh�ng, integritet og repr�sentation
    • fremme af kreativitet ved sammenslutning af ideer (se ogs�: Ideafisher)
    • maksimering af hukommelse konsolidering, mens du fokuserer p� viden repr�sentation
    • en prioritering af de erhvervelse af viden p� forskellige omr�der samt fine-tuning af den balance mellem specialisering og generel viden
    • overvinde kedsomhed faktor i at ford�je komplekse materiale
    • at minimere stress relateret til information overload, og g�r l�ring sjov
  18. Skrive nye ideer: aldrig at stole p� din hukommelse til at holde din nye ideer. N�r du kommer op med en id�, s� skriv det ned med det samme. Skriv det ned, selv da, n�r det er kun et vink om, hvordan man l�ser et problem. Skriv det ned, hvis du ikke er sikker p�, om det er korrekt. Du kan ikke forudsige, hvordan dit tip eller en skygge af en id�, der vil p�virke din fremtidige t�nkning. Hvis den id� synes svag, s� er dens hukommelse spor. Charles Babbage sagde: nedskrive tanker i det �jeblik. Dem, der kommer unsought for, er ofte det mest v�rdifulde. Graham Bell holdt omhyggelige noter af hans ideer, som tilsammen kunne hj�lpe Bell bryde Edison patent-rekord. Botvinnik holdt omhyggelige noter af hans spil skak ideer og opfordrede sine elever til at f�lge samme praksis. Bohr ' s kontor havde en v�g med smal skuffe, hvor han ville holde flere manuskripter i forskellige faser af forberedelsen til offentligg�relse. Han ville ikke travlt den kreative proces, men vil altid �nsker at bevare den nuv�rende tilstand af t�nkning. I dag, den bedste m�de at f�lge Bell og Bohr, er at skrive ned klumper af ideer direkte i trinvis l�sning - processen. N�r du skriver en id�, beskrive alle foreninger i �jeblikket. Gradvist, i den trinvise gennemgang, vil du reanalyze enkelte stykker, bygge videre p� dem, konsolidere, forbedre med ny viden, etc. I den proces af gradvis l�sning, tilf�je nye ideer til emner, der udl�ste dem. Dette vil ogs� hj�lpe dig med at forst� virkningen af associative t�nkning og trinvis l�se om kreativitet
  19. Brainstorming: dr�fte gode ideer med dine kolleger: i en gruppe eller i afslappet �n-til-�n-m�der. G�r det, i en park eller ved s�en. Undg� distraherende eller stressende omgivelser, s�som kontorer, overfyldte steder, osv. L�re brainstorming teknikker. Du vil finde masser af materiale p� net eller Amazon.com
  20. Time-management: l�re time-management teknikker til at maksimere effektivitet, med hvilken du bruger din tid. Hvis du fordoble den tid, der bruges p� kreative aktiviteter, kan du �ge din levetid output manifold. Din effektivitet kan ikke fordoble p� grund af tr�thed faktor, men resultaterne af det kreative output har tendens til at akkumuleres, konsolidere, og self-forst�rker i gang. Tesla's AC patenter var det andet mest v�rdifulde til, at telefonen og Tesla' s hastighed her kunne have sikret levetid kreative sikkerhed havde han ikke solgt patenter tidligt. Hans tidlige opfindelse gav ham med materiale til mange id�er senere i livet. Kreativitet er en stor investering, som b�rer en enorm interesse, der vil skabe en sneboldeffekt i hele dit liv. For at forbedre din tid-forvaltning f�rdigheder, starte fra foretage en pr�cis registrering af dit arbejde i et par eksemplariske dage. Se, hvor meget tid g�r til spilde eller lavt-prioriterede aktiviteter. Hvis du aldrig har pr�vet denne �velse f�r, du er bundet til at v�re overrasket over den m�ngde af skjulte potentiale. Time management vil frig�re dette potentiale. Bruge software, s�som MS Outlook til omhyggeligt at planl�gge og prioritere dine opgaver. L�r at bruge e-mail i stedet for en telefon eller en bil. Brug opgavelister i SuperMemo til at styre unmanageably lange lister med opgaver og ideer. Brug Ovenfor&Ud - software til dynamisk at styre din plan. Regelm�ssige og gentagne tidsplan, der virker bedst for kreativitet. Hvis du kan tillade sig en gentagen tidsplan, V�rkt�jer : Plan i SuperMemo vil v�re en stor hj�lp i at optimere realistisk fordeling af tid til de enkelte aktiviteter i forhold til deres prioritet. Du vil finde masser af materiale om tid ledelsen p� net eller Amazon.com
  21. Unders�gelse fantastiske mennesker: nogle ting er s� inspirerende som den lever af de st�rste enkeltpersoner, der har g�et p� planeten. Se efter strategier, som kan v�re nyttige i din egen indsats
  22. Studere dig selv: pr�v at dokumentere, hvordan du fik dine bedste ideer i fortiden, og hvad der tjener til din hjerne bedst. Mest af alt fokus, du b�r fokusere p� din optimale arbejdsmilj�, psykiske tilstand, og den metode
  23. Vokse sociale f�rdigheder: du m� ikke fors�mme f�rdigheder, der er n�dvendige for at interagere med andre mennesker! Teamwork og samarbejde kan frembringe mirakler. Ved at st�de folk, du kan blokere dine ideer fra overfladebehandling. F� venner, og undg� d�rlig masse. Lyt til r�d, men h�fligt n�gter at f�lge det, hvis du er uenig. Lad aldrig andre mennesker dominere din vej p� anden m�de end gennem en overlegen r�dgivning. Gode mennesker er ofte drevet af deres n�se, som andre misbruger deres h�flighed. At l�re at sige "Ikke"
  24. Slug det ud: hvis du har brug for til at l�se et sv�rt problem, afs�tte mange timer til m�let. For en periode af tid, s� pr�v at glemme alt om hele verden. Kast masser af nye inspirerende kendskab til trinvis at l�se. Slug det ud af s� meget som du kan, og derefter sove over det. L�re, t�nke, skabe, s�vn, l�re, t�nke, skabe, sove, indtil problemet er l�st. Husk, at dine minder er reorganiseret under s�vn. Det er derfor, du f�r brug for masser af s�vn, p� den tid af h�j kreativ indsats. Mest sandsynligt, p� en smuk dag, vil du v�gne op med en id� klar til forbrug i dit half-v�kket sind. Det er kun sp�rgsm�l om at v�lge det rigtige problem for din dagsorden. De st�rste videnskabsm�nd og opfindere havde en god n�se for at spotte l�selige problemer. Hvis problemet kan l�ses med de nuv�rende midler, st�dvis det ud p� en smart m�de vil producere et tilfredsstillende resultat
  25. Varm familie: for at forevige geni, bedes du give den bedste og mest inspirerende milj� til dine egne b�rn. For�ldrenes opm�rksomhed, er st�rkt korreleret med fremtidige unge mand ' s resultater. Historie af de st�rste hjerner viser, at k�rlige, omsorgsfulde, inspirerende og varm familie blev n�glen til at udvikle hjernen, der �ndrer verden (se: Edison, Darwin, Wozniak)

Den korteste syntese af de over 25 regler, der er udtrykt ved det punkt, tyder p�, at du arbejder p� at f� meget abstrakt viden. Alle ovenst�ende regler form kriterier for beslutningstagning, og er meget abstrakt og meget relevant at forme din adf�rd fra minut til minut. Disse regler kan v�re fremkaldt snesevis af gange i l�bet af en enkelt dag: enten som en rettesnor for beslutningsprocessen eller implicit som en del af din tidsplan, automatisk adf�rd, eller jorden for mere pr�cise regler for adf�rd. Selv p� dette tidspunkt nogle af de regler, der kunne sparke i. For eksempel, hvis det er sent p� natten, og er du s�vnig, stoppe med at l�se denne artikel, skal du g� til at sove, og komme tilbage i morgen. Hvis du ikke kan fokusere p� l�sning p� grund af h�je niveauer af stress, pr�ve at l�se den stressende situation for f�rste gang, eller arbejde p� h�ndtering af stress (fx g� efter en 30-minutters jogging). Hvis du har en vigtig eksamen i morgen, der kan koste dig et �r, p�ber�be sig, selvdisciplin regel og stick til din h�j-niveau resolutioner f�rste, osv.

Kort sagt, geni udvikler sig over �r af den daglige remolding af de neurale forbindelser. Arbejde h�rdt, g�re det smart og v�re t�lmodig: Rom blev ikke bygget p� en dag

Yderligere l�sning p� supermemo.com:

Yderligere l�sning p� nettet:

  • IQ paradoks l�ses af Dickens og Flynn - hvordan mindre genetiske forskelle f�r forst�rket til at producere store IQ forskelle